søndag den 18. december 2011

18. december

Vinderen fra 17. december  er Ettej, tillykke, jeg har sendt din info til Lykkefantet.

Endnu en gang er I så heldige at Filcolana vil sponsere en låge. endnu en gang er det et smukt sjal, designet hedder Mie og er igen designet af min gode strikke veninde Rachel Søgaard.
Garnet der bruges er Arwetta ekstra fin merino Lækkert og ualmindeligt blødt firetrådet garn i 100 % superwashed merinould. Her bruges både en lækker håndfarvet og en ensfarvet variant. Merinould er det blødeste af det bløde. Dette garn er spundet af denne lækre uld og indfarvet i skønne farver. Farverne er matte og dush som kashmir. Velegnet til lækker strik til både børn og voksne - fra det inderste undertøj til de yderste varme huer og trøjer og lækre sjaler. Garnet er superwashed-behandlet, så det kan tåle en tur i vaskemaskinen ved 30 grader.
Tak igen til Filcolana


Deltag ved at efterlade en kommentar med din e-mail til denne blogpost.

lørdag den 17. december 2011

17. december

Vinderen fra 16. december er Mrs. E- tilllykke, du modtager mail fra mig

Endnu en gang er det min gode veninde Karen der står for en låge i pakkekalenderen. Igen er de muligt at vinde et af Karens smukke designs 
som altid skriv en kommentar til denne blogpost med din mail, og du deltager i lodtrækningen. Jeg bruger denne lille fikse sag til at finde vinderne.


fredag den 16. december 2011

16. december

Vinderen fra i går er Bybeckmann tillykke Heidi.


Her fredag d. 16. december byder pakkekalenderen på endnu en bog, dagens låge er sponseret af Anette Danielsen. Anette D er en god og inspirerende strikke kollega, der har været utrolig støttende og opmuntrende i min opstarts periode. Til jer har Anette fundet en bog frem og signeret den. For at vinde dagens gave, skal du skrive en kommentar til denne post og efterlade din mail adresse.


torsdag den 15. december 2011

15. december

Vinderen fra d. 14. december er Alis, Tillykke, jeg har sendt din info til Ellen.

Dagens låge er sponseret af Karen Noe. Karen har valgt at give denne smukke bog med 25 meget skønne opskrifter som du kan se ved at følge linket. Karen er kendt for sit fantastiske design, og hvem hisker ikke 2008, hvor alle webstrikkerne strikkede Super Karlas ønske kappe? Karen kender jeg gennem mit strikke arbejde, lige nu er jeg er ved at designe en bluse for Karen. Den er klar i det nye år. 
Alt hvad du skal gøre nu, er at efterlade en kommentar med din mail til denne post.


onsdag den 14. december 2011

14. december

Vinderen fra i går er JulieT. Tillykke jer har sendt din mail til Filcolana.

Dagens låge er sponseret af  strikkedesigneren Ellen Holm Ellen designer for b.la. BC garn, Hendes Verden, samt en egen produktion, der kan købes i landets garnbutikker. 
Deltag i dagens lodtrækning, ved at skrive en kommentar til denne post, hvor i du skriver din mail.


tirsdag den 13. december 2011

13. december

Vinderen fra 12. december er Vibbereden, du har fået mail af mig.

Dagens låge er sponseret af Filcolana. Filcolana har fundet et af deres klassiske designs frem, og noget rigtig lækkert garn. Designeren bag dette skønne sjal, er min gode strikkeveninde Rachel Søgaard, der lige nu er aktuel som en af designerene i bogen Home made
HUSK mail i kommentaren.


