mandag den 16. juni 2014

Sommer og sol = strik i haven


Solen bragede fra en skyfri himmel - søndag, var den dejligste dag længe... Startede dagen i haven, med en god kop kaffe og en strikkeprøve. 


Michael serverede weekendbrunch, med de skønneste danske jordbær og nogle lækre blåbær.


Jeg blev ikke helt færdig med prøven... Men fik gjort den klar til montering. Prøven skal med på højskole i uge 28, hvor jeg underviser i strik med tekstur, denne har to kategorier, applikation på strik og giga snoning. 

Kan du huske i hvilket design jeg brugte snoningen? 


lørdag den 14. juni 2014

Fra Grundmønster til trøje


Når jeg designer til børn, er jeg mega glad for at Forlaget Vingefang har lavet en række grundmønstre... Eller var denne str 8 år blevet alt for kort i sin raglan. Det er lidt skørt at jeg har købt en serie symønstre... Bare for at strikke efter dem, og bruge målene når jeg regner opskrifter. 

Hvad synes du om trøjen?


Det er en super enkel trøje i klare farver, som jeg tror de fleste piger vil synes om :-) 


fredag den 13. juni 2014

Grafisk gobelinstrik for BC-Garn - i smukke blå toner


For et lille år siden lavede jeg dette design for BC-Garn, her til morgen kunne jeg se at søde Lena fra Lenas garn, netop har strikket sin model færdig... Lena har valgt nogle smukke blå toner, hvilket giver et helt andet look i forhold til min i brændte farver.


Se lige Lena's smukke model. Skal du til Sverige hen over sommeren, nær Höganäs, så synes jeg du skal en tur ind forbi Lenas garn. Lena er den varmeste, mest farveglade garnbutiks-indehaver jeg kender, og så har hun smag for godt garn. Det danske rygte om at man kun strikker i akryl i sverige, er altså kun et rygte, der er ikke mere akryl på hylderne end i de fleste danske garnbutikker... Men hvad der helt sikker er mere af på hylderne hos Lena, er sjove finurlige ting til strik og massere af farver... Og sidst men ikke mindst, en super dejlig og varm betjening. 

Onsdag den 18. juni afholder Lena WWKIP  (world wide knit in public) 

Skulle du få lyst til at tage på svensk strikkecafe, så er det mandag, tirsdag og onsdag, læs mere her 

torsdag den 12. juni 2014

Genbrug er guld

Var en tur i Køge i dag... Med bus, og det giver jo lidt ventetid, når man skal hjem igen. Ventetiden brugte jeg i den lokale genbrug, hvor jeg fandt denne smukke kjole.



Og se lige hvor god den er til mit strikketøj... Ren farveterapi :-)

onsdag den 11. juni 2014

Snoning som applikation - giga snoning



Kan du huske Keltisk wannabe der endte med at hedde Agrona? Jeg havde næsten glemt den, lige ind til for få minutter siden... Jeg sidder nemlig og er ved at samle strikkeprøver til mit uge kursus på UHR, og til tekstur-strik, kan denne prøve vel roligt høre med... Jeg er stadig helt vild med at skabe effekter med hestetømmer, om det er flet som på billedet, eller giga snoning som i indlægget her. Ud over disse to nyere teknikker, skal vi også se på hvad ret, vrang, løs af og snoninger kan... 

Ihh hvor jeg glæder mig til uge 28 

tirsdag den 10. juni 2014

Vinderen af månedsgaven på By Kaae - fra Butikken ved højen


Vinderen af denne skønne gave er Karin Olsen, tillykke til Karin, og tak til alle andre for jeres deltagelse, og fine ord til Lone, som jeg ved hun har læst og er rigtig glad for.

