At strikke efter diagram er noget jeg i den grad holder af - Er det også noget du holder af, vil du elske denne opskrift :-)
Efterspørgelsen på denne hue, har været helt vild - I dag har jeg besluttet at den må blive en af mine gratis opskrifter. I sidste uge lovede jeg at den ville udkomme i denne uge, og i denne uge har jeg bare død travlt, og dermed ikke tid til at rode med at sætte den pænt op. Håber Du nyder denne gratis, men ret så rå opskrift, ønsker du den mere detaljeret, må du vente til købeversionen kommer :-) På det tidspunkt fjerner jeg denne, så gem den godt, hvis du ikke vil miste den.
Diagrammet læses nederst fra højre mod venstre, 1 tern tæller 1 maske og 1 omgang. De sorte felter hører til Nøgle A og strikkes dominant, De hvide felter hører til nøgle B
DC-indt = dobbelt centeret indtagning, løft 2 masker ret af sammen, 1 r, træk de løse masker over. (bemærk at omg start flyttes, ved hver indt.)
Garn og pinde
Super soft fra Garnpusher i mange farver.
P 2,5 mm til rib og 3 mm til huen.
Vil du strikke med magiske nøgler som jeg har gjort, kan du finde inspiration her.
Mønsteret i reporten går over 4 masker og 8 omgange. Reporten er på 24 m og gentages 6 gange
Når du strikker rundt, begynder du nederst i højre side af diagrammet, læser linjen mod venstre, de næste linjer (omgange) læses på samme måde linje for linje.
OPSKRIFT
Slå 124 m op på tynde pinde og strik 3 omg glat i en farve, sæt derefter dine magiske nøgler til og strik 1 r med fv A og 1 vr med fv B, når ribben måler 3 -5 cm, tages der på næste omg jævnt fordelt ud til 144 m strik nu efter diagrammet.
Ønskes huen længere, strikkes ribben 6 cm og mønsteret før indtagningerne gentages, til huens base har den ønskede længde og mønsteret igen går op.
Deler du på Instagram, brug #krydrethue
Tusind tak, Charlotte - en herlig hue, som jeg glæder mig til at strikke :-)
SvarSletVelbekomme :-)
SletTak!!! Den er så fin :-)
SvarSletSmiler stort tak
SletHej Charlotte
SvarSletTak fordi du deler, men der er en ret stor fejl i dit diagram, da hver dc-indt. "spiser" to masker til venstre for den markerede dc-indt.maske, så dit diagram, hvor rapporten er (næsten) centreret om en lodret midterlinje kan ikke lade sig gøre, da der kun tages ind på den højre side i diagrammet.
Hvis du i stedet placerer dc-indt. i den næstsidste maske til venstre indenfor diagrammet på de omg., hvor der tages ind, så vil mønsteret bedre lykkes, da dc-indt. vil "spise" sidste og første maske i den aktuelle diagramlinje.
F.eks.:
I første omgang med indtagninger: Flyt dc-indt. fra maske 1 til maske 23, så "forsvinder" maske 24 og 1.
I anden omgang med indtagninger: Flyt dc-indt. fra maske 1 til maske 22, så "forsvinder" maske 23 og 2.
På ovenstående måde lykkes det ikke helt at få mønstret til at gå op, da en indtagningsomgang sidste indtagning vil "spise" en maske af næste omgang. Hvis du vil undgå det, så skal du forskyde rapporten en halv rapport, så den maske, der i det nuværende diagram er øverst midt i med farve B kommer til at være i øverste venstre hjørne og samtidig placere dc-indt. som jeg har beskrevet.
Mvh. Kristine
Tak for dit evigt skarpe øje.
SletDen tager 1 m før og en og 2 masker efter omg start, derfor rykkes omgangstart 1 m bagud. Huen er strikket af mere end 50 strikkere, det er lykkes for dem alle at få en hue ud af dette diagram og denne tekst + et kursus i at strikke med farver.
Tak for en smuk opskrift 🙏🏻
SvarSletVelbekomme :-)
SletTak for det - et dejligt mønster
SvarSletVelbekomme :-)
SletTak skøn hue glæder mig til at strikke den☺
SvarSletSmiler tak
SletJa glemte at skrive hvemjeg var. Agnes
SvarSletTusind tak for mønsteret, jeg har været spændt på hvornår det blev tilgængeligt. Flot at få det forærende.
SvarSletVelbekomme, jeg er vildt glad over at se de mange billeder på Instagram
SletDen hue er simpelthen så fed / jeg gik igang med at øve mig lidt på teknikken i det små da jeg så billederne fra dit kursus. Men har klart mod på at springe ud i denne fantastiske hovedbeklædning.
SvarSletSammen med sokkerne og de 2 trøjer jeg har på pindende :-)))
TAK
Smiler velbekomme
SletDejlig opskrift som er lige til at gå til.
SvarSletTusind tak
Hej Charlotte, jeg har lidt problemer, er nået til indtagninger og nu er jeg i tvivl vedr diagrammet: skal jeg kun lave én indt på de omgange markeret med dc-indtagn eller også der hvor mønstret ændrer sig? Håber at du forstår, hvad jeg mener. Den bliver ellers superflot, huen, selvom jeg indimellem bliver lidt farveforvirret ;-) venlig hilsen Heidi
SvarSletDet er en centret indtagning, der forsvinder 2 masker i hver side af diagrammet. giver det mening?
Sletdet vil sige, at jeg kun skal lave én indtagning pr omgang?
Sletcentret indtagning, betyder det at jeg kun skal lave én indtagning pr omgang?
Slet