fredag den 11. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 11. december

Vinderen fra 10. december 
Ønsker mig også nr. 2 .......
Send mig en mail med din adresse på knitting@bykaae.dk

11. december

I dagens låge gemmer sig et super lækkert strikkekit fra Tøndering Strik i Århus.

Kittet indeholder: Opskrift på pandebånd og 3 nøgler garn i kvaliteten Lagune - blød og ualmindelig lækker blanding af 64 % alpaca, 28 % hør og 8 % uld.

Bliv inspireret følg Charlotte Tøndering på:
Facebookside Tøndering Strik


Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes og vises i mandagens låge efter frokost.

torsdag den 10. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 10. december


Vinderen fra den 9 dec.
Den er mega flot
Send mig en mail med din adresse på knitting@bykaae.dk mærk 9. december

9. december
Fra Lene Holme Samsøe og Liv Sandvik

Den store snebold, som begyndte at rulle, da Liv Sandvik Jacobsen på sin smukke livsstilsblog LIVS LYST, viste et delikat billede af én af sine egne kofter hænge over en stoleryg – ja, så startede en lavine, der blev til den store koftejagt. Først KOFTEBOKEN og nu KOFTEBOKEN 2.

Lene Holme Samsøe og Liv Sandvik Jacobsen røber, at den nye bog vil indeholde endnu flere kofter end KOFTEBOKEN.

Liv Sandvik Jacobsen fortæller:
”Lene Holme Samsøe og jeg har rett og slett ikke klart å legge inn årene. Det er så mange fine kofter og gamle mønstre, og vi har jo bare såvidt vært borte i en brøkdel av dem føler vi. Så vi må rett og slett lage en bok til. Kofteboken 2 blir i samme stil og matchende form, og vi vil ha akkurat samme fokus som i bok 1. Nemlig kofter og gensere basert på de gamle mønsterne.
Det blir mange kofter denne gangen. I Kofteboken 1 hadde vi ca. 40 kofter, nå blir det .... hold dere fast folkens: ca. 60 stk!! Og det ene og alene fordi det rett og slett er for mange fine. Vi måå bare ha dem med. Bok 2 vil harmonere med bok 1 i utførelse og stil. Bøkene vil altså passe perfekt sammen i bokhyllen eller på stuebordet.”

Bliv inspireret følg 
Koftegruppen på Facebook

Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i fredagens låge efter frokost.

onsdag den 9. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 9. december

Vinderen fra 8. december
Hver dag en ny fantastisk gevinst. Jeg prøver lykken igen ;-)
Send mig en mail på knitting@bykaae.dk med din adresse mærk 8. december
9. december
Dagens låge er fra en af de sejeste undervisere jeg kender - Louise Klindt.

Esthers jakke er vist mit mest solgte kit, så nu synes jeg, at julekalenderens følgere skal have chancen for at vinde et.
Jakken blev designet til min kære veninde Esther, der maler lysende og farvemættede akvareller. Den er strikket i tofarvet rib og forskellige andre teknikker, og den er inspireret af Esthers akvareller og en Vibeke Lind-jakke, som Esther gik med, da jeg lærte hende at kende for mange år siden. Faconen er god til personer med brede skuldre og/eller med en fyldig barm. Også dem, der er langt større end målene i målskemaet på min hjemmeside.
Esthers jakke fås i to farvevarianter, en med sort bundfarve og en med mørk syren. Alle andre farver er de samme på de to varianter. Men de ser ret forskellige ud. Hvilken er smukkest? Det er simpelthen ikke til at sige. Jeg holder lige meget af dem begge. Vælg den, der passer bedst til din garderobe.
Et godt tilbud til alle
Hvis du ikke vinder kittet, kan du glæde dig over, at Esthers jakke er på tilbud i min netbutik fra i morgen og måneden ud, hvor det kun koster 400 kr. plus forsendelse (40 kr.). En oplagt julegave til en, der strikker. Måske dig selv?



Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i Torsdagens låge efter frokost.

tirsdag den 8. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 8. december

Vinderen fra d. 7. dec
Flot krus at drikke kaffe af mens man strikker. Kredser fingre.
Send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk 7.dec

8. december
Dagens låge er fra Sys Fredens der har givet 2 bøger til pakkekalenderen.

Tunesisk hækling. 
Bogen er en grundbog der beskriver med tekst og fotos grundrækkerne, ret- og vrangmasker og variationer med disse masker. 
Desuden er der forklaring på farveskift, striber, snoninger, cirkel- og rundhækling mm.