Karin send mig en mail, med dine kontaktinformationer og jeg sender dem til Lone 

knitting@bykaae.dk mærk månedsgaven på bykaae

mandag den 9. juni 2014

Håndfarvet garn fra Tant Kofta


For nogle uger siden var jeg i Sverige, og ved den lejlighed købte jeg lidt lækkert håndfarvet garn fra Tant Kofta. Garnet kender du sikkert, det er Trekking fra Zitron, et tysk mærke, som er et super lækkert sokkegarn 75% superwash uld og 25% polyester, garnet løber 420 m på 100 gr.


Jeg har fornøjelsen af at møde Lotta (Tant Kofta) hvert år på SIV, i år har jeg også mødt hende til Strikfestival i Höganäs, så I kan jo nok regne ud at det er blevet til den del garn. Da jeg i sidste uge lagde et billede på Instagram med garnet, var der mange der spurgte til om man kunne få garnet sendt til DK og hvorfor jeg kan lidet garnet... Om det kan du læse her 


Til rigtig meget børnetøj der skal holde et vist slid, foretrækker jeg strømpegarnere... Ikke alle er enige her, så som med så meget andet er det jo helt sikkert en smags sag. Til strømper bruger jeg kun strømpegarn, det er jo møj træls at strikke et par strømper, der er slidt efter kort tids brug, min favorit blanding er 20 - 25% polyester/nylon og 75 - 80% uld.


Det jeg så er helt vild med ved Tant Koftas håndfarvede garner, er selfølgelig farverne... Lotta er som jeg selv, til klare farver... Jeg er kort sagt til Fest og Farver når jeg strikker.

Lige nu strikker jeg en cardigan til min kommende bog "Strikke og malebog" i denne smukke gule og den candyfloss farvede med gule prikker, et perfekt match.

Hvis du gerne selv vil have fat i Tant Koftas skønne garn, må du en tur forbi Sverige, du kan også  prøve at kontakte hende på hej@tantkofta.se og spørge om hun sælger på nettet og sender til dk... 

lørdag den 7. juni 2014

Strik i Fællesskab sommer 2014 - Pynt din cykel


I sommerferien skal vi igen strikke/hækle sammen, temaet for denne SIFs er "Pynt din cykel". Her får du lidt billeder fra 2012, hvor jeg sidst lavede en SIFs over samme tema. Den kan du læse mere om her , her og her, der er endnu flere post om emnet, som jeg samler til jer når vi går i gang igen.


Denne gang pynter vi med hæklede blomster og strikkede betræk, du kan bruge et hvilket som helst garn du ønsker, jeg bruger Peruvian highland wool fra Filcolana.

Skal du være med?

fredag den 6. juni 2014

En dag på jobbet

I dag tog jeg cyklen til Køge og med i toget til KBH, hvor jeg skulle på job hos Woolspire. Med mig havde er en masse strikkeprøver til nye strikkevejledninger.



Skønt at cykle gennem mit gamle kvarter, Sluseholmen, videre hen over Nokken og ud til Amagerfælledvej. Man føler sig jo helt sund af sådan små 28 km cykling til og fra job... Så er det vel ok jeg bare sad stille hele dagen i går :-) 

torsdag den 5. juni 2014

Udsalg på udvalgte By Kaae opskrifter kun Grundlovsdag


I anledning af Grundlovsdagen, holder jeg udsalg på 3 af mine digitale opskrifter, bla. Michaels hyggesokker. Før 20 kr i dag kun 10 kr... køb opskriften her.


City chic leggies, skønne benvarmere du hurtigt kan strikke. Før 40 kr, i dag kun 30 kr. Køb opskriften her.


Og sidst men ikke mindst mit populære tørklæde strikket med magiske nøgler. Før 40 kr, i dag kun 30 kr. køb opskriften her.

