mandag den 10. januar 2011

dråben og stjernen

Her til morgen har jeg arbejdet lidt på mit motiv og tanker omkring beklædnings form.

Denne gang bliver det en tunika; strikket i Indicitaen fra Filcolana. Jeg sendte Nanna en sms om farver i går...
Grå base; den har jeg.
Motiv skarp gul (kan ikke helt finde ud af om en sådanne findes) og pink, gul kan evt byttes med turkis.

Tunikaens form bygges op på en blanding af indisk og skandinavisk konstruktion. Dvs kroppen får indiske træk, og indtagningerne til raglan er traditionel skandinavisk. Denne gang prøver jeg måske med en anden raglan indtagning - med indtagning hele vejen rundt, og ikke kun ved ærmet... Men jeg er ikke helt sikker endnu.
Jeg har aldrig arbejdet med tunikaformen i strik, kun når jeg har syet tøj. Jeg har en oldgammel konstruktionsbog sådan syr du en kjortel, til dette, faktisk en til børn, som jeg købte i håndarbejde på seminariet... En tak sendes ud til  Marianne Schandorff for dette bog valg. Marianne har selv skrevet en bog, se linket under hendes navn.