mandag den 9. maj 2011

En gammel kending i vilde farver

Det meste af denne weekend er gået med at finpudse opskrifter til bogen. I genopstriknings processen er jeg nået til taljetørklædet. Jeg vil lave en model, der er lettere at lave. Jeg tænker købte bånd med palietter, ganske lidt broderi, og stencil farve tryk. For at farven skal kunne ses, vælger jeg nogle lysere farve nuancer til bund, og nogle virkelige stærke til at strikke mønster med.

Derfor valgte jeg fra strømpegarn og Alpaka Den lyse gule alpaka er Indiecita fra Filcolana, strømpegarnet er Arwetta classic, og så er der sneget sig en enklet Arwetta Merino fra Filcolana ind i projektet. Desuden har jeg to brune strømpegarner af ukendt mærke, noget købt på tilbud i Nicoline garn for et par år tilbage.
Nu hvor det ikke længere er 100% uld, splejser jeg ikke garnet sammen. Jeg skifter farve over mine opklips striber, ved at binde garnet sammen med 3 knuder. Når jeg engang skal klippe op, regner jeg med at sy en zigzag kant på inden jeg syr mine palietter på med en stikning på symaskinen, efterfølgende strikker jeg en kant på. eller også strikker jeg kant på, og så syr palietter på. Stencil trykket kommer på til sidst, det skal være på fronten, hvor der ikke er et alt for strort stræk, i "stoffet" for det kan det ganske enkelt ikke holde til.
Jeg er meget spændt på resultatet.