Rigtig god Grundlovsdag til alle uanset om i er så heldige I har en fridag, eller om I som mig er på job.



onsdag den 4. juni 2014

Strikket pudebetræk i grafisk gobelinstrik


Elsker når posten kommer med pakker fra mine strikkedamer... Denne gang er pakken fra Susan. Hun har strikket pudebetræk til Strikke og malebogen, motivet kender I efterhånden.  Det er vist ingen hemmelighed at der kommer meget Grafisk gobelinstrik i min nye strikkebog med børnetøj og tilbehør. 

tirsdag den 3. juni 2014

Nye designs på vej


I denne uge er jeg rigtig meget på farten, og så er det jo fantastisk at få "tid" til at strikke en hulens masse prøver.  Bruge transporttiden fornuftigt... Her er prøver til nye designs for både Filcolana og Jacobsens Publications. Her er også et par prøver til strikkevejledninger som jeg skal lave for Woolspire. 

Jeg prøver også nye garner af, som Permin har sendt...Den øverste lap, er i et nyt garn fra Ricco, Fashion Métallisé, et blødt glimmergarn man rent faktisk kan strikke af. 58% polyester (glimmer) 42% uld, 50 g på 145 m passer til p 5,5/6 mm. 18 m på 10 cm... Jeg har placeret min prøvelap i BHen, for at teste om den er hudvenlig... Det er den :-) Permin forhandler garnet i Danmark.


mandag den 2. juni 2014

Højdepunkter i maj

Maj månede har været endnu en fantastisk månede. En månede hvor jeg har været mere hjemme end ude, og hvor der har været god tid til design.

Min Strikkedame Susan har haft travlt med modeller til min kommende børnebog strikke og malebog de andre har fået lov at slappe lidt af.

I min lille række af gratis DIY's har jeg lavet en vejledning på et armbånd strikket i hestetømmer. Hent vejledningen gratis her

Maj har også bragt mig til Fuglebjerg til Karen Beckere, hvor jeg holdt kuffertshow i hendes butik for en masse skønne damer.

Strikkemagasinet, dumpede ind af døren, til min overraskelse med et af mine designs i... Jeg vidste godt den skulle i Strikkemagasinet, bare ikke at det var nu... Så da jeg så det lille billede på forsiden, blev jeg vildt glad... Og stolt selfølgelig. Læs mere om designet her

Der blev lagt sidste hånd på mine designs til BC-Garn, to stk med deadline i dag, de kom godt ud af døren lørdag morgen. 

Jeg arbejder stadig nogle timer om ugen hos Woolspire med forskellige ting, mest rådgivning, men i maj, blev der tid til lidt mere, nemlig en lille vejledning i Farmors hæklet blomster. 

Turen gik også til Sverige, hvor der var strikkefestival i Höganäs. Jeg havde en lille bod sammen med nogle af de andre undervisere, hvor jeg solgte godt. Og så underviste jeg selvfølgelig... Læs mere om turen her

Weekenden efter mødtes jeg og mange af de andre forfattere bag Mange Masker på et hotelt på Sydfyn for at snakke faglighed. Det var jo lidt af en fest, er stadig helt høj, af god arbejdsenergi, som turen har genereret. 

I lørdags fik vi endnu en kat, Milla, naboens kat, Iblingernes legekammerat... Naboens søn er blevet så allergisk at han blev indlagt, og så måtte de af med Milla... Nu bor hun her, og har to sæt mennesker, os der giver mad og et tag, og hendes første mennesker, som hun mødes med i haven. 

torsdag den 29. maj 2014

Vinter 2014 design for BC-garn


I  denne seson har jeg to modeller som jeg skal designe og aflevere til BC-Garn gradueret i fire str. Den ene er færdig, det er en tyk tyk bluse i Hamleton tweed 2. Nederst på blusens krop og ærmer har jeg strikket et relief mønster, der går lidt ud af strikketøjet. 


Her ser du tydeligt, hvordan "boblerne" står ud af strikketøjet, en fin lille effekt, der er meget nem at opnå.


