onsdag den 20. november 2013

Et online netværk for alle os der elsker garn




Der findes mange steder, hvor vi der elsker det der med garn kan mødes. Endnu et er på vej, jeg er lige nu med som konsulent på projektet. 

Hvis du skulle nævne tre ting, sådan et online-netværk skulle kunne, hvad ville det så være?

Min liste
1) vidensplatform, hvor jeg kan søge og dele viden.
2) inspirerede, jeg bliver ofte inspireret af at se, hvad andre laver, ærligt, jeg havde aldrig lavet garn graffiti, hvis ikke jeg havde set andre gøre det. 
3) social, altså en måde hvorpå vi kan "tale" sammen.

14 kommentarer:

  1. 1: Den inspiration jeg kan hente. Har også selv afprøvet ting jeg ellers aldrig ville have kastet mig over.
    2: Helt klart det sociale aspekt. Har mødt mennesker som jeg nu også ses med IRL. Og ellers skriver jeg med mange på forskellige platforme....senest her i Blogland.
    3. Eneste minus er at det er en tidsrøver.....og jo flere steder man involverer sig , jo mere tid skal der misbruges :)....så overskuelighed på nye foraer, platforme osv er et must for, at jeg giver mig i kast med det.

    SvarSlet
  2. Sådan et 'ravelry nordic' ville være fint for mig - et sted hvor man kan deltage i det omfang, man magter. Jeg er ikke og bliver nok heller aldrig blogger, men inspirationen er guld værd. Må indrømme at jeg aldrig har strikket en af dine modeller, men dine farver er fantastiske for at nævne et eksempel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler, det er ikke et must at strikke mine modeller for at følge med her... Jeg vil gerne bare give en på oplevelsen.... :-)

      Slet
  3. 'ravelry nordic' er en strålende idé. Inspirationen er guld værd. Følger selv med i mange blogs (tidskrævende :-( ja) men får nok aldrig taget mig sammen til selv at lave en. Så 'det sociale er også værd at tage med.

    SvarSlet
  4. At der var flere ting som bliver oversat til dansk,
    at man kan hjælpe hinanden , og give konstruktiv tilbagemeldinger uden at såre andre.
    at der er nemt at finde rundt
    i blokland kan det være svær at finde rundt /tilbage til noget man her set.
    jeg er ikke selv i blokland, men nyder at kikke hvad du og de andre laver der.
    mvh Kirsten fra Fur

    SvarSlet
  5. Jeg må indrømme. at jeg får dækket mit fulde behov via Ravelry. Der bliver skrevet på dansk i de danske grupper, der er tonsvis af inspiration, og de engelske opskrifter er ikke så svære at gå til, når man bruger ordbog fra enten www.viv.dk, paapinden.dk eller garnstudio. Så jeg har ikke behov for yderligere netværk. Som andre skriver er det jo også en tidsrøver, tid, der går fra strikning.

    SvarSlet
  6. 1: Klart deling af inspiration og ideer samt deling af både de flotte ting, men også de ting der kikser, for det er også "kikserne" der udvikler os som kreative personer.
    Som en tilføjelse, så kan det være svært at forudsige, hvordan sådan en platform bliver, for det er jo brugerne, der skaber det.
    Hvis brugerne/medlemmerne er gode til at give feedback og komme med nye vinkler og ideer, så bliver platformen også fyldt med ideer og nye kreative udtryk.
    Hvis mange medlemmer "læner sig tilbage" og bare "læser med", så går tingene i stå, er min erfaring som bruger af en del fora efterhånden. Så der skal være brugere, der vil være med i skabelsen af et fed platform, og ikke mindst skal der også være admins, der kan sætte nye ting i gang for at bevare et drive.

    SvarSlet
  7. En kalender del som bliver opdateret- så man kan se hvor der er festivaller, garncafeer, workshops og andre arrangementer rundt om i danmark / norden ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg, er en rigtig god idé

      Slet
  8. Jeg bruger flittigt Ravelry, så en gentagelse vil jeg nok ikke falde for. I stedet kunne jeg godt tænke mig nogle tekniske 'skoler', ligesom dine SIF'er og som Hexens søndagsskoler, som man kunne følge og snakke sammen om.

    SvarSlet
  9. Har snakket med de søde mennesker på woolspire og synes det lyder meget meget spændene ;O)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.