torsdag den 9. august 2012

Min første texstil messe


For snart et år siden (i weekenden) var jeg med Nanna på messe i Vejle. Et lille år forinden, gik jeg sygemeldt med stress, i den periode fik jeg ideen til at lave en strikkebog. Da jeg havde postet min første blogpost om det, gik der kun får dage, så kontaktede Nanna mig, og fortalte at Filcolana gerne ville sponsere mig med ALT og jeg mener ALT det garn jeg skulle bruge...


Og er der noget federe for kreativiteten en uanet mængder af garn, at jeg kunne vælge mellem alle kvaliteter alle garner alle farver... Det satte virkelig gang i kreativiteten, og jeg fik hurtigt aflivet et par modeller, men fik så sandelig også lavet en masse nye. Og når jeg så sidder her i dag, og flere firmaer har fået øjnene op for mine strikkede modeller, og den måde jeg kan lide at lave strikke design på - Ja så er det Nanna jeg takker, for at have hjulpet med at skabe vejen. Jeg er dybt taknemmelig, taknemmelig for at Nanna så mig, at vi svinger utroligt godt sammen, at hun altid tror på mine designs, at jeg fik en kreativ legeplads i Filcolana, og senere flere steder... hos Karen Noe, Mohair by Canard, BC-garn og Hendes Verden


Nanna og Slavi :-)


På et år har min bog solgt rigtig godt, og alle de penge vi havde brug på selv at lave og trykke den blev tjent hjem i løbet af 4 måneder. Nu er den ved at blive oversat til engelsk, hvor den kommer som e-bog. Den er solgt i over 150 eksemplarer til de danske biblioteker, den fik en fantastisk lektørudtale...  Adlibris har taget den ind i deres onlinebogbutik. En masse dejlig garnforretninger har den i deres butikker, og booker mig til at holde workshops i det der med de mange farver og de magiske nøgler - JEG ELSKER DET! Og nu hvor den er ved at nærme sig udsolgt, overvejer jeg hvad der skal ske... Skal vi genoptrykke, eller bliver det en e-bog?

Jeg kunne ikke være mere glad for hvordan tingene er gået for min start ud i at være strikkedesigner. Nu går jeg ned i tid på mit lønmodtager job, og overlader flere opgaver i min 5.klasse til mine kollegaer. jeg går 20% ned i tid, hvilket udløser en undervisningsfri dag. Min undervisnings frie dag er fredag, Det bliver skønt at kunne bruge flere timer på at få stablet ByKaae firmaet ordenligt på benene... og meget spændende at se om det med tiden kan blive en levevej.

Særligt tak for alt den hjælp jeg har fået, og stadig får til... Michael, Rachel Søgaard, Sanne Aka Rasmilla, Heidi Beckmann, Inge, Astrid, Susan, Vivian, Lela, Liv, CPH knitwork, strikke cafeen hos Rasmilla og alle jer der dagligt læser min blog, og inspirere mig til at fortsætte. et stort TAK. :-)

Glæder mig til messen i weekenden, og se hvad den bringer af nyt til endnu et strikke år...

13 kommentarer:

  1. Sikke en vidunderlig beretning - jeg blev glad i låget over at læse den. Dejligt når tingene lykkes, når nogen tror på ens ideer og talent. Jeg tror, at noget af det ganske særlige ved dig i forhold til andre strikdesignere er at du videregiver inspiration. Dine modeller er tilpas skæve og skøre til at det sætter tankerne og ideer igang hos en selv. Det er ikke en opskrift man ikke tør afvige fra både hvad angår farver og snit. Det er den samme inspiration og lyst til selv at udvikle, jeg har oplevet i mødet med dig på workshop. Du kan noget de andre ikke kan - og er noget ganske særligt. Håber du forstår, hvad jeg mener, selvom det kan være svært at sætte præcise ord på. Din nedsatte tid bliver en gevinst for os alle, undtagen din 5. klasse:-) og jeg glæder mig allerede vildt til at se, hvad du finder på :-)

    SvarSlet
  2. Du har fortjent succesen, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at du har og stadig knokler for at drømmen skal lykkes!
    Knus herfra og fortsat god vind og held og lykke :)

    SvarSlet
  3. Stort knus - hvor er det godt gået. Og tillykke med mere nedsat tid og en næsten udsolgt bog!
    Jeg håber vi ses i aften :-)

    SvarSlet
  4. Jeg bliver helt genert. Er glad for at kunne hjælpe lidt - er jo en stor fan af dine lækre designs.

    Skal du ikke med til januar igen? Det er sååå hyggeligt når du er på standen.

    SvarSlet
  5. Af hjertet tillykke med din succes!!! Med et særligt talent, og et vindende væsen, kan det kun blive godt:-))) Ønsker dig al mulig held og lykke med projektet. Synd for skolen, at du går ned i tid, og må undværes lidt mere - men desto bedre for alle os strikkere, der blive glade og inspireret af dine ting:-) KH Helle

    SvarSlet
  6. jeg ønsker dig også held og lykke, jeg vil gøre mit for at støtte dig, for en "gammel" strikker som mig er det så skønt at se næste generation er der, og du har faktisk lært mig meget, selv om jeg har kunnet strikke i 46 år (startede som 6 årig) jeg kommer gerne til workshops, og køber dine farveglade bøger. Glæder mig til at se mere fra di hånd.
    Også knus herfra.

    SvarSlet
  7. Kære søde Charlotte, tilykke med dine successer :-) du har knoklet for det, det ved jeg. Og jeg bliver så glad, når jeg læser, at du får mere fritid til det, du rigtig gerne vil. Du fortjener det!! Knus og kram fra mig til dig

    SvarSlet
  8. Hej Charlotte - nyder virkelig at læse med på din blog og har fulgt dig siden du fik ideen om at lave en bog. Det er godt gået - men husk at passe på dig selv...jeg ser jo, at du godt ved, hvad stress er.
    Der er én ting jeg kunne ønske mig....og det var, at du blev forelsket i de tyndere garner a´ supersoft typen - jeg deler nemlig slet ikke din begejstring for Peruvian Highland garnet - .....kommer der noget design i supersoft typen?? Held og lykke med dine strikdesigns kh Birgitte

    SvarSlet
  9. Du har virkelig talent og det må ikke spildes. Det er dejligt, at du er kommet så langt. Held og lykke fremover.

    SvarSlet
  10. Hvor er det bare fedt at læse! Og fedt at kunne vende stress til noget SÅ positivt. Det er næsten utænkeligt ikke at få succes med de sjove og helt fantastiske designs du laver :-) Thumbs up Charlotte, klø på!

    SvarSlet
  11. Det er bare super flot gået Charlotte, tillykke med din succes.

    Kh. Stine

    SvarSlet
  12. Jeres mange kommentarer varmer, og gør mig uendelig glad. Jeg ved jeg har truffet de rette beslutninger, og knokler videre på at gøre strikkelivet til min levevej... Tak for jeres konstante støtte og opbakning :-)

    SvarSlet
  13. Sikke en skøn og inspirernede historie du lever - tusind tak for at dele den!

    KH
    tina

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.