onsdag den 30. september 2015

Opskriften på min Krydret hue - Gratis #krydrethue



At strikke efter diagram er noget jeg i den grad holder af - Er det også noget du holder af, vil du elske denne opskrift :-)

Efterspørgelsen på denne hue, har været helt vild - I dag har jeg besluttet at den må blive en af mine gratis opskrifter.  I sidste uge lovede jeg at den ville udkomme i denne uge, og i denne uge har jeg bare død travlt, og dermed ikke tid til at rode med at sætte den pænt op. Håber Du nyder denne gratis, men ret så rå opskrift, ønsker du den mere detaljeret, må du vente til købeversionen kommer :-) På det tidspunkt fjerner jeg denne, så gem den godt, hvis du ikke vil miste den.




Diagrammet læses nederst fra højre mod venstre, 1 tern tæller 1 maske og 1 omgang. De sorte felter hører til Nøgle A og strikkes dominant, De hvide felter hører til nøgle B
DC-indt = dobbelt centeret indtagning, løft 2 masker ret af sammen, 1 r, træk de løse masker over. (bemærk at omg start flyttes, ved hver indt.)

Garn og pinde
Super soft fra Garnpusher i mange farver. 
P 2,5 mm til rib og 3 mm til huen.

Vil du strikke med magiske nøgler som jeg har gjort, kan du finde inspiration her.

Mønsteret i reporten går over 4 masker og 8 omgange. Reporten er på 24 m og gentages 6 gange

Når du strikker rundt, begynder du nederst i højre side af diagrammet, læser linjen mod venstre,  de næste linjer (omgange) læses på samme måde linje for linje.

OPSKRIFT
Slå 124 m op på tynde pinde og strik 3 omg glat i en farve, sæt derefter dine magiske nøgler til og strik 1 r med fv A og 1 vr med fv B, når ribben måler 3 -5 cm, tages der på næste omg jævnt fordelt ud til 144 m strik nu efter diagrammet.
Ønskes huen længere, strikkes ribben 6 cm og mønsteret før indtagningerne gentages, til huens base har den ønskede længde og mønsteret igen går op.

Deler du på Instagram, brug #krydrethue

22 kommentarer:

  1. Tusind tak, Charlotte - en herlig hue, som jeg glæder mig til at strikke :-)

    SvarSlet
  2. Hej Charlotte

    Tak fordi du deler, men der er en ret stor fejl i dit diagram, da hver dc-indt. "spiser" to masker til venstre for den markerede dc-indt.maske, så dit diagram, hvor rapporten er (næsten) centreret om en lodret midterlinje kan ikke lade sig gøre, da der kun tages ind på den højre side i diagrammet.
    Hvis du i stedet placerer dc-indt. i den næstsidste maske til venstre indenfor diagrammet på de omg., hvor der tages ind, så vil mønsteret bedre lykkes, da dc-indt. vil "spise" sidste og første maske i den aktuelle diagramlinje.
    F.eks.:
    I første omgang med indtagninger: Flyt dc-indt. fra maske 1 til maske 23, så "forsvinder" maske 24 og 1.
    I anden omgang med indtagninger: Flyt dc-indt. fra maske 1 til maske 22, så "forsvinder" maske 23 og 2.
    På ovenstående måde lykkes det ikke helt at få mønstret til at gå op, da en indtagningsomgang sidste indtagning vil "spise" en maske af næste omgang. Hvis du vil undgå det, så skal du forskyde rapporten en halv rapport, så den maske, der i det nuværende diagram er øverst midt i med farve B kommer til at være i øverste venstre hjørne og samtidig placere dc-indt. som jeg har beskrevet.

    Mvh. Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit evigt skarpe øje.
      Den tager 1 m før og en og 2 masker efter omg start, derfor rykkes omgangstart 1 m bagud. Huen er strikket af mere end 50 strikkere, det er lykkes for dem alle at få en hue ud af dette diagram og denne tekst + et kursus i at strikke med farver.

      Slet
  3. Tak for en smuk opskrift 🙏🏻

    SvarSlet
  4. Tak for det - et dejligt mønster

    SvarSlet
  5. Tak skøn hue glæder mig til at strikke den☺

    SvarSlet
  6. Ja glemte at skrive hvemjeg var. Agnes

    SvarSlet
  7. Tusind tak for mønsteret, jeg har været spændt på hvornår det blev tilgængeligt. Flot at få det forærende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, jeg er vildt glad over at se de mange billeder på Instagram

      Slet
  8. Den hue er simpelthen så fed / jeg gik igang med at øve mig lidt på teknikken i det små da jeg så billederne fra dit kursus. Men har klart mod på at springe ud i denne fantastiske hovedbeklædning.
    Sammen med sokkerne og de 2 trøjer jeg har på pindende :-)))
    TAK

    SvarSlet
  9. Dejlig opskrift som er lige til at gå til.
    Tusind tak

    SvarSlet
  10. Hej Charlotte, jeg har lidt problemer, er nået til indtagninger og nu er jeg i tvivl vedr diagrammet: skal jeg kun lave én indt på de omgange markeret med dc-indtagn eller også der hvor mønstret ændrer sig? Håber at du forstår, hvad jeg mener. Den bliver ellers superflot, huen, selvom jeg indimellem bliver lidt farveforvirret ;-) venlig hilsen Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en centret indtagning, der forsvinder 2 masker i hver side af diagrammet. giver det mening?

      Slet
    2. det vil sige, at jeg kun skal lave én indtagning pr omgang?

      Slet
    3. centret indtagning, betyder det at jeg kun skal lave én indtagning pr omgang?

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.