onsdag den 19. oktober 2016

Rettelse til huen fra min bog Dimserier


Sara der har strikket huen mere end et par gange, gjorde mig opmærksom på en fejl i tallene - TAK Sara.

Diagrammet er delbart med 11 og jeg skriver at du skal tage jævnt fordelt ud til 111 m - det er en fejl, det er 110 masker du skal tage ud til - BEKLAGER. 

Sara har strikket huerne i nogle super fede farver hendes garnvalg har været New Zealand Lammeuld og Arwetta Classic / Anina fra Filcolana. Se hendes huer her.

mandag den 17. oktober 2016

Strikkehelg i Stavanger 2016


Et billede slået op af Charlotte Kaae ➿ Strikdesigner (@bykaae) den

Igen i år går turen mod Stavanger, jeg glæder mig som et lille barn til torsdag hvor turen går mod det smukke Norge

Et billede slået op af Kari Nyttingnes Grødem (@karialise) den

De sidste 2 gange jeg har været afsted, har det været mit kursus Krydret strik, der har trukket flest deltagere. Jeg er spændt på hvordan det går i år, hvor jeg underviser i flere ting, bla mit nye kursus Ungstrik.


Kan du kende min bluse, det var den gang jeg troede det ikke skulle blive til en opskrift. 

Se flere billeder på Instagram #Strikhelgstavanger2015 og #Strikkhelgstavanger

fredag den 14. oktober 2016

Ses vi på Kreative dage i Fredericia?


Jeg har købt en stand igen i år, og glæder mig helt vildt til at skulle på messe.

Åbningstider
Fredag og lørdag kl 10- 17
Søndag kl 10-16


Igen i år er jeg så heldig at være booket til at gå på scenen et par gange.

Jeg går på scenen fredag kl 12:30,  og søndag kl 15 på scene 2 begge dage med mit foredrag om at bruge de sociale medier til at vise sine kreative evner frem + finde inspiration.
Lørdag er jeg på kl 12:30 hvor det handler om at sætte farver på dit strik.
Se hele programmet for weekenden her

Ud over det skal jeg også være dommer sammen med Vivian en af mine yndlings tanter fra Tante Grøn i Odense og Margit der er danmarks skrappeste redaktør af strikkeopskrifter (hun er et perfekt match for mig). Og når konkurrencen om at finde danmarks hurtigste strikker går løs er det Koushi der er vært læs mere her

Ses vi i Fredericia?
Inden længe kan du vinde et sæt billetter her på bloggen, hold øjnene åbne ;-)

Glem ikke at komme forbi og sige hej!

onsdag den 12. oktober 2016

Boganmeldelse - Vild med Sting


Jeg er stor fan af broderi, særligt på strik. Så jeg sagde med det samme ja, da jeg blev spurgt om jeg ville anmelde denne skønne bog fra Trine Andersen for forlaget Turbine, sagde jeg straks ja.

Bogen er en kæmpe håndbog, og skulle jeg gennem hele bogen i én anmeldelse ville blogindlægget blive for langt. Derfor har jeg valgt 3 afsnit ud som jeg vil starte med i denne omgang.

  • De mest brugte broderisting.
  • Perler, pailletter og spejl
  • Smocksyning
Selv synes jeg det er langt lettere at filme en lille film, hvor jeg beskriver og viser frem for alt for meget tekst og tusinder af billeder. Det er blevet til en lille film som du får her.



mandag den 10. oktober 2016

Års-tørklæder


Sidste år udgav jeg Bifrost tørklædet, original farven er det blå, men jeg fik hurtigt lyst til at strikke det op i flere farver. Pink er manges favorit.

I år arbejder jeg på et nyt, som jeg glæder mig meget til at vise frem - det venter jeg med lidt endnu.


Den gule er helt klart min favorit, her har jeg også leget lidt mere med farverne og ladet min regnbue bevæge sig helt op på halskraven. Det giver en ret fed effekt.


Det originale eller det første tørklæde er det blå, det er mere afdæmpet i sin fremtoning og mange har det som favorit. 

Hvilket af de 3 tørklæder er din favorit, Pink, Gul eller Blå?

Køb opskriften ved at klikke på knappen


Nordic Light er fra 2014, og der har jeg bare strikket i én farve. Den kan for mig ikke strikkes i andre, dette er FARVEN... Men måske får du lyst til at sætte andre farver på, og det er du mere end velkommen til. Min opskrifter er blot vejledende ikke dikterende. 



Nr 1 er denne Tørklæde med magiske nøgler fra 2012, inspireret af Garam Masala trøjen fra min bog Krydretstrik.


Den kom senere i den meget populære brændte farve, der er en masse rød, orange gule på en bund er gråbrune farver. 


Den violette/pink er kom efter en tur på Fanø hvor flere af mine lilla-glade veninder ønskede sig et kit i violette farver. Den du ser billede af her kan du se hos Rasmilla, er du til et af mine farvekurser er det en anden du ser, ingen er ens, men farverne er de samme :-)

Hvilken af de 3 er din favorit, Blå, Orange eller Violet?


Og af de 3 forskellige modeller, er du da til Bifrost, Nordic Light eller Tørklæde med magiske nøgler?

fredag den 7. oktober 2016

Sæt perler på dit strik


Jeg er vild med dekoration på strik. Perler har jeg en forkærlighed for, både fordi det er så nemt og fordi det giver en smuk effekt som selv en ret ny strikker vil kunne bruge.

Første gang jeg mødte perler på strik, var i min barndom I Grønland, og hvis du vil se noget helt eminent håndværk så skal du forbi bloggen Grønlænderdragten.

I min bog Krydretstrik fra 2011 brugte jeg perler på flere af mine modeller, den mest kendte er nok Garam Masala, hvor jeg syede perler på.


I den forbindelse vil jeg lige vise en version af den som Annika strikker på, den er HELT OG ALDELES FANTASTISK. På hendes Instagram profil kan du se mange små fine videoer med perlebroderi.


I denne video viser jeg en nem måde at strikke med perler på.


onsdag den 5. oktober 2016

Hyggesokker opskrift på trapperne


Inden længe vil du kunne købe opskriften på mine hyggesokker, der er strikket fra tåen op. Lige nu er sokkerne ved at blive teststrikket en sidste gang, og jeg arbejder på en række videoer, der trygt og sikkert guider dig gennem tå op sokken, lige fra opslag, til kilehæl og til den smukke kant... I videoerne får du også lidt tips og tricks til at strikke mønster. 

Bliv skrevet op til mit nyhedsbrev og få mulighed for at spare 50% på mine nye opskrifter når de udkommer. 

mandag den 3. oktober 2016

Knitwork16

Et billede slået op af Charlotte Kaae ➿ Strikdesigner (@bykaae) den

Knitwork årets fedeste strikkefestival!
Og det siger jeg altså ikke bare fordi at den lå i København, og at vores stand #Garnselskabet vandt publikumsprisen for fedeste stand.  

Et billede slået op af Karen Marie Dehn (@karenmariesnu) den

Men hvorfor så?
nr 1 Man skulle ikke rykke sig ret langt for at komme fra stande, til madsted, til undervisning, til hyggeområder og tilbage til standene for at shoppe mere.
nr 2  Det meste undervisning foregik i skurvogne lige ude foran kulturhuset på pladsen. Der var god plads i lokalerne max 15 kursister på holdene. 
nr 3 Standene, Knitwork havde fået bygget små træhuse til os alle, de satte en god og hyggelig ramme om de små butikker.
nr 4 Kaffe og mad, det er nok Københavns billigste kaffe man kan få i kulturhuset, men bedst af alt. Med en #knitwork16 kop fra Bruuns keramik i hånden, så fik du alt det kaffe/te du kunne drikke. Maden indeholdt sunde ting, ikke bare lidt blad salat, agurk og tomat. Nej rigtige grøntsager og lækkert dims til. Eneste nedtur over maden er min kød kræsenhed. 
nr 5 Knitwork gør en dyd ud af at tænke ud af boksen og komme med nye tiltag, 2015 lignede på mange måder ikke 2016.
nr 6 Festivalen er ikke kæmpestor, men en tilpas størrelse, der gør at du kan huske hvem du har talt med, hvor hvem er og stemningen er afslappet.

Følg #knitwork16 og se selv med


Som du ved lavede jeg årets hue til Knitwork. Huen var en konkurence, hvor du som strikker kunne strikke og deltage. Vinderen af præmien på 1500 kr til Tante Grøn blev Alice.

Misforstå ikke mit blogindlæg, jeg holder utroligt meget af alle de danske strikkefestivals... Alle har deres særpræg, der gør dem til noget helt særligt. Det der er vigtigt er at du finder den der matcher dig bedst. Mit match er helt sikkert Knitwork i København, men det afholder mig ikke fra at komme på de andre. Strik Bornholm var en kæmpe oplevelse og en dejlig festival, der var bare lidt langt mellem standpladserne og undervisningsstederne. Fanø der jo er Danmarks nr 1 strikkefestival er også helt genial, den er kæmpestor og Christel gør meget ud af at vælge undervisere  og standholdere ud, der matcher hendes koncept. 

Det var de 3 store. Men ud over dem er der rigtig mange små super hyggelige, kender du til en der kommer i 16 eller 17, så skriv endelig i en kommentar herunder, så flere kan få glæde af den. Skriv også lige hvorfor du synes det er en god festival.

fredag den 30. september 2016

Drømmer du om at blive en haj til at bruge Ravelry?




Ravelry er et verdensomspændende online forum for os der strikker og hækler...

Jeg har kursus over 4 gange på AOF-Amager, de første 4 tirsdage i november.

Vi har fokus på at bruge Ravelry som STEDET hvor du kan finde eller selv holde styr på:
- opskrifter og inspiration
- grupper og forums 
- dit garnlager
- match garn fra dit lager op med en opskrift
- hold styr på hvilke pinde du har
- vis dit strik frem
- se opskrifter strikket/hæklet op af andre måske endda i andet garn
- læs om hvad andre har gjort for at tilpasse en opskrift til deres mål

Enhver strikker og hækler bør kende til og lære at bruge Ravelry, det er en fantastisk vidensportal, en slags Facebook møder Yahoo grupper for os der elsker at strikke og hækle.

Læs mere og book en plads på AOH-Amager

onsdag den 28. september 2016

Gå ikke glip af noget i dine favorit grupper på Facebook



Kender du det, du med at du først opdager noget i en gruppe på Facebook, når det er for sent? 

Jeg er selv med og har mange Facebook grupper, så det er vigtigt for mig at følge godt med. Selv er jeg ikke kæmpe fan af at gå på Facebook hver evig eneste dag, og følge med i alle mine venner og bekendtes liv, selvom det jo er utroligt spændende at læse artikler om politik, se videoer med søde katte og en masse skønne tip til hvordan jeg kan snitte en melon så den ligner en rose...

Da jeg fandt denne APP IOS  / ANDROID blev jeg bare så glad. 

På min telefon kan jeg nu følge med, jeg åbner appen, og så popper mine grupper op, jeg kan endda lave en liste der hedder favoritter. Det gør det super let at følge med, helt uden at "åbne" Facebook.

Gennem appen (jeg arbejder fra IOS, kan ikke svare for det der Android, men det er der en masse andre der kan) kan jeg slå en besked op, jeg kan besvare og se med. Følger du med i flere grupper anbefaler jeg at du lader være med at slå notifikationer til, du bliver bare stresset, og det er ikke meningen. 

Hvad hedder din favorit strikke gruppe på Facebook?

tirsdag den 27. september 2016

De sødeste strikkere der ude, de er mine strikkere

Dette blogindlæg er dedikeret til en af mine søde strikkefolk, nemlig Sara bag bloggen Kreakegle. Sara køber trofast mine bøger, mine opskrifter og kommer på min workshops - op til flere gange!


Sara er lige så tosset med farveglad strik som jeg er og så er hun blandt de strikkere jeg kalder for mine... Lige som dig der læser med her.

Tag et smut forbi Sara blog, og se hendes fine blog, og læs hendes søde ord. 
TAK SARA (KYS EMOJI)

fredag den 23. september 2016

Fnugger dit strik?

Hjælpen er på vej...


Den billigste metode er helt sikkert en engangsskraber som denne. Den er super effektiv, men jeg ved også at det kan være yderst grænseoverskridende at sætte den ned og begynde at skrabe på dit strik.


Se videovejledning



En anden og mere tryg metode er at anvende en uldkam som denne. De fleste garnbutikker har den i deres gemmer, men ofte ikke på deres webside. Spørg efter en garnkam / uldkam til at fjerne fnugger på dit strik. 

Affiliate Køb din uldkam her og støt mit arbejde med at lave gratis video-vejledninger på dansk  


Se video vejledning

Hvilken af de 2 metoder er du til, engangsskrabere eller garn kam?

tirsdag den 20. september 2016

Er det et hit med en garnpakke til magiske nøgler eller ej?


I weekenden har jeg stand på Knitwork sammen med 4 skønne kvinder, Sidsel Sangild, Karen Marie Dehn, Jeanette Lutter idyl og Rachel Søgaard.

Lige nu overvejer jeg meget om jeg skal vinde garn til magiske nøgler, eller om jeg skal lade være. på AOH messen i Rødovre solgte de dårligt, på Kreative dage i Fredericia solgte det godt - HJÆLP....

Hvorfor ikke bare vikle og pakke tænker du måske?

Det tager 30 min at gøre garn klar til 1 nøgle af 150 g - alt er stadig med håndkraft. Jeg vil kun bruge tid på at vikle hvis det er noget du vil købe, hvis ikke giver det ingen mening, har ikke en butik hvor jeg kan sælge dem efterfølgende.

Skriv en kommentar

Ja for ja og nej for nej, du behøver ikke nogen lang forklaring. 1000 tak for hjælpen

mandag den 19. september 2016

Lækkert tørklæde i håndfarvet garn fra Sysleriget


I Danmark har vi efterhånden mange dygtige der hånd farver garn - indie dyers. 
Sysleriget aka Malene er en af dem. Noget af det garn jeg er faldet for hos hende, er den serie hun har Med Speckles farvet garn - garn der er farvet med splash af forskellige farver. Den på billedet ovenover er  nr 1. Og jeg har designet et tørklæde / sjal  i det...


Da jeg fik garnet vidste jeg, at jeg ville lave noget der var enkelt og havde fokus på garnet, jeg vidste at jeg max ville bruge 2 fed, så prisen er overkommelig for alle. Dermed var det afgjort at det skulle være tilbehør. Jeg besluttede mig for endnu et sjal, dem kan man ikke få for mange af. 

Du kan bære sjalet helt traditionelt. Det ligger rigtig godt om skuldrene, og så er det forhøjet i nakken, så det på alle måder er genialt her hvor vi går vinteren i møde. Det er for varmt til en trøje nogle dage, men perfekt med et sjal, så du undgår at få træk.

Sjalet er så langt at du kan binde det om brystet, jeg er en 80B og jeg kan, men så skal du heller ikke være større. Du kan gøre dit sjal længere ved at bruge et nøgle garn mere.

Bagfra ser det sådanne ud - jeg skal nok tage nogle billeder hvor det er et levende menneske der har sjalet på og dele her på bloggen.

Det kan styles omkring halsen, så det falder om den ene skulder, det er min favorit styling. Den blå picotkant kommer virkelig til sin ret her.

Formen på sjalet hedder nymåne eller banan form - kært barn har mange navne. 

Opskriften finder du lige her



fredag den 16. september 2016

Endelig weekend - Smil det er fredag

De fleste strikkere sidder lige nu et eller andet lækkert sted på Fanø og nyder en helt fantastisk strikkefestival, Christel jeg er ked af jeg ikke kunne være med i år, næste år ses vi forhåbentlig. 

Jeg sidder hjemme i min have og nyder min sidste friweekend i lang tid, sender en kærlig tanke til mine kollegaer og alle de dejlige strikkere på Fanø. 

Solen skinner, det er lækkert og lunt, der er ikke noget at klage over - SMIL DET ER FREDAG - er ikke bare et tag på Instagram men noget der rent faktisk sker i virkeligheden. 

Om du sidder hjemme, eller på Fanø, så er jeg helt sikker på at du smiler og nyder vores sensommer i fulde drag. 

Eneste ulempe, hvis man nu skal finde noget negativt... Er at det er for varmt til at strikke på den store uldne sweater, men huer, vanter og tørklæder dem har vi på pindene nu.

RIGTIG GOD WEEKEND TIL ALLE JER PÅ FANØ!

onsdag den 14. september 2016

Regnbuetema i Kreativ Strik nr 4 - 2016


Regnbue Tema i Kreativ strik nr 4 2016
I denne udgave af Kreativ Strik har jeg 4 designs med, en hue, et sæt pulsvarmere, et halsrør og et par tå op sokker.

Huen her, har jeg også strikket til mig selv, den måtte jeg bare eje. Den er dejlig varm, strikket i en blanding af Sterk og Pus fra Du Store Alpakka (Link er affiliate link, ved at købe garnet via dette link på Woolspire får jeg 10% af salgets overskud)

Halsrøret her strikkede jeg på da Michael og jeg fløj til Egypten i foråret, det blev beundret af flere og var nok det mest farverige på hele flyet. For mig er det her, det sjoveste af mine design for dette nummer. Hvis det ikke var fordi jeg har så mange halsrør i forvejen, så var det her et jeg ville strikke igen. 
Garnet er Pus fra Du Store Alpakka.

Er du helt ny strikker, så er pulsvarmerne her lige et projekt for dig, de er super lette at strikke. Jeg har strikket dem i Sterk fra Du Store Alpakka.

En anden favorit er sokkerne her, de er strikket fra tåen op, og med bondehæl. Det vil sige at det er et par super lette sokker at strikke, det sværeste her er mønsterstrik altså zigzag mønstret.  Sokkerne er strikket i Opal 4 trådet, der er lagt dobbelt, sokkerne er strikket på tykke pinde og er tænkt som et par gode varme hyggesokker.

Hvilken af de 4 modeller er din favorit?


mandag den 12. september 2016

Træning for en strikker - undgå ømme hænder


Som en der lever af at strikke, ved jeg hvad jeg taler om, når jeg siger at du skal passe på dig selv... 

Strik er ikke farligt, men ensartet gentagne bevægelser - de er dårlige for dig! 

Jeg har her samlet 3 gode tips til at passe på dig selv, så du kan strikke resten af livet uden at døje med ømme hænder og nakke.


1). Sid ikke mere end 20 min med dit strikketøj, rejs dig op og gør noget andet i 5-10 min (det kunne jo være lidt rengøring eller en tur ud i haven).

2). Skift mellem flere pindetykkelser. Ja, ja den er god nok, det er helt ok at have gang i mere end ét projekt, det er godt for dig at skifte mellem tynde og tykke pinde. For ikke at tale om teknikker, strikker du et kompliceret mønster på det ene strikketøj, er det godt med et mindre kompliceret på det næste, så du ikke sidder og krampagtigt spænder kroppen, mens du snor en pind, eller strikker en drisk estisk knop (7 vr sammen på vrangsiden).

3). Sænk skuldrene... Hold ikke dit strikketøj for tæt på dig, dine albueled bør være bøjet i en 90 grader vinkel og ikke mere. 

BONUS

Træn med Charlotte Kaae


fredag den 9. september 2016

Strik med regnbuens farver


I dag udkom min nyeste opskrift Bifrost Sweater, den ved jeg du har måtte vente længe på. Endelig kommer efteråret og vinteren og så er det igen tid til at få det varme uld garn på pindene.

I dag fra kl 12 - 17 kan du spare 50% på opskriften ved at bruge koden BifrostSweater når du tjekker ud. Køb her  udløbet 

onsdag den 7. september 2016

Boho Cardigan i nyt garn


Min Boho Cardigan i Lett Lopi
Boho Cardiganen nærmet bor på min krop, jeg ELSKER bare den cardigan, da Sanne fra Rasmilla spurgte om ikke jeg ville strikke den op til butikken i Lett Lopi, sprang jeg straks til, du kan nu købe den som Kit hos Rasmilla. I orginal garn, må du forbi Woolspire.

Det bløde halstørklæde er en model fra sidste år, den finder du opskrift på lige her Den kan strikkes i hvad som helst, bare det er noget du kan holde ud af have om halsen. Jeg anbefaler at du går 2 pinde op i forhold til den pind garnet anbefaler. Hvis det er pind 3 går du op til pind 5 osv. 


Er du en af de mange der allerede har strikket BOHO, så del gerne et billede på Instagram #Bykaae_bohocardigan

mandag den 5. september 2016

Strik Bornholm 2016

For anden gang er jeg på Bornholm og undervise på Strik Bornholm. Jeg startede ud med at åbne festivalen med et Mikro foredrag på den første strikkecafe. 

Jeg valgte at broadcaste dette via min Facebook side, sammen med et par smugkig med ind på mine workshops.


Det næste projekt var 2 Mikro workshops på Woolspires stand.
Først et lækkert opslag og dernæst en intro til Gobelin Strik. Det var helt fantastisk at se tilfredsstillelsen hos strikkerne, når det gik op for dem at et opslag eller en aflukning, kunne være med til at gøre deres strikketøj mere lækkert.
Tak til alle de søde damer, der kom forbi og sagde hej mens jeg sad på standen.




Trine P aka Knit by Trine P og jeg havde en fest med at lære Woolspires praktikant at strikke. Et pandebånd er da en meget god start ikke?

Lørdag underviste jeg i 6 timer i mit yndlings emne, nemlig farver. 2 af mine favorit strikkere var mødt op. 

Sara og Heidi i deres smukke Garam Masala trøjer fra min bog Krydret strik - Tænk de 2 tøser har strikket næste alle mine designs, og været på stort set alle mine workshops, også mere end en gang... Tænk at være SÅ HELDIG at have så gode folk... Bliver helt rørt. 

Et billede slået op af Malene Rimmen Damkjær (@malenerimmen) den

Søndag sluttede jeg af med mit Neverkont kursus. I skrivende stund overvejer jeg om jeg skal lave dette kompendium om til et kompendium jeg sætter til salg... Men kan ikke helt beslutte mig. 

Var  du på Bornholm, eller er der en anden strikkefestival du skal på / har været på? 

Min næste festival er Knitwork16 i København om små 14 dage (23-25. sep), hvor jeg har et par workshops der stadig er pladser på. Ellers er jeg at finde på vores stand Garnselskabet, hvor du kan komme og købe mine opskrifter og bøger, måske et kit eller 2. SES VI?