lørdag den 19. januar 2013

Strikket lampeskærm med et magiskenøgle

Det er ren terapi retmasker, 1 i farve a, 1 i farve b.... Og så bare der ud af, jeg har taget ud 2 steder, og er nu ved at lukke af med en hestetømme, er spændt på om det lykkes. Her er det super tydeligt at jeg strikker med dominans, gæt selv hvilken ;-)


En strikket lampeskærm på pindene

Jeg har slået op til en lampeskærm, jeg trængte til glade farver, og et stykke strik der næsten strikker sig selv.

Tak for alle jeres søde hilsner, både her, på mailen og facebook. De luner...

torsdag den 17. januar 2013

Livet

Jeg er træt nu, min mor sov ind i morges. Nu strikker jeg, tænker på alt det kreative vi har haft samme. Min mor var en multikrea kvinde - hun kunne alt, satte
hun sig for at ville lære noget, gjorde hun det. Hun Strikkede lige til det sidste, ved hendes syge seng lå strikketøjet. Men fra weekenden, blev hun for svag. Jeg tror hun nød at høre lyden fra mine pinde ved min nattevagt fra tirsdag til onsdag, hvor jeg sad og Strikkede mens hun sov, og holdt hendes hånd når hun var vågen. Hun synes selvfølgelig at strikket bukser var smart - jeg er vel min mors datter, når alt kommer til alt... Sov sødt lille mor


tirsdag den 15. januar 2013

Bloggen er lukket i et stykke tid

Er taget til Vedtofte, for at følge min mors sidste stund, jeg er ikke på blog eller mail.

Pendlerlivet

Lørdag Vejle + Århus
Mandag Holbæk
Tirsdag Odense
Strikketøjet vokser betydeligt

mandag den 14. januar 2013

Råhygge

Vi har jo fået pejs, og i dag kunne vi ENDELIG tænde op i den. Og nu sidder jeg helt tæt op af den, med mit strikketøj, og nyder livet.
Jeg vil også lige benytte lejligheden endnu en gang at sige tak til Karen aka lykkefanten, for den smukke sofapude hun har lavet til mig. TAK





De laaaange blå

Jeg strikker rib, lang rib, og er faktisk snart helt færdig.

Og så skal der strikkes bukser

Som I ved fandt jeg jo posen med bukser, så i dag skal der bare strikkes bukser.det bliver en fornøjelse.

søndag den 13. januar 2013

Over stimuli

Har haft den fedeste weekend sammen med Annette D, Charlotte T, Lene H, Rachel S, Sanne B og Trine B. Først på messe, og så hjem og overnatte hos Annette. Er du gal, der er blevet nørdet igennem. Jeg har total overskud, på kreakontoen....





lørdag den 12. januar 2013

fredag den 11. januar 2013

Pompon et halstørklæde

Altså, jeg er helt vild med det garn her, det er bare for lækkert. Normalt er jeg slet ikke til effektgarner. Men det her, det er i luksus klassen.



Pompon

Pompon blev en ommer, efter at have strikket lidt, besluttede jeg mig for at 2 nøgler ikke var nok, så jeg trævlede op, og fandt lidt mere garn cherry Bloom hedder nøgle nr 3.


Sidder og ryder op i mine billeder


Og faldt over denne gamle tegning, og tænker det mønster der er da ikke helt tosset, og en tunika - hvorfor ikke... Så det er da en mønster jeg må se at få arbejdet lidt mere på, men i hvilket garn, ved jeg endnu ikke, og heller ikke hvor mønsteret skal være. Eneste klare tanke, er at det nok bliver gobelin strik.

Håndspundet effektgarn

Jeg hygger mig her på min yndlingsfredag, med at strikke i håndspundet effektgarn fra knitcollage.com garnet hedder Gypsy garden og er spundet 75 % uld og 25% mohair, og så er der kommet en masse dimserier i... Lækkert! Garnet er købt hos Tante grøn i Odense. Min smukke lilla ponpom er fra Rasmilla på Amager.

Så kom den :-)

Jubii nu kom den endelig vores pejs. Nu skal vi bare lige vente 3 lange døgn før vi kan tage den i brug. Vi glæder os.

torsdag den 10. januar 2013

Messe i weekenden

Nu er alle designs, eller retter alle på nær et afleveret til grossisterne jeg designer for. Til denne messe har jeg ikke nået så meget, som jeg gerne ville, huskøb, vandskade osv tager tid fra strikkedesigneriet... Mon jeg når mere til næste messe? Det er 100% målet!

Pops taadaaar

Pops kom af pindene omme hos Lene i går aftes, hvor jeg var inviteret til strik med 5 skønne lokale kvinder. Sikke en fest af en aften, hvor var det dejligt at sidde og strikke, grine, snakke, og i det hele taget have følelsen af at man jo nok skal blive en del af lokalsamfundet snart. Her til Morgen er jeg nu lidt groggy, jeg var hjemme omkring kl 24, måtte bare fortælle Michael om hele aftenen - Charlotte 5 år - jeg kunne heller ikke rigtig sove, jeg var helt høj, af de gode snakke, hyggen, og af at grine.

onsdag den 9. januar 2013

Hvor er min strikkepose?


Her til morgen leder jeg efter min strikkepose med bukserne i, den er pist væk... Har lidt koldsved, for de har været med mig hele julen - har jeg glemt dem et sted?

tirsdag den 8. januar 2013

Det ligner da brunkål

Brunkål, sagde Camilla Plum på min podcast... Hmmm ok her er min fortolkning
Sweet chili, kylling, hvidkål, urtesalt, peber, timian og løg
Snit hvidkål og løg svits i chili. Tern kylling, kom den ved. Tilsæt krydderi, kog i 1 time.
Faktisk ret lækkert