mandag den 27. marts 2017

Inspirationstur til Marokko

I år gik vores inspirationstur til Marokko i det nordvestlige Afrika, både Michael og jeg har i vores arbejde brug for inspiration og sanseoplevelser. Sidse år var vi i Rom, det kan du læse mere om her.


Jeg skal love for at Marokko byder på inspiration der påvirker alle sanser, og for mig, nok mest synssansen. Jeg blev mødt af 1000 vis af farver, mønstre og kombinationer, der kan holde mit kreative sind i gang i månedsvis.


Vi begyndte vores ferie i Atlasbjergene i Ilmil i det hyggeligste gæstehus Doura Samara. Værtinden Rashida og hendes personale tog rigtig godt imod os, og vi fik tildelt et super lækkert værelse opdelt i 2 etager. I nederste etage var vores opholdsrum og udgang til vores egen altan med udsigt over Atlasbjergene.

På øverste etage, lå soveværelset, bad og toilet. Alt i alt super fine faciliteter, selv var jeg meget bekymret for om jeg skulle tisse i et hul, som man jo oftest skal ude på landet i Marokko - der var ingen grund til bekymring, toilet og badefaciliteterne var super fine, med små stearinlys som eneste lyskilde på øverste etage, men på nederste var der en lille lampe.


Vores tur til Ilmil med opholdet på Doura Samara er nok det der kommer til at fylde mest i min inspiration fra Marokko. De mange farver der var brugt i indretningen, de små spejle, der pyntede mange genstande og at næsten alt havde kvaste - det er lige mig.


Når vi ikke var ude og vandre, sad vi ude (læg lige mærke til den lækre pink sag jeg har på, den fulgte med værelset - en Teletubbies dragt - Michael havde også en) Min bedste ven blev hurtigt husets kat  + 3 skønne hunde. 

Fællesrummet, hvor vi opholdt os med de andre gæster, var det mest hyggelige jeg nogen sinde har oplevet. Og jeg vil sige at det er den del af turen der kommer til at fylde mest, når jeg tænker tilbage. Fordi der ikke er tv, wify, lus på værelserne osv. Så kom vi til at sidde her om aftenerne, lige som de andre gæster, og her kunne vi dele erfaringer og fortællinger fra vores rejse og liv. Vi mødte flere par fra England, 2 piger der rejste selv fra Holland og en familie fra Skotland og en fra Tyskland, en gut fra Chile og en sej pige der rejste alene fra Hongkong. Alle super hyggelige og sjove mennesker.

 Du ved jeg elsker små søde tiltag... Så som denne her der lå på vores seng om aftenen. Vi havde bedt om ikke at få tændt op i de to kaminer, da jeg den første nat, synes det blev lige lovligt tilrøget på værelset... Så er det godt der er andre måder at holde varmen på.

http://www.ravelry.com/patterns/library/bykaae-kornblomst-baby



Efter nogle dage i bjergene, gik turen til Marrakech en af de 4 største by i Marokko. En super travl by med fuld knald på.


 Vores Riad (gæstehus i traditionel arabisk stil, med en fin have midt i) lå i den gamle bydel lige ud til Souk'en  (markedet).



I Marrakech er der ud over Souk'en en række smukke attraktioner, min favorit på turen var helt sikkert koran skolen Ben Youssef Madrasa Universitet. Jeg er vild med arabisk arkitektur og kunst fra 1100 tallet og frem til 17000 tallet.  Bygningen er imponerende de mange udskæringer de smukke mosaikker og de fine døre har givet mig et ordenligt skud inspiration. Ikke at det med sikkerhed udmunder sig i at jeg omsætter motiverne til strik... bare det der med at se og røre ved smukt håndværk, tænder noget inde i mig.


En mere moderne tur, var turen til den smukkeste have, nemlig Yves Saint Laurent's have, der i dag er en offentlig park som du kan besøge mod betaling. Vi bookede en hestevogns tur, for at se lidt mere af byen (med 33 graders varme, trasker man ikke bare byen tynd på gåben). Første stop var haven, vi kom tidligt, så køen til haven var endnu ikke lang, vi ventede ikke meget mere end 15 min. Da vi kom ind blev vi til at begynde med lidt skuffet, vi havde ikke forventet en bambus skov i Afrika... Men som vi bevægede os længere og længere ind i haven, blev vi helt fortabte i havens skønhed. Legen med vand form og farve - GENIALT anlagt og smuk farveleg.


Jeg er vild med de gamle døre og indgange som du finder over alt i Marrakech, ikke nok med at dørens træarbejde er smukt, så er det murrede indgangsparti lige så smukt.

Dette er ikke det sidste du kommer til at høre om min Inspirationstur. Næste gang jeg skriver om turen, bliver det for at vise hvordan turen har inspireret mig.

Hvad bliver du inspireret af?