mandag den 16. september 2013

Iblingerne



Det er en dag fuld af spilopper... Og en stor portion søvn. Mens de små sover, strikker jeg på livet løs, og nu hvor de er vågne, så skal der leges... 

Hvad skal du d. 28 sep?


Hvad med at kikke forbi Rentemestervej  76 på Nørrebro? For første gang skal jeg ikke undervise, men "bare" have en lille bod med mine bøger og kits... De 4 workshops ser alle super spændende ud, jeg ved der er mange gode boder, så ingen grund til at sidde hjemme en lørdag i September ;-)



Jeg strikker prøver i dag


I dag strikker jeg prøver til kjolen her for BC-garn. Garnet er Allino 50% hør 50% bomuld, jeg strikker på P 3,5, det giver en super fin maskedefinition. Første prøve dur ikke rigtig, den gule skal ikke være yderst, og mønsteret er for ens... Nu prøver jeg lige den nye jeg har tegnet, med de små Iblinger i huset går der jo lidt tid med at hygge og lege... Lige nu har de gang i den helt vilde leg gennem hele huset. Og jeg lyver ikke når jeg siger de hænger i gardinerne og løber på væggene.... I den vilde jagt på edderkopper. 
Rigtig god mandag der ude, der kommer Iblinger-post senere på dagen. 

søndag den 15. september 2013

Mød Iblingerne



I dag kom dagen, hvor de to små endelig flyttede ind hos os. Aktivitets niveauet er højt, underholdningen i top... Vi råhygger alle fire... Husets nederste etage er godkendt, nu er vi spændt på om de går med op i aften.
Til Jane og familien, tak for at I har givet os de to små perfekte skabninger.... :-) 

lørdag den 14. september 2013

Iblingerne flytter ind


Så er det i morgen de små Iblinger flytter ind... Og vi er bare klar! Legetøjet, klatretræ, mad... Alt er klar, vi glæder os så meget, og er så spændte på om de to små Iblinger (kattemor hedder Ib) kan lide at bo her. 

torsdag den 12. september 2013

Garn i Berlin



Michael og jeg er et hurtigt smut i Berlin. Vi trængte til at komme væk og til at blive inspireret. I går morges ankom vi. vi fik set en del, fundet lejligheden, kom ud og spise, men ingen shopping.
I dag går turen bla til tv-tårnet, og en garnbutik eller 2. Tak til tichtach, lutter idyl og kludermutter for nogle gode hints og skønne billeder fra berlinske garnbutikker. Berlin handmade og wollen er to af dem jeg gerne vil besøge... 

onsdag den 11. september 2013

tirsdag den 10. september 2013

Design for BC-garn



Kom hjem for et par timer siden, efter en dejlig dag i Kolding. Først arbejde; fremlæggelse af design ideer, finde garn... Det der med at finde garn, det var fedt... reol efter reol med lækker lækker garner, fede farver og mange slags. Et af valgene faldt på noget silke.
Da vi var færdige med at finde garn tog vi ud og spise lidt god frokost. En super hyggelig dag... Togtiden blev brugt på arbejde. 

Design for magasinet Kreativ Strik


Besluttede i weekenden at give op, vikleprøverne ville ikke vise noget jeg ville se... Det bliver ikke magiske nøgler i dette garn. Den superwash behandlede overflade egner sig heller ikke super godt til det, men det kunne lade sig gøre. Sisu fra Sandnes garn 80% uld 20% nylon, 175 meter på 50 gram, kan vaskes på 40 grader, hvilket i nogle tilfælde er ganske udemærket... 
Jeg strikker på p 3mm, min strikkefasthed er ikke den banderolen foreskriver (27 m = 10 cm) jeg har 30 m og 34 omg på 10 X 10 cm. 

Ved at have stået lidt i garnbutik, er det gået op for mig at mange, rigtig mange ikke helt ved noget om pinde str, strikkefasthed og den vejledende på banderolen. Derfor lige et par linjer om det.
1. Strikkefasthed og vejledende pinde... Når der i en opskrift står strikkefasthed på p 3,5 giver 26 m og 30 p på 10X10 cm, så betyder det at tallet du skal ramme på 10 X 10 cm er 26 m og 30 p og meget ofte er det på en pind der enten er tykkere eller tyndere. Derfor skal man i SAMME garn, strikke en prøve, med lidt flere m og over flere p. Passer målene ikke, så strikkes der en ny, hvor pindestr justeres op eller ned....
Hvorfor? 
For at få et strik, der passer til målene. 

Nogen hader, andre elsker strikkeprøver. Hvad gør du? Har du en god strikkeprøve historie, så del den gerne i en kommentar til dette indlæg. 

mandag den 9. september 2013

Vinderen af August gaven (forsinket igen - undskyld)


Godt I minder mig om det når jeg er glemsom, det var jo i fredags hæftet skulle gives til en heldig vinder. Men nu bliver det på denne grå og kedelige mandag.

Vinderen er 
Strikkeglæde24. aug. 2013 07.48
Den vil jeg gerne vinde - i fødselsdagsgave har jeg lige fået babystrik pinde 3,5 og 4 og børnestrik pinde 3,5 og 4 samt 75 fugle, fisk.... Ville den så ikke passe perfekt? Mvh Susravn@gmail.com

Tillykke Susanne

Strikker prøver


Sidder og strikker prøver til et kit. Nogle af jer genkender nok diagrammet, for det er et projekt,der har været under vejs længe. 
Men nu skal det være, nu vil jeg i gang. Mønsteret er på plads, farverne fundet, nu skal jeg beslutte om det skal være en trøje, sweater eller noget helt tredje. Tegnes det skal der. 
Når jeg nu ved at jeg vil strikke rundt. Har jeg også strikket min prøve rundt. For at sparre lidt på både tid og garn, har jeg strikket den, som når man strikker en hestetømme, men uden at stramme garnet. Da jeg var færdig klippede jeg over garn-strengene, bandt knuder og dampede stykket fladt. 
En nærmere beskrivelse/vejledning er på vej. 
Har du gode tips til hvordan du strikker prøver? Link gerne til en post, hvor du beskriver strikkeprøven. 
Rigtig god mandag der ude. 

søndag den 8. september 2013

Så er der strik i avisen


Jyllandsposten har valgt at bringe et par sider om Fanø strikkefestival, i den forbindelse er jeg blevet kontaktet, og en masse andre, bla. mine 2 gode venner Sidsel og Vithard.

Jeg er pave stolt, hele 2 af mine modeller er vist, den ene har endda en halv side... Det bobler i maven, og jeg er stolt og glad. 

Skylder Christel en stor tak, vi glæder os alle til årets Fanø strikkefestival :-) 

lørdag den 7. september 2013

Så kom Krydret strik til Fyn



Det var en skøn dag i Ringe, der blev strikke o de skønneste farver. Tak for en dejlig dag - Midtfyns husflid. 

På vej til Midtfynshusflid


Det er ikke så tit jeg skal op før 6, men i dag skulle jeg. Hvilket syn... Elsker solopgange.
Sidder allerede i transport mod Ringe... Strøby egede - Køge, Køge -Roskilde, Roskilde - Odense, Odense - Ringe. 
Det er jo let nok, det hele passer sammen, man kan købe billetter igen. 
Vi ses i Ringe 

fredag den 6. september 2013

Design for Kreativ strik


Jeg har lige fået garn fra Norge (Sandnes garn), nu må jeg se hvordan jeg kan få farverne til at spille sammen... Flere af de farver jeg ønskede var udgået :-( 
Først blev jeg rigtig træt af det, for de farver jeg havde valgt var jeg sikker på var fede sammen... De her er jeg ikke helt så sikker på... Men tager udfordringen op... Nu skal der vikles farveprøver, strikkes prøver pg vikles magiske nøgler :-) det bliver sjovt...

Og vinderen....


Så Linda lige kan få stillet sin nysgerrighed. Nederst 1. 2. Plads og Rejen fordi den var sjov. 

Og et link til dig der gerne vil læse mere http://www.innocentdrinks.dk/strikkefest2013/

Hos Rasmilla fortsætter konkurrencen frem til 1. Nov. De 3 der strikker flest huer, kan vinde et gavekort på 100 kr, 200 kr og 300k kr... For hver strikket hue giver Innocent 2 kr til ældresagen.

Er du ikke nær Rasmilla og skal til Fanø strikkefestival ja, så kan du aflevere dine huer der...

Kom ind i kampen - strik et par små huer af dine rester. Og ja jeg ved da godt det er reklame og let tjente penge for Innocent. Men det er sjovt! 

torsdag den 5. september 2013

Innocent huer

Innocent er på besøg, vi strikker huer, de giver drikke....

Passer butik igen i dag



Jep... Den er god nok, passer Rasmilla butikken - hele dagen og i aften med :-) I Aften kommer en af mine kære strikkeveninder fra Sverige forbi. Kerstin fra bloggen Alalindh. Kerstin er en fantastik strikker og underviser. Jeg glæder mig til at se hende igen, vi ses jo ellers kun på Stick fest i väst der er en svensk strikkefestival. 
Kommer der mon andre jeg kender?

Efteråret nærmer sig


Når man kan nå at fange det sidste af en solopgang kl. 7:15, så er det sikre tegn - sommeren er slut, efteråret er på vej...
Skønt at sidde her med min kæmpe strikkeprøve... Den bliver faktisk, til en bluse, grunden til den pt har status som prøve, er at jeg prøver lidt teknik af, der kun måske kan du.  
Mens jeg sidder her og strikker kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om vi kan sidde ude og strikke dagen lang mens vi er på Fanø Strikkefestival om en 14 dages tid? 
Fanø 2011 husker jeg tydeligt, jeg var nærmest helt flad, Krydret strik var lige udgivet. Alt var overvældende... Men min weekend på Fanø fik vendt om på det. Jeg skulle ikke noget, ikke undervise, ikke deltage i noget. Bare strikke, snakke, spise god mad, og se hvad dagene ville bringe... En FED weekend.
I år 2013 ser anderledes ud, jeg skal undervise 2 gange, deltage i en masse.... Stå lidt med Trine Bertelsen fra Strikkeboge.dk - her kan du købe Dimserier, og få den signeret. :-) glæder mig! 
Det store spg lyder: får vi en lækker og varm sensommer som i 2011, hvor vi kunne sidde ude og strikke dagen lang? 


onsdag den 4. september 2013

Design for BC-garn


De 4 modeller jeg lavede til BC er nu ude i butikkerne. Du kan kikke under mit faneblad opskrifter øverst på siden. Her finder du vej til BC, og fra BC finder du vej til din lokale BC-forhandler. 
Øverst th ser du Smaragd, strikket i mohair, sværhedsgrad let
Øverst tv, Aurora strikket i angora, sværhedsgrad, medium
Nederst th grafisk gobelin strikket i både semilla fino og med en tråd mohair, sværhedsgrad let/medium
Tv, Frække Frederikke, strikket i semilla cablé , sværhedsgrad medium