fredag den 19. oktober 2012

Garnkærlighed


Sys Fredens eget garn, hør bomuld mener hun det er, hun fik det lavet for mange år siden, og tænk nu er 50 gr af det mit...


Colinette laver lækkert garn, og denne vilde mohair er ikke en undtagelse, se lige de farver... Jeg vil strikke et projekt af de to garner, men ved endnu ikke hvad, det er jo ikke uanet mængder jeg ligger inde med, 50 gr pailliet og 100 gr mohair, løbelængden på pailliet kender jeg ikke, mens den er 205 på mohairen.

Er i kreativ tænkeboks

Stuen i al sin enkelthed - lidt endnu


som lovet i går, der er malet færdigt nu, karmene er monteret, og møblerne er kommet på plads. Endevægen der føre ud i vores udestue, er ikke malet, vi håber nemlig i den grad på at kunne få tilladelse til at bygge ud, og udvide vores stue - så kryds fingere for det.


Over i hjørnet ved skorstenen, skal vi have bygget en brændeovn ind en såkaldt L-ovn, det bliver rigtig godt, den brændeovn der var her i forvejen tog alt for meget plads, og da vi fandt Lytjohan her i vores nærområde, og så de fantastiske ovne han laver, ja så måtte vi eje en.


Vores gamle Jøtul ovn, giver vi væk, så hvis den har din interesse, er det din hvis du vil hente den.  henvendelse på mail knitting SNABELA bykaae PUNKTUM dk Den skal have en ny pakning, men ellers er den fin



S.I.F's cykelsadelbetræk del 2


I sidste uge tegnede du en model til din sadel og strikkede den flade form, nu skal der en kant på, så du kan trække den på din sadel. 


Tag nu masker rundt langs kanten, og strik 7 cm glat strik som vist her. Nu skal du beslutte om dit betræk skal monteres på, eller om det skal kunne tages af og på.


Mit skal kunne tages af og på, så jeg laver en løbegang, ved at folde min kant ind, ca 1½ cm, og syr, jeg lader et hul stå åbent midt bag på 1 cm. Jeg vil lukke min med en hestetømme med kvaster på, så jeg ctrikker 15 cm hestetømme over 3 masker. Garnet jeg har brugt er peruvian highland wool fra filcolana

Del 3 hvor betrækket skal dekorers og gøres ekstra fint kommer næste fredag.

Klare farver

Nu har jeg strikket i pasteller så længe, at jeg bare måtte ha et farve fix. I går tog jeg de her farver med op i sengen, fandt en god film på Netflix, og så Strikkede jeg del 1 og 2 til dagens SIFs som jeg blogger om senere i dag, og jeg kan godt sige at der bliver knald på min grønne cykel.