mandag den 29. august 2011

Strik under bøgen

Link til opskriften på Ravelry kompendiet med opskriften er en del af kurset, og kan ikke købes, men du kan oprette din pulsvarmer på ravelry. ;-)


For 14 dage siden bookede Edith, der har Hønsestrik, mig til at komme og holde workshop hos hende.


Min workshop er farvestrik med magiske nøgler. Produktet vi skulle strikke var pulsvarmere.


Og de er modige der oppe i Nordjylland. Se lige nogle skønne farver!


Jeg havde bogen og alle mine modeller med, det var skønt at vise dem frem til det strikkende folk. Min fornemmelse er, at der bliver strikket mange taljetørklæder i den kommende tid... Og bluser. Der blev nemlig solgt  en del garn til blusen :-)

Jeg havde 3 hold af 14 personer, så I kan tro der blev strikket igennem.

Det var fedt at se så mange glade strikkere, der hyggede sig. Jeg glæder mig allerede til næste kursus.


Alle hyggede sig til strik under bøgen


Tak til alle jer der kom og strikkede. Jeg hyggede mig så meget!


Glæder mig til vi ses igen:-)