Som altid vasker jeg mit strik i maskinen med det skønne Wrapture jasmin, som jeg køber hos Rasmilla. Elsker duften, bemærk at jeg ikke skylder, men lader sæben sidde i som beskyttelse af ulden.


Mangler lige et par omgange eller 20 på Angorablusen, men ellers, så er jeg nu klar til at sende opskrifter til redigering i dag, og strik til BC-Garn i morgen, når posthuset åbner igen... Min fridag tror jeg bare lige jeg gemmer til en anden god gang.

onsdag den 28. maj 2014

Jeg tegner hæklediagrammet oven på den hæklede blomst


Jeg er i gang med en DIY for Woolspire, på Farmors blomster, det første jeg lærte at hækle. Jeg har brugt nogle timer på at tegne et diagram oven på blomsten, ikke helt perfekt, men læsbart. Diagrammet ligger oven på blomsten, for at give en mere visuel tilgangsvinkel til de, der som jeg, gerne vil se hvad der sker. Der følger selvfølgelig også en skrevet opskrift med, 
Skulle blomsten fjernes, og diagrammet stå alene, vil det ikke være læsbart, dertil rækker mine hæklediagram evner ikke endnu... Men der er håb forude... Jeg skal nemlig i Sidsel Sangild skolen og blive klog på hækling og at kunne skrive en hækleopskrift. 



Foto af Benjamin Kotko for Woolspire. Glæder mig til at dele Farmors blomster med jer over på Woolspire... Måske kender du dem i forvejen? Det er jo med blomsterne lidt lige som med oldemorsfirkanterne, de er allemandseje... Enten elsker man dem eller også hader man dem.

Hvad er dit forhold til hæklede blomster, og hvad bruger du dem til?

Mine skal pynte min cykel :-)

tirsdag den 27. maj 2014

Tag på Kreativ sommerhøjskole i uge 28 og strik med Ingerlise Lebech, Sidsel Sangild, Charlotte Kaae, Bodil Munch og Birgitte L. Jensen


Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle på Kreativ sommerhøjskole og undervise i strik med tekstur, jeg glæder mig til at være sammen med en masse strikkeglade kvinder og ja også jer der skal hækle med Sidsel ;-) 

Hos mig skal vi både se på vævestrik, snoninger og lidt basis ret og vrang - altsammen for at skabe tekstur.  På den gule strikkeprøve på billledet oven over, som senere er brugt til min børnetrøje Kiiro, er der anvendt; ret og vrang riller som skaber en rigtig fin struktur, "over" dem er der et fint lille mønster hvor jeg anvender teknikken vævestrik kombineret med snoning. 


På kurset skal vi også prøve vores kreative kræfter af, ved at lave en strikkeprøve med Giga snoning, At lave snoninger hvor du tilføre noget ekstra, her i form af hestetømmer, kan give et fedt look, der bla kan anvendes i interiør eller i mindre grad på beklædning.

Basis prisen for en hel uge 4.250 kr, her får du foredrag med Christel Seyfarth, en tur  over vadehavet til Manø, 6 timers daglig kursus, diverse oplæg, sangaftner, udflugt til Ribe, mad og meget meget mere. Læs hele programmet her

Jeg håber vi ses!


mandag den 26. maj 2014

På weekende med designerene bag Mange Masker


Min weekend har været SÅ god, jeg har været i det mest hyggelige og dejlige selvskab på hotel Gl. Avernæs på Fyn. Sådan en faglig weekend, med masser af god arbejdssnak, hyggesnak og sjov snak er bare opfriskenden og glædesfyldt.


Sammen var vi; Lisa Renner,  Vivian Høxbro, Lene RandorffNordiske Masker (Lone først) Sys Fredens og så Tine, Bente Geil, Sidsel Sangild, og mig, Else Schjellerup, Susie Haumann, Bente Rønberg, Sanne Bjerregaard, Annette Danielsen og Rachel Søgaard. Lørdag fik vi besøg af en Jursist fra Woolspire, der kunne fortælle os en masse om hvordan vi kan beskytte vore design fra kopi og misbrug af anden art. 


