fredag den 7. februar 2014

Hvordan er livet som selvstændig håndstrikdesigner?



For lidt mere end 6 måneder siden gik jeg 100% selvstændig. Det bedste jeg nogensinde har gjort.

Jeg vil her dele nogle af de erfaringer jer har gjort mig undervejs. 

Før jeg sagde op, var jeg faktisk allerede i gang. I 2011 stiftede jeg firmaet By Kaae og fik CVR-nummer. I 2012 gik jeg på deltid, og kunne dermed bruge flere timer på at bygge mit firma, således at det stille og roligt kunne vokse. Da jeg i 2013 sagde mit job op, gjorde jeg mine faste kunder opmærksom på at jeg nu kunne tage flere opgaver ind, var jeg overbevist om at jeg kunne skrive to nye bøger, designe 8 modeller til de forskellige firmaer jeg arbejder for hver måned, undervise og lave kits... Sådan gik det ikke lige helt, men næsten da.

I 2011 udgav jeg krydret strik, og i 2013 udgav jeg Dimserier, planen var at der skulle skrives strikkebøger og hæfter i et højere tempo. Hvad jeg havde glemt at tænke på, var at udgiften til bøger er kæmpe stor, og indtægten ikke kommer lige med det samme en bog eller et hæfte er på gaden. Så først må der tjenes nogle penge. Og så skal der også kunne frigives tid til at skrive en ny bog... Det er det sværeste, at finde tiden blandt alle de andre opgaver. Det er en ting jeg stadig arbejder på, at finde tid fra de betalte opgaver til at kunne bruge på at skrive egne udgivelser. 

En af de fejl jeg først gjorde, var at tage for meget ind, uden at have erfaring nok med at blot skrive en opskrift og anvende strikkedamer til så at strikke den op. Når man selv sidder og strikker efter en opskrift, er det jo nemt at rette til. Men mine søde strikkedamer, hvor dygtige de end er, så bor de jo altså ikke inde i mit hovede, og tænker mine tanker. Med tiden har vi dog fundet en god måde at del-evaluere, og rette til undervejs.

De første deadlines var meget svære at overholde, og jeg kom til at strikke i døgndrift. Jeg havde ganske enkelt ikke taget højde for, at der kunne ske fejl, at jeg kunne blive syg, eller på anden måde være uarbejdsdygtig i et par dage. Heldigvis var mine kunder meget forstående og hjælpsomme. 

Det er svært at leve af strikkedesign alene... Og timelønnen skal man slet ikke regne ud. Derfor er det vigtigt at finde nogle ting at supplere med. Mange af mine kollegaer redigere  og oversætter andres bøger, for at have en ekstra indtægtskilde. Det kan jeg ikke. Men jeg har i mange år levet af at undervise og elsker det, derfor er undervisning en af de ting jeg har valgt at supplerer med. 

Men det var stadig ikke helt nok. Strikkekits er blevet min fjerde indtægtskilde. Som fast læser, har du nok også lagt mærke til at der er kommet en del flere kits til. Det betyder også at mit garnlager er vokset enormt, vi har garn alle vejene. Jeg ruller selv garn op på mit krydsnøgleapperat, når jeg har råd til det skal jeg have et elektrisk - det glæder jeg mig til. Bliver mine kits en sucses så skal jeg have pakkearbejdet ud af huset, enten på en produktionsskole eller et beskyttet værksted. Med mine erfaringer inden for specialpædagogikken, overvejer jeg endda, om man skulle have to unge piger med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder ind og arbejde hos mig et par dage i ugen.

Det vigtigste for mig, er en god arbejdsplan både en med endelige mål (deadlines) og en med delmål. Pinterest er et godt sted at søge inspiration til en god kalender.

Hver dag er planlagt fra 8 morgen til 18 aften. Selv det at skrive blog, er planlagt, pludselig er det også en del af min arbejdsbeskrivelse. Frokost, en gåtur, et smut til byen... Hvilket strikketøj der skal strikkes på. Og så skal der være plads til at en kunde ringer, det kan være en der skal have hjælp til at forstå en opskrift, eller et af firmaerne der ringer, og skal have godkendt ændringer i en opskrift der er blevet redigeret. Er der fejl i en opskrift, må jeg ligge hvad jeg har i hænderne og få det løst i en fart.

Hvad er dine bedste råd i forhold til at planlægge og holde styr på projekter og deadlines?

12 kommentarer:

  1. Det lyder som om at du er god til at strukturer og holde fokus og det er nødvendigt. Der hvor det er svært er jo når man bliver grebet af noget nyt undervejs.
    Jeg har flere kommentarer men tror jeg sender det til dig på en mail.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler tak, vil glæde mig til en mail

      Slet
  2. Spændende at høre hvordan det er gået i din første tid som fuldtids-selvstændig - har faktisk tænkt på det flere gange.
    Men du lyder tilfreds på trods af alt der skal læres

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget meget glad for den beslutning jeg tog.

      Slet
  3. Ja jeg forstår ikke, når du nu er uddannet lærer og fungeret som sådan i folkeskolen, hvor det er en vigtig del af undervisningen IKKE at gøre forskel pga. køn, alder, race osv., at du evt. vil beskæftige UNG og HUNkøn, men tak fordi du melder så rent ud, at alder og køn er vigtigt for dig som arbejdsgiver.
    Mvh. Kristine
    PS: Hvad betaler du dine strikkedamer i timen? Eller er det en forretningshemmelighed/sort arbejde!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mine strikkedamer bliver betalt med honorar prisen afhænger af opgaven. De er ikke super godt betalt, jeg ville ønske jeg kunne betale mere.
      Når jeg overvejer at ansætte unge piger med generelle eller vidtgående indlæringsvanskeligheder, er det blot fordi jeg ved hvor svