onsdag den 2. maj 2012

gave fra Lene


I søndags fik jeg gave af Lene a k a strikkemutter. Et super flot armbånd i Kaae'sk stil, strikket efter Dhaniya diagram i Kauni. Er det ikke bare flot? Tak Lene


Sand, vand, strik og sol


I går overtog vi nøglerne til huset, da vi havde kikket tingene igennem med Gerd (tidlige ejer) satte jeg mig ned bag i haven og nød en pind på min Persisk Nordisk Re-mix. 
Lidt strikke fakta:
1. I bilen fra Sluseholmen til Strøby Egede, kan jeg strikke 2½ pind er nemlig på det bredeste stykke med rigtig mange gobelin/intarsia stykker. 2. Når man spyt splejser i babyalpaca, kan man få hår (mange hår) i munden. 3. Jeg kunne have blevet siddende her med mit strikketøj resten af dagen, men det gik ikke.


Til de nysgerrige, dette er udsigten fra vinterstuen - Ikke dårlige. Kan lige se de kedelige vinter timer for mig... så invitere jeg Lene op til strik og kaffe... Mon ikke nok det så bliver hyggeligt. Dejligt at have en fra netværket tæt på, nu jeg flytter så langt fra de andre. Og så er der jo strikke cafe om torsdagen på Amager, den vil jeg nå.


Huset set fra haven, og ja I ser rigtigt, de har malet træværket lys lilla, det skal det altså ikke være, men se lige der til venstre i billedet, Gert har gjort kartoffelbed klar til os ;-) oppe ved huset holder den fine lille nye bil, som vi var i Vejen og hente. Anbefaler varm en tur til LKJ for at købe ny bil. Jeg ved ikke med jer, men det der kundeservice, det kan jeg altså bare godt lide når jeg handler. Og Lasse, som vores bil handler hed, det var han god til - ja generelt var de gode til det der kundeservice i Vejen. I Kvickly spiste vi vores morgenmad (Det kunne vi ikke købe i toget som først planlagt). Nå men i Kvicklybageren, var der den sødeste kvinde. Jeg var jo som altid lidt vægelsindet da jeg skulle vælge min morgen mad, grovbirkes var let, det er et must når man er i Jylland, men skulle det være et stykke sødt med enten creme, hindbære eller svedsker, jeg fik hindbær over på tallerkenen, og den søde kvinde kikker på mig og siger: "Ahh skulle det hellere være med Svedsker?" - og ja det var faktisk lige det jeg tænkte. Så siger jeg: "Ja men nu har jeg jo bestilt med hindbær"... - OG NU lydder de søde ord: "Jammen alt for Æ kunder". Mit hjerte smeltede, de ord har jeg ikke hørt i mange år.... Så du søde Kvicklybager kvinde, du er fantastisk. TAK.


Tilbage til Strøby Egede, Her er de altså også søde. Har mødt alle naboer, det bliver hyggeligt, tror lige det er vores slags mennesker. Bageren er fantastisk. Og så hilser man, med hjertelige smil i Støby Egede. Mon det er det fredelig hav der mildner dem?

Jeg håber på at Farmorfabrikken sender billeder en af dagene, så kommer der lidt fra Uldstedet, og om en sød overraskelse jeg fik... Jeg siger jeg, mine kursister er nogen af de måske sødeste kursister man kan have - hvorfor, får I at se i blogposten når den kommer. (Mette, nu ingen stress, med billederne, jeg har masser at blogge om).