mandag den 22. april 2013

En strikke-entreprenør


Den Fransk-Islandske strikke designer, eller strikke-entreprenør som hun så fint blev kaldt på indbydelsen, er en sand kunstner inden for strikkeverdenen. Hun er en af min store helte, og en inspirationskilde til grafiske gobeling, som hun kalder Islandsk intarsia. En af hendes bøger,  er klart en favorit blandt min samling nemlig Icelandic color knitting using rose patterns 


Som du ser var vores pladser ikke lige de bedste, men på Nordatlantens Brygge, har de tingene i orden, så der var god lyd og storskærm. 


Helenas inspiration kommer fra de strikkede såler i de sko de anvendte på Island i 1600-1800 tallet. De er strikket meget fast, i ret riller og i gobelin. Hun har her eftergjort en masse af de hun fandt i den islandske samling, og søgt information om sålerne både i islandske optegnelser såvel danske. Det fantastiske ved sålerne, er både deres farvevalg, men også det kæmpe arbejde ved noget der aldrig bliver set.


Helena er et must i strikkeordbogen, så tjek hende ud, gå på hendes hjemmeside - køb hendes bog - se hende live når det er muligt, hun er sprudlende, sjov, finurlig og vandvittig ramt af en gal strikkepind. 

2 kommentarer:

  1. ja, hun er rigtig god til det, og så er hun også min nabo, bor her lige overfor gaden.
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
    Svar
    1. Din nabo, jeg er mega misundelig... Er det din kat der er i bogen?

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.