tirsdag den 18. januar 2011

Garam Masala til Krydret strik

Pind 5 er ikke noget jeg så ofte strikker på, så det kommer altid bag på mig, hvor stærkt sådanne et projekt udvikler sig, strikketøjet flyver over pindene.

Mandag morgen slog jeg knap 200 masker op og startede jeg min Garam Masala  blusen i de 11 farver op... 6 blå-skala og 5 rød-skala (om det hedder sådan ved jeg ikke, men det kalder jeg det).

Efter at have lavet mine Magiske nøgler, lå projektet jo bare og tiggede om at komme på pindene... Det meste af det jeg har nået, er lavet i de første morgentimer, i s-toget, i pauserne på job, og nu til aften skal det med i strikke café inde ved Bettedesign.

Kan ellers godt lige sige at folk kikker mærkeligt på en, når man sidder i toget og laver en spydtsplejsning...

Hvis I lige skulle have glemt hvad det er jeg taler om, er det en sweater med flagermus ærmer, i dette mønster. På dette billede er der kun 10 farver garn, det 11. havde gemt sig for mig... Det er en koboltblå, ret så lækker endda.

Anbefaler klart Peruvian Highland wool fra Filcolana. det er en 4 trådet 100% uld der løber 100 m pr 50gr. den er et godt og billigere alternativ til den ellers også meget lækre Cascade 220

Eftermiddagen i dag går med at skrive opskrift diagram til den mønsteret bluse str m og derfra beregne str s og l så de er klar til teststrik.

Et stk mønstret bluse af pindene

 I søndags kom den endelig af pindene, og mandag morgen trak jeg i den. Jeg ville bare have den på... Og nej den er hverken vasket eller blokket... Kan ikke gøre for det, den måtte bare vises frem til verden...

Hey verden.... se min trøje.... Note til selv, når børnene fremviser tegning på tegning i klassen, så ros dem og sæt stor pris på det....

Jeg er rigtig glad for pasformen, halsen (der er lavet lidt om i forhold til den oprindelige ide...

Min ømme hals er bundet godt ind i både tørklæde og høj hals... Tror skam også at jeg skal have den på ind til Bettedesign strikke aften i aften... 

Venter spændt på dom :-)

Og så lige lidt fra siden også... Ja manden arbejder, så det er selvportrætter i spejlet, kameraet jeg normalt tager billeder med blitzer så voldsomt, at telefonen er det eneste der dur... Derfor grumset billeder... Mon en eller anden sød strikker ikke kunne tage et bedre foto i aften???

Det er faktisk rigtig fint med lidt blåt under, det fremhæver de mere orange/gule toner der er i den røde papagøje fra colinette jitterbug...

Slavi jeg elsker det garn, og det er ikke sidste gang jeg strikker en bluse i det!

Rigtig god tirsdag til alle, og til jer der kommer ind til Lisbeth i Bettedesign i aften... vi ses senere.