tirsdag den 31. juli 2012

Maya for Filcolana - Susan er i gang


Susan har modtaget garnet, og har straks sat sig ud i haven for at strikke, hun får nu garnet til at se så super indbydende ud i kurven her. Jeg er rigtig spændt på resultatet, det blå er jo altid godt, og de klare farver elsker jeg... Men helt hvordan det bliver, det ved jeg aldrig, og det bliver heller aldrig ens... Susan har også sendt mig en MMS med det første magiske nøgle hun har vundet, men dælme om telefonen vil ud med det... 


Og lige hvis du havde glemt hvad Maya er, så er det en kort stram nederdel med høj talje... 

Cardigan med et twist for Filcolana - så er jeg igang igen


Når jeg nu skulle strikke om, og ændre lidt i opskriften, har jeg besluttet at lavet et på skønheds forbedrende ændringer på forstykket. forstykket er ét langt bånd, der enten kan hænge løst om halsen, bruges som hætte, eller snoges en omgang så det danner et kryds over brystet. Det er et bånd der skaber hele effekten. 



Jeg har lavet nogle løs af ret masker langs snoningen i begge sider, der er med til at fremhæve snoningen, men også perlestrikken. Nu skal der bare strikkes og strikkes og strikkes, til båndet er langt nok. På P8 går det jo heldigvis ret stærkt, jeg har næsten strikket et nøgle op i går aftes.