torsdag den 1. marts 2012

Studietur til Hjelholts uldspinderi med CPH KnitWork


En kold lørdag morgen drog CPH KnitWork på strudietur til Hjelholts uldspinderi i Hesselager på Fyn. Hvis du vil se videoer så kik ind til Lykkefanten og vil du have den dybdegående reportage i uldens verden, så kik forbi Sigenst Karen og Signe har skrevet flittigt, og flot om uldens tilblivelse - det kommer jeg ikke til. Hos mig kommer det til at handle om INSPIRATION og FARVER. 


Henrik er 4. generation der spinder på Hjelholt. Henrik og hans far Ole bød os velkomne med dejligt morgenbrød. Efter en spændende lektion i uld og får, gik vi ud i spinderiet. (Signe snuphapsede fluks mit kamera, så for en gang skyld er jeg at finde på en del billeder - TAK Signe). Først lidt om får og ged (Uld og Mohair). Henrik spinder jo lidt af hvert, i forvejen kender jeg jo Mohair by Canard 




Ulden lå farvet, og kaldte på min opmærksomhed, jeg siger jer, der er nogle skønne farver, særligt det der bliver spundet til Dansk Pelsuld 8/2 - her har jeg da også slæbt et par kg med hjem...  23 gylden, 15, rønnebær, 31 rustrød, 28 æblegrøn og 25 mørk turkis. Af disse farver strikker jeg et design, som Henrik så skal se, og måske vil købe. Det håber jeg han gør :-) 


Det er vildt at se alt det garn der bliver spundet på en gang, her er det en dejlig grå uld. Farve 2 vil jeg tro.


Når garnet er spundet skal det tvindes, her er det farveskift garn der er ved at blive tvundet.   2 trådet, farve 1 hvis jeg ser rigtigt på mit farvekort.  Og det er her jeg begynder at drømme. Tænk hvis man kunne få lov til at sammensætte et flerfarvet garn... 


Garnet bliver vasket godt og grundigt, her er ingen chance for at spindolierester sniger sig med hjem til forbrugeren. Det er ikke alle der ved det, og jeg bliver lige overrasket hver gang. Garn med spindolie i, kan man blive syg af at strikke med... VASK DET NU! 


SUK.... Verdens bedste lørdag!

13 kommentarer:

  1. Hej Charlotte, det lyder som en rigtig spændende tur. Spændende hvad esign du finder på med pelsulden.

    Jeg blev lidt forskrækket over det du skriver vedr. spinolie. Kan man virkelig blive syg af at strikke med garn som indeholder spinolie? Det har jeg aldrig hørt før.
    kh Karin

    SvarSlet
  2. Det lyder som en spændende tur. Jeg har lavet 2 modeller til Hjelholts Uldspinderi og arbejder på en cardigan i jaquardstrik i deres pelsuld. Det er et lækkert garn, og har netop det "bid" som jeg gerne vil, uld skal have. Farverne er helt fantastiske. Da pelsfår jo er mørke bliver garnet en smule meleret, hvilket giver det "liv". Ses vi i Fredericia, jeg skal være hos Garngaragen om fredagen.

    SvarSlet
  3. Den tur ville jeg gerne have været med på. Tak for reportagen.

    SvarSlet
  4. Wau hvor fedt, det må ha´ været meget inspirerende ;O)

    SvarSlet
  5. Hej Charlotte. Dejligt med en lille tur til Fyn på bloggen - som at være der selv - næsten. Og virkelig godt, at du tager fat på problematikken omkring uvasket garn med spinolie. Der er alt for meget uvasket (og derfor billigt) garn på markedet i øjeblikket. Det er ikke sundt at sidde med i mange timer. Ses Louise

    SvarSlet
  6. Tak for alle de fine og glade kommentarer.
    Ang. spindolie, så har jeg personligt oplevet at få meget ondt i hovedet og maven (har selvfølgelig lavet en del spydtsplejsninger i garnet)
    En veninde fik en allergisk reaktion på hænderne. Jeg ved ikke præcist hvor farligt det er, men sundt er det på ingen måder for kroppen at være i kontakt med i mange timer dagligt.

    SvarSlet
  7. Mit nye favorit garn er Blackhill højlandsuld fra garnudsalg. Det har været rost til skyerne alle vegne. Jeg undrede mig til at starte med at det lugtede mystisk og fik at vide, at der faktisk var spindolie... Nu bør jeg faktisk ikke strikke af det??? Har dog strikket 2 projekter uden at få allergisk reaktioner - kun lidt beskidte fingre ;-/ Men det giver da stof til eftertanke!!!
    Ellers et meget spændende indlæg og en tur jeg også godt gad at have været med på ;-)

    SvarSlet
  8. Det kan godt være jeg spørger dumt, men hvordan vasker man garn, som ikke er strikket.

    Jeg ser for mig at det hele filtrer sig ind i hinanden...

    SvarSlet
  9. Personligt, køber jeg helst garn uden spindolie. Men ellers vasker jeg bare nøglet i en nylonstrømpe, og lader det tørre ude. (altså et løst opviklet nøgle). Det giver ingen filter.

    SvarSlet
  10. Hej Charlotte
    Dejligt med lidt indpiration fra jeres tur over til Hjelholt.
    Var der for et par år siden sammen med Bornholms Vævekreds - og så får jeg selv spundet garn derovre bl.a. af ulden fra mine egne får)som jeg håndfarver - som 8/2, så det kan kombineres.
    Glæder mig til at se hvad du får lavet til dette garn
    Lene - Fredsminde Unika Design, Bornholm

    SvarSlet
  11. Kedeligt sted :o(

    SvarSlet
  12. Anonym 4. marts. Det er bestemt ikke et kedeligt sted, og jeg tror, da også at jeg har misforstået din besked ;-)

    SvarSlet
  13. Hvordan ved man egentlig, om garnet har været vasket eller ej?

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.