Når man sådan skal have taget et billede af strikkere, går det bare ikke at der er strikketøj med i billedet ;-P


Udsigten fra Hotellet, kan man ikke klage over, det eneste jeg kan klage over at at tiden bare flyver afsted, en weekend går for hurtigt når man er samlet i flok.

Jeg er så beæret af at være en del af denne gruppe af dejlige, inspirerende, dygtige  og hjælpsomme kvinder. Tak!

Link til Mange Masker, scroll lidt ned, så kan du se alle modeller i bogen :-)

fredag den 23. maj 2014

Så blev det sommer


Vi nyder alle 4 levet ved vandet, og nogle mere end andre... hvis ikke lige det var fordi Simba var en kat, ja så ville jeg kalde ham en vandhund. Han drikker vandet - havvand - det er lidt skørt. Først var vi ret nervøse over det, men efter som han ikke bliver syg, går det jo nok.


Elsker at vi kan sidde ude og nyde disse smukke aftner igen, farverne, duften, lydene alt er bare så dejligt stille og beroligende, nærmest meditativt.


Og så er der tanglopper, de er sjove og smager vist godt, Louie og Simba bruger halve dage på stranden med at fange og æde. Tror de har droppet at få en svane.

torsdag den 22. maj 2014

Shimmer, glimmer, glitter kært garn har mange navne


I forbindelse med en designopgave for Jacobsen Publications, har jeg bestilt en hel masse glimmergarner, alle hos Permin - der er mit go-to sted når der skal fuld gas på glimmereffekten. Jeg har ikke fået alt garnet endnu, men her er et lille udvalg af det Mette hos Permin mente jeg skulle afprøve. Og tak siger jeg bare, im in heaven ELSKER jo bare alt hvad der glimter...


Garnnøglet her er så absolut en af mine favoritter Creative Reflection print 46% ren ny uld, 46% akryl og 8% polyester, anbefalet pind 3 mm, løbelængde på 50 g = 240 m... Normalt er jeg jo ikke til garner der indeholder så meget akryl, men i garnet her giver det fin mening og kvaliteten af akryl er rigtig fin, garnet virker på ingen måde plasticagtig som dårlige akrylgarner jo ellers gør. 


Når jeg får nye garner ind af døren, skal de selvfølgelig prøves af, her har jeg strikket Creative Reflection sammen med Lamé madeira, efter gobelinstrikteknikken. Creative Refelction har ligesom en fin lilla "aura"om sig, og er helt blød og fluffy, mens Lamé madeira er et meget stift og uelastisk garn, der i min optik bedst egner sig som et dekorativt aspekt, her en fin lille kant i blondestrik - Til det er det i den grad fantastisk.


Cotton Lurex har jeg endnu ikke afprøvet, men efter som designopgaven er til efterår/vinterstrik, så gemmer jeg den lidt. Sammensætningen er 97% bomuld og 3% polyester, anbefalet pind 3 mm, løbelængde på 50 g = 170 m.  Jeg kan ikke linke til de 3 maderia garner da den side har en fejl på sig, men google Lamé maderia eller Nora maderia for at finde en forhandler. 

Nu er jeg jo en total glimmertøs, der elsker at hvad der glitre og glimter, mon jeg var en ravn i et tidligere liv... 

Men hvordan har du det med glimmer i dit garn? 




onsdag den 21. maj 2014

Min strikke og malebog er godt på vej


I Kolding sidder Susan og strikker for mig, hun strikker grafisk gobelinstrik til min Strikke og malebog. Og jeg kan sige jer det går med lynets hast, Susan er hurtig på pindene. I forvejen har hun strikket tæpper og applikationer over sammen grundmønstre, hesten og ræven/ulven om man vil... Kan du gætte hvad hun strikker nu?