Stort & Småt i tunesisk hækling.
Denne bog har opskrifter på ting til hjemmet. Der er dækkeservietter, grydelapper, håndklæde, puder og en plaid.
Du er godt rustet til at kaste dig ud i spændende ting, du selv han hækle efter disse to bøger.

God fornøjelse og god jul
Sys Fredens

Bliv inspireret følg Sys på Instagram @sysfredens

Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i onsdagens låge efter frokost.

mandag den 7. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 7. december

Vinderne fra weekenden
Spændende at prøve en teknik
- og skønne farver 

Uh ha - det er luksus. Den vil jeg gerne vinde!

Jeg mangler lige sådan et lækkert halstørklæde, det vil klæde min nye vinterjakke og mig ��

Send mig en mail på knittng @bykaae.dk med jeres adresse, mærk mailen med enten 4. 5. eller 6. dec så jeg ved hvem der skal sendes hvad til :-)
Beklager forsinkelsen, var ikke ved computeren i går da jeg var ude af huset og min app drillede.

7. december
Bag dagens låge gemmer sig det fineste strikkekrus fra Bruuns keramik Trine er en fantastisk dygtig keramiker og så er hun også vild med at strikke, så hun har lavet nogle helt særlige kopper til os strikketosser :-)

Trine skulle vælge en kop hun ville give til pakkekalenderen og det blev til en strikkepause i mørkgrøn, drejet i stentøjsler, tåler opvaskemaskine.

Bliv inspireret se Trines 
Facebook side Bruuns Keramik
Instagram profil @bruunskeramik 

Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i tirsdagens låge efter frokost.

søndag den 6. december 2015

Pakkekalenderen på by Kaae - 6. december

vinderen fra d. 5. dec vises mandag efter frokost

6. december
Dagens låge er fra Woolspire

Hos Woolspire har de flinke pakke-nisser pakket et lækkert hæfte fra Du Store Alpakka "Maskerader nr 33 og garnkit til det smukke hæklede halstørklæde på billedet.

Bliv inspireret følg Woolspire på:
Facebook siden Woolspire Danmark
Instagram @woolspire_dk

Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i mandagens låge efter frokost.

lørdag den 5. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 5. december

Vinderen vises mandag efter frokost

5. december
Dagens låge er fra Cashmere Company

Lisa byder ind med et strikkekit til denne top i silke. 

Super fin til festerne i helligdagene eller bare inderst inde, når man skal forkæle sig selv i Pure silk Lace fra MadelinetoshHåndfarvet i flotte farver med en fin melering.

Valgfri farve se farverne her der er 5 nye farver på vej.

Bliv inspireret af Lisa i butikken i Kolding hvor Lisa har åbent torsdag og fredag, eller kik forbi webshoppen der har åbent 24/7

Lisa på Facebook Cashmere Company 
Lisa på Instagram @cashmerecompany

fredag den 4. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 4. december

Vinderen fra 3. dec er
Sikke en flot præmie
Send mig en mail på knitting@bykaae.dk med din adresse, mærk mailen 3.december

4. december
Dagens låge er fra Filcolana

Vind et garnkit til dette skønne halsrør og pulsvarmersæt i lækker blød alpaka - se alle farver her.

Roositud - halsrør og pulsvarmere
Design Charlotte Kaae

Dette mismatch-sæt bestående af et uendelighedstørklæde og pulsvarmere er opstået med inspiration hentet i både det japanske og det estiske strikkeunivers.

Roositud er en teknik fra Estland hvor du væver mønster mens du strikker, en fantastisk sjov og dekorativ teknik, der gør det endnu lettere at få mange farver ind i dit strik.

Hent opskriften GRATIS her


Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i mandagens låge efter frokost.





torsdag den 3. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae - 3. december

Vinderen fra 2. dec. Juhl782. december 2015 kl. 17.41
Yes. Den er jeg med på.
Mvh Gitte Juhl
Gitte send mig en mail mærket 2.dec på knitting@bykaae.dk :-)


3. december
Bag dagens låge gemmer sig en gave fra Ellen Holm, nemlig et signeret eksemplar af hendes nyeste udgivelse "I skovens dybe strikke ro"

Ellen Holm har i år designet strikkehæftet: I SKOVENS DYBE, STRIKKE RO.
Denne gang er det 8 strikkeopskrifter til kvinder.
Skoven og dens farver har inspireret til de 8 smukke designs, som alle er strikket i garn fra Isager.
Med sin klassiske stil henvender hæftet sig til såvel den unge som den mere erfarne strikker.

Lad Ellen inspirere dig til timevis at skønne strikkestunder klik forbi hendes Facebook og Instagram profil.


Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i morgendagens låge efter frokost.

onsdag den 2. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae- 2. december


Fantastisk at der igen i år blev til en kalender! Jeg er med! 
Rikke send mig en mail på knitting@bykaae.dk  
mærket 1. dec med din adresse, så sender jeg kittet til dig :-)

2. december 
Bag dagens låge gemmer der sig en fin gave fra Kousi aka Swagknit. 

Vil du gerne have en sjov og anderledes accesoirres? Noget der kan vække lidt opsigt til en fest, og samtidig give dig stil og credit? Så har du nemlig fået fat på en vaskeægte butterfly fra Swagknit god fest.

Vinderen af dagen låge får lov at vælge sig ét af Kousi's populære butterflies.

Du kan følge med i Kousi's strikkeliv både på Facebook, Instagram og på hans hjemmeside.






Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i morgendagens låge efter frokost.

tirsdag den 1. december 2015

Pakkekalenderen på By Kaae -1. december


Takket været et fantastisk netværk, er det igen i år muligt at have pakkekalender her på bloggen. 

Fra i dag og frem til og med d. 24. dec, kan du hver dag finde en en ny gave her på bloggen. Hvis du vil se hvad du kan forvente dig, så se i linket her, hvor du kan se, hvordan det er foregået de foregående år.
For at deltage skal du have en Googlekonto, grundet grumme internet trolde, er det en nødvendighed.

Bag den første låge, der er fra mig, gemmer sig et rigtig fint jule-kit på disse smukke kopvarmere i uld og alpaka. 

Kittet indeholder garn til 4 kopvarmere, der passer til et højt café glas med en omkreds på ca 22 cm.

Opskriften kan købes via Ravelry til bare 20 kr ved at følge linket her. Spar 50% brug koden 1dec, så får du opskriften for blot 10 kr, gælder kun i dag.

Deltage i lodtrækningen om denne gave, ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg, vinderen trækkes i morgen og vises i morgendagens låge efter frokost.



mandag den 30. november 2015

Pantone farver 2016 - Peruvian Highland Wool fra Filcolana


Pantone er kommet med deres farve top 10 for foråret 2016. 

Jeg blev virkelig positiv overrasket da jeg modtog nyhedsbrevet og så disse farver tone frem. Der er flere af mine favoritter i blandt de 10 og det er så lækkert at se hvordan der er kommet mere varme og mere knald på farverne.

Citat
"Colors this season transport us to a happier, sunnier place where we feel free to express a wittier version of our real selves."
Leatrice Eiseman Executive Director  Pantone Color Institute

Citatet er virkelig rammende, det er præcis sådan jeg har det når jeg arbejder med farver. Farver giver mig glæde, styrke og ro. Farver har altid spillet en kolossal rolle i mit liv og i mine designs. farve 223 aka Buttercup er min big time favorit, det er farven jeg igen og igen vender tilbage til, farven der ofte er udgangspunkt for en farvekombination.

I weekenden har jeg leget med mit garn, du husker nok klemmerne ikke? Jeg har fået matchet hver af de 10 Pantone farver med en farve fra Filcolanas Peruvian Highland Wool. Du kan lege samme leg med dit favorit garnmærke og matche farverne op. Jeg har brugt Layout app'en til at sætte farverne op i første gang, det er dem du har set weekenden over på Instagram. Efterfølgende har jeg brugt PicMonkey til at samle billederne i til dette blogindlæg.

Der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til at lege med farverne. I venstre side af billedet finder du min top 5 ud af de 10. Men spørg du mig igen om 1 måned kan den sagtens se anderledes ud. Når jeg skal arbejde med farver, er der så meget der spiller ind, humør, årstiden, farvemæthed osv. Farvemæthed er noget jeg ind imellem får, når jeg har set alt for meget på en farve, hvis den bare er overalt så mister jeg lysten til den.

Hvilken af Pantones 10 farver for foråret 2016 er din(e) favorit(ter)?


Husk at fra 1-24. december er der pakkekalender her på bloggen hver eneste dag. Jeg har samlet 24 super fede gaver til dig.


fredag den 20. november 2015

Strikkekino i Valby


I søndags var jeg inde og holde foredrag i Valby Kino 

Jette havde booket mig, til at fortælle om strik i det offentlige rum og strik i forhold til de sociale medier. Det gav en super spændende og sjov debat.

De fleste af os der strikker, vi elsker at der sker så meget dejligt i strikkeverden lige nu, at der er mange arrangementer faktisk så mange at det kan være svært at skulle vælge. På de sociale medier kan jeg følge med i hvad der rør sig, hvad der sker og hvad jeg bare MÅ strikke næste gang. Strikkelivet er herligt - ikke sandt? 

Den første strikkebio jeg var til, var til Grib Garnet i 2012, derefter gik der nogle år, hvor der ikke rigtig rørte sig noget på området, nu her i 2015 findes der flere strikkebio'er rundt om i landet, bla i Valby Kino der lukker dørene op for endnu en strikke dag i deres biograf d. 17. januar.

#strikkebio #valbykino på Instagram kan du bruge disse to havelåger, så er jeg helt sikker på du nok skal finde en biograf der viser film med let belysning så der kan strikkes.


Har du været til strikkebio, hvor og hvad så i, hvad var din oplevelse af at sidde der og strikke i "mørket"?


Film skal strikkes i biografen 

Links til et par af de ting jeg talte om til foredraget
det amerikanske Fiber Factor strikke tv når det er bedst 

Facebook sider
Kofte gruppa (norske trøjer)




fredag den 13. november 2015

Christmas jumper day - Julehjælp fra Dansk Folkehjælp



I september blev jeg kontaktet af et kommunikationsbureau, der havde en opgave via Magasin, til fordel for Dansk Folkehjælp - Julehjælpen. 

De havde fået 7 kendte danskere til at tegne en Christmas jumper (en jule sweater), meget inspireret af den amerikanske tradition hvor bla Snoop Dogg har været med til at skabe trenden med de her lettere grimme julesweatre i en god sags tjeneste. 

AUKTION på de skønne trøjer finder du her 

Læs artiklen i Hendes Verden og se flere billeder

Du kan støtte ved at gå i Magasin og købe dig en lækker sag, og støtte med 50 kr 
Læs mere om projektet her 


Den første tegning der kom ind var fra Mark Stokholm en super svær sweater, der i virkeligheden bedre egnede sig til at blive maskinstrikket. Men den skulle strikkes i hånden, ikke være for teknisk svær. Derfor gik vi Ogly Christmas jumper vejen ala Snoop Doog og valgte at strikke den op i tykt garn og med applikation i filt.

Marks's sweater er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana, Find en opskrift du synes om, alle motiver er efterfølgende klippet ud i filt og er limet på. Næsen er en stor rød pompon.

 Byd på Mark's på den her




Den næste tegning der kom ind var fra den højgravide Andrea Elisabeth Rudolph. Elsker dobbeltheden i hendes navn og motivet. Dette er den julesweater jeg gerne vil eje, derfor holder jeg skarpt øje, så jeg er klar til at byde, når Auktionen nærmer sig sin afslutning. 

Andrea's sweater er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana, jeg har valgt at strikke den med Raglanindtagninger. Efterfølgende er der broderet snefnug på med både maskesting og bagsting. Efterfølgende er rensdyrmotivet klippe i filt og limet det på med tekstillim.

Byd på Andreas Julesweater her


Sebastian Dorset, han har tegnet en super sød mus, for de skal også have det lidt godt her i julen. Jeg kan se inde på auktionen at Sebastian er super til at byde på de skønne julesweatre, skal vi ikke hjælpe ham lidt?

Sebastian's sweater er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana

Hvis du vil lave en Christmas jumper ala Sebastians skal du finde en opskrift på en sweater (Filcolana har mange gratis), der er strikket frem og tilbage på pindene og er syet sammen, her er nemlig strikket i gobelinstrik. Når du kender blusens masketal, kan du tegne et diagram på ternet papir og strikke motivet ind på forstykket. Dekorer med pompon og knap på næsen. 

Byd på Sebastians Julesweater her



Mette Lindberg gav den max gas med glitter og guld, og det ved du jeg elsker, så den byder jeg naturligvis på, str small er en mindre detalje. Hendes julesweater er strikket i Rasmillas Yndlingsgarn + grøn glimmer fra Permin og guldtråd fra Järbo. Jul og Tropical er klippet ud i guldstof fra Stof 2000 og er limet på. På ananasen er der pyntet med guld palietter... What's not to love?

Hvis du vil lave en Christmas jumper ala Mette's skal du finde en opskrift på en sweater, der er strikket frem og tilbage på pindene og er syet sammen, her er nemlig strikket i gobelinstrik. Når du kender blusens masketal, kan du tegne et diagram på ternet papir og strikke motivet ind på forstykket. Dekorer med broderi og applikation (tekstillim er min ven).

Byd på Mettes Julesweater her 



Og så var der Claus Holm's Julesweater, den mand forstår jo at give en strikkende kvinde grå hår og sved på panden. Hvordan F.... havde han tænkt sig at den skulle kunne strikkes? Første tanke var broderi, men det kom jeg hurtigt fra, det blev tungt og grimt + det tog al al for lang tid, og deadlinen var nær. Pludselig slog det mig - Tekstiltusser, det er løsningen - og det var det.

Claus' sweater er strikket i Peruvian Highland Wool, jeg har valgt en basis raglanmodel og dem finder du mange af på Filcolanas hjemmeside. 
Efterfølgende er der tegnet på den med tekstiltusser fra Panduro Hobby.

Byd på Claus julesweater her 




Jeg kan ikke andet end at elske Ole Henriksen, han er en fantastisk mand også i denne sammenhæng, han har virkelig gjort noget for at få promoveret sin Christmas jumper, se bare hans Facebook profil, Jeg synes at han er modig. For se lige hvordan damerne giver ham dårlig respons i kommentarfeltet. Det synes jeg er lavt. Manden har tegnet en sweater i en god sags tjeneste, måske ikke hans spidskompetence, men han har gjort det. Og jeg er personligt vild med hans naivistiske look på sweateren.

Oles Sweater er strikket i Peruvian Highland Wool fra Filcolana, den er strikket frem og tilbage på pindene, da der er strikket efter gobelin teknikken over brystet. Efterfølgende er der broderet med kædesting og trukket tråde over hjerterne. Øjnene er strikket som små runde stykker og er syet på, øjenvipperne er frynser. Munden er 3 streger broderet med bagsting.

Byd på Ole's julesweater lige her 


Og så var der Annette Heick's feminine Julesweater, jeg tror altså hun strikker, hun har helt styr på mønstre, garnkvaliteter osv. Og så ændrede hun lige den skabelon kommunikationsbureauet havde sendt hende - det kan jeg li'!

Annette's sweater er strikket i flere garnkvaliteter, jeg har strikket den frem og tilbage på pinden og syet sammen. mønsteret opstår ved at du strikker 3 m sammen midt for og tager 1 maske ud i hver side på hver 2. pind. Garnet der er brugt er (rækkefølgen er læst nederst fra på sweateren) Rasmillas yndlingsgarn, Rasmillas yndlingsgarn, Alma fra Permin,  guldtråd fra Järbo, Rasmillas yndlings garn, Alma fra Permin, Rasmillas yndlings garn og en guldtråd fra Permin. I mønsteret er skiftende ved hvert farveskift, her er brugt glatstrik, retriller, bobler og blondestrik.

Byd på Annette's Julesweater lige her


Gør julen god for de børn der har så lidt i hverdagen 
Byd på en julesweater!


torsdag den 12. november 2015

Strikkehelg i Stavanger 2015 - Strikke weekend i Stavanger 2015


Sidste torsdag gik turen atter en gang til Norge, først til Sandnes husflidslag, hvor jeg havde foredrag om farver. Det var dejligt at se så mange farveglade nordmænd, og gæt lige hvilken farve flertallet havde som YNDLINGSFARVE??? GUL, det er noget der varmer mit farveglade hjerte.


Billederne her har den søde Helle Slente sendt mig. I løbet af aftenen havde vi gang i flere farvelege, en af dem var at finde 5 farver man kunne li' uanset om de matchede hinanden eller ej, og så gå derfra til at få dem til at arbejde sammen.


Fredag aften, havde jeg min første workshop, og her fik jeg prøvet kræfter med en helt ny disciplin - STATIONS STRIK - 7 undervisere = 7 stationer, 10 min på hvert sted, her var både magic-loop, bieser, dobbeltstrik, hestetømmer, gobelinsstrik, hulmønstre og montering i ret-riller.


På min station, var der montering i ret-riller, de flittige nordmænd havde naturligvis nogle fine prøver med som de kunne sy sammen. Alle kender nu den lille remse GLAD - SUR - GLAD - SUR.... Hvis du vil prøve teknikken, har jeg lavet en vejledning tilbage i 2012 som du finder lige her.


Ann Myhre aka Pinneguri havde designet en hue til årets Strikkehelg Stavangerlua'en Klik på linket, og du vil se en masse fine over på Instagram under #stavangerlua.
Opskriften finder du her  Ideen med at give en gratis opskrift har Ann fra Sheatland wool week, det er en genial måde at skabe fællesskab på, noget at være sammen om den første dag på en event.


Alle huer fik en fin tur på den røde løber, og tjek lige ud hvor mange unge der er med på strikkedillen i Norge - Kom så Danmark - mon ungdommen (altså teenagerne) også kommer i gang med at strikke?
Se de vindende huer her


Da jeg kom torsdag, gav Monica mig en lille udfordring, mon ikke jeg kunne fortolke Ann's Stavangerlua til en farverig sag???

Garnet matchede bestemt ikke strikkefastheden, så der måtte regnes lidt, men det lykkes nu meget godt, en meget funky Stavanger Lua (LUA = HUE).  Jeg var skam med på den røde løber, men med så mange fine huer, var min slet ikke i betragtning for en vinder placering.


Lørdag begyndte med Neverkont Basis, en workshop jeg er ret glad for. Det er dejligt at se hvor begejstret folk bliver, når de opdager hvor let teknikken i virkeligheden er. Jeg blev vildt glad, da jeg opdagede at flere af de kursister jeg har haft når jeg har været i Tomter, var kommet for bla at være med på mit kursus - og tænk de har spurgt om jeg har lyst til at komme en 3. gang... Det har jeg naturligvis :-)



Min mest populære workshop på årets Strikkehelg var Krydret strik, og her blev der virkelig strikket igennem. En dejlig farverig farvefest.


Jeg havde mit nyeste design med, endnu et tørklæde med magiske nøgler (OPSKRIFT ER PÅ VEJ). Janicke synes nu det var bedre om jeg lavede den som nederdel ;-P


Søndag sluttede jeg mit ophold af med Grafisk Gobelinstrik, du kan se en lille bid på norsk tv, her kan du også se Bente Geil.

Se mere på Instagram under #strikkehelgstavanger 

Tak til Monica for at du endnu en gang inviterede mig til jeres skønne Strikkehelg i Stavanger, glæder mig til næste år.






onsdag den 4. november 2015

Lær at strikke Grafisk Gobelinstrik - gratis opskrift og mini kursus



Jeg har samlet en række videoer til dig i en Playliste på min Youtube kanal som jeg håber du kan bruge, nu hvor du skal til og igang med at strikke Grafisk Gobelinstrik.

Her er mere end 1 times strikkeguf, alt hvad du skal gøre er at klikke på billedet ovenover, så tager linket dig direkte til mit lille kursus.

Hver perle tæller 3 masker og 3 ret-riller (6 pinde) 1. pind er fra retsiden. 


Til den fine Rudolf har jeg brugt Peruvian Highland Wool fra Filcolana; 
Brun 40 g, sort 15 g rød 15 g og rosa 20 g -  alt sammen lidt rester jeg havde liggende, brug hvad du har :-)

Pinden jeg strikker på er Knit-pro Spectra: p 5 mm, min favorit pind til garnet.

Efterfølgende har jeg vasket Rudolf på 30 grader så kan kunne filte lidt.


mandag den 2. november 2015

Mens du venter på mit gratis Webinar om Grafisk gobelinsstrik


Til dig der ser med på mit Hangout, jeg beklager at teknikken driller og at vi må ud i en 3. omgang. Jeg var ellers sikker på at med Youtube Capture, ville der ikke ske det at mine videoer blev klippet i slutningen. Men ak, det er sket - 2 gange - Derfor må jeg forlænge dette webinar/hangout med endnu en dag, nemlig i morgen tirsdag kl 15 igen. 

I mellemtiden kan du starte din Rudolph gobelin. Perlepladen er dit diagram, hver perle tæller 3 masker og 3 riller. Se del 1 og del 2 her,  Så er du klar til at strikke geviret med mig i morgen.

Jeg satser på at kunne nå at klippe alle 3 dele sammen til onsdag eller fredag, så du kan få 1 video med teknikken. 


Se alle modellerne fra Strik & Mal lige her