fredag den 7. september 2018

BETA - opskrifter (køb billige strikkeopskrifter)

BETA - opskrifter, strikkeopskrifter 50% billiger, hvad er nu det for en fisk? 

Her under min barsel har jeg arbejdet på gode ideer til min lille forretning (Hvis du ikke lige ved hvad det er, så er det at skrive strikkeopskrifter og undervise i strik). 

En af de mange gode ideer jeg har fået er denne BETA - opskrifter, inspireret af computerverdenen. Det med at udgive noget før det er helt færdigt. 

Nu er det ikke sådan at jeg udgiver en opskrift. hvor der mangler tal og sådan, NEJ - det er alt det grafiske der mangler, billeder, video og layout.

I en meget begrænset periode vil opskriften være til salg til halv pris, frem til at jeg får taget billeder, lavet videoer og layoutet opskriften. 

Har du købt en BETA - opskrift, modtager du den rigtige opskrift på den mail du har oplyst når du køber BETA - versionen. 

Hvorfor gøre det sådan tænker du måske? Det er ganske enkelt, det er for at få smør på brødet, en opskrift i skuffen giver ingen smør, mens en BETA - opskrift, der jo godt nok er 50% billigere end mine normale opskrifter, giver et tyndt lag smør. 

Og så er det naturligvis også en god måde at tjene penge ind til at få taget billeder til opskriften, hvilket jeg endnu ikke har haft råd til i min lille forretning - det med billeder er nemlig en ret dyr udskrivning. Når opskriften at tjene penge ind til foto inden jeg er klar med videoer og layout - så kommer der fotograf på, når den det ikke, tager jeg selv billederne. 

I skrivende stund, har jeg en cowl (et halsrør, den på billedet) Charlottes Yndlings Cowl som BETA, du kan købe den lige her. Og Monas yndlingssjal som du kan se og købe lige her.