tirsdag den 9. september 2014

Farverige let strikkede sokker


På Strik Bornholm købte jeg dettte vidunderlige strømpegarn hos Den søde Linda fra Deisy design, der netop er min favorit butik i Götteborg (Sverige).

Der sker jo nogle gange det, når man snakker så meget som jeg gør... At man ganske enkelt er nødt til at have et strikketøj til en hver begivenhed, dette blev mit Strikkefestival strikketøj.



Garnet er fra Lang yarns, og hedder Mille Colori socks and lace luxe, det har en løbelængde på 400 m pr 100 g, netop min yndlings tykkelse til strømper = p 3 mm. Garnet er sammensat af 73% uld, 25% nylon (hvilket en hver sokkegarn i min optik bør bestå af, jeg går nemlig meget i mine sokker) og 2% polyester, altså glimmer.

Jeg strikker verdens letteste sokker med en bondehæl, hvilket gør sokkerne til det absolut bedste snakkestrikketøj ever... 

Hvad strikker du på, når du er ude blandt andre strikkere?