Sjalet er strikket som en trekant fra nakken og ud, garnet er mit absolut yndlings alpaka, nemlig indiecitaen Glæd dig til at få dette skønne garn på pindene, det er et smukt, lækkert og blødt garn, der er flor let, og varmer fantastisk. 


mandag den 12. december 2011

12. december

Vinderen fra 11. december  er Lena, jeg sender din info til Garniture, tillykke med den sjove vinnisse,

Dagens låge er sponseret af strikkedesigneren og kursusholderen Louise Klindt. I dag er det et kit til en sød børne model. Og mon ikke den kan nå at strikkes inden jul;-)
Louise skriver om kittet "Da min søn var lille, strikkede jeg mange trøjer til ham. Denne hættetrøje minder mig om en tid, der for længst er forbi. Slynglen vil ikke gå med uld og har i øvrigt helt sine egne meninger. Han er med andre ord blevet voksen! " Hvis du vil læse mere om kittet, så klik her.

søndag den 11. december 2011

11. december

Vinderend fra 10. december er Anja, Anja du modtager en mail fra mig.
Dagens låge er sponseret af Garniture, Garniture er en skøn garnforretning der ligger i Middelfart på Fyn. Lisbeth, der har butikken og Yt der er en af mine strikkebekendtskaber, har været så søde at finde en rigtig julegotte til en af jer der ude. Det er denne skønne Vinnisse

lørdag den 10. december 2011

10. december

vinderen fra 9. december er Jane, tillykke Jane, jeg sender din info til Lone.

Dagens låge er sponseret af superbloggeren Karen Klarbæk fra Karen Klarbæks Verden Karnen har sponseret en flagranke, den er hæklet, alt hvad du skal er at hænge den op... Hvis du vinder den vel at mærke. Send en kommentar til dette indlæg, husk at skriv din mail.


fredag den 9. december 2011

9. december

Vinderen fra 8. december er GrenDesign, tillykke Britt, jeg giver din info til Sanne.


Dagens låge er sponseret af  Lavendels onlyyarn Lone sælger over 300 garner fra hendes webshop, hvor du altid kan finde et super godt tilbud. Til den heldige vinder er der 750g. Meget lækkert silk Merino i en af vinterens brændte farver. For at deltage, skal du skrive en kommentar til denne post, og efterlade din mailadresse.


torsdag den 8. december 2011

8.december

Vinderen fra 1. december er Alice, jeg har sendt dine oplysninger til Signe.

Bag dagens låge gemmer der sig et strikke kit fra Rasmilla, nemlig Rasmilla's Sjal med cirkler er strikket i Rasmilla's Yndlingsgarn. Superblødt og lækkert. Vind opskrift med tilhørende garn. husk at efterlad din email i kommentarfeltet. Hvis du er bange for spam så skriv snabela og punktum med bogstaver



onsdag den 7. december 2011

7. december

Vinderen fra d. 6. december er Lykke Grubach, du vil modtage mail fra Pernille med info senere.

Dagens låge ser sponseret af endnu en af mine gode strikkeveninder, nemlig Signe. Hun har lavet dette smukke design.... 



tirsdag den 6. december 2011

6. december

Vinderen fra 5. december er Birgitte Graversen - tillykke, jeg sender dig en mail, så du kan modtage den skønne pakke fra Uldgalleriet.

Pernille, der har Englegarn, er endnu en af mine gode strikkeveninder, i hendes webshop finder du kun det skønneste af garner, til pakkekalenderen har hun valgt 1 nøgle Silk Garden Sock fv. 241 og en strømpeopskrift i str 22-47 der matcher garnet perfekt, og fremhæver dets smukke farvespil. Vind dagens låge ved at efterlade din mail i en kommentar til denne post.



mandag den 5. december 2011

5. december

Vinderen fra 4. december er Stine fortæller kl. 09:37 Stine du glemte din mail, skriv til mig på knitting@bykaae.dk mærk mailen 4.december.


Bag dagens låge står min gode veninde Gitte, der har den skønne garnforretning Uldgalleriet i Helsinge
Gitte har pakket et skønt kit til den heldige vinder. Nemlig garn og opskrift til denne smukke kjole fra Navia. Skriv en kommentar til denne post med din mail adresse.





søndag den 4. december 2011

Lidt Advents ekstra til jer alle


På Sidsel Sangild's blog På krogen, fandt jeg opskriften til disse skønne hjerter. Det er lidt en stående joke at jeg ikke kan hækle, og det kan jeg altså heller ikke, jeg fatter ganske enkelt ikke hækleopskrifter... Men med Politikens nye strikke og hæklebog, og Sidsels skønne opskrift, sprang jeg ud i det.


Og som I kan se, fik jeg hæklet en del 15 hjerter er det blevet til... Og tiden.... 2 aftner, jeg siger jer det er et hurtigt hjerte... Sidsel anbefaler at man bruger et tykt uldgarn, så jeg valgte straks mit yndlingsgarn, nemlig Peruvian Highland wool fra Filcolana garnet kan du købe lige her smukkere farvekort findes ikke. 


Det skønne ved Peruvian Highland wool, er de mange farver den findes i. Jeg har valgt at bruge gul 223, orange 215, 803 og 256, rød 225 og 218, pink 271 og rosa 187.

Jeg håber I vil nyde Sidsels skønne hjerter lige så meget som mig,

4. december

Vinderen fra lørdag d. 3. december strikketøffen, Tillykke, jeg mangler din mail skriv til mig på knitting@bykaae.dk
Låge nr. 4 er sponseret af Garnværkstedet, den skønne garnforretning fra Skødstrup. Og Trine fra den super fede blog  Hverdagsjunkie
Trine har lavet et smukt design, som hun her deler med en af jer. 
Mette fra Garnværkstedet, har fundet garn til dette skønne design



lørdag den 3. december 2011

3. december

Vinderen fra 2. december er Lene, der har postet 20:24 Lene jeg mangler din mail, skrive til mig på Knitting@bykaae.dk skriv 2.dec.


Dagens gave er sponseret af Hrönn, der er bag Amino navnet By Hronnsa Hrönn, er super kreativ, og har fundet på at lave disse sjove madposer.
Posen er lavet i voksdug og måler 23cm i højden x 15cm i bredden. Der er en lille lomme i venstre side. Posen er lukket med velcro. En lille fryseelement passer i bunden af posen


Deltag ved at skrive din mail i en kommentar til denne post.

fredag den 2. december 2011

2. december

Vinderen fra 1. december er Anette, lodtrækningen er sket ved hjælp af  en online random number generator. Anette TILLYKKE.


Uldstedet er en af mine lokale, deres gavmildhed glæder mig, se hvilken skøn gave de har valgt at sponsere til kalenderens 2. låge. Skriv en kommentar, med din mail, og vær med i lodtrækningen. Vinderen vises i låge nr. 3


Etuierne er dejligt bomuldsstof med rigtig japansk mønsterprint.

All time luksus sættet er rundpinde fra nr 2½-10mm. Alle pindene er lavet ekstra lange for at gøre strikningen komfortabel for os skandinavere med lidt store hænder. Faktisk har vi måtte gennem en stor udviklingsproces, idet vi strikker meget mere på rundpind end andre lande, OG SÅ strikker vi meget mere end mange andre lande syd på, dvs sliddet er større på pindene.
Vore rundpinde har et drejeled mellem pind og wire, hvilket bevirker at strikketøjet altid ligger uden at vride sig og samtidig mindsker det belastningen på gevindet. Vores gevind er lavet af stærk japansk messing, det er selvlåsende, dvs når det er drejet sammen går det ikke op af sig selv. Det låser bedst efter et par gange op og i. Vi har ikke oplevet en eneste reklamation på dette ellers svage led ved udskiftelige pinde.
Der medfølger ende-stoppere og connector til at sætte flere wire sammen. Som løsdel findes også en kobling, så forskellig tykkelse wire kan sættes sammen.

torsdag den 1. december 2011

1. december





Lykkefanten har et super smukt design, hendes opskrifter er godt skrevet, og lette at følge. Hendes gave til én af jer er 2 designs efter eget valg, så kik ind forbi Lykkefantens designs og se om det falder i din smag. Gør det, så efterlad din mail i en kommentar til dagens blogpost. I morgen skriver jeg hvem vinderen er og sender dig Lykkefantens mail, så I kan aftale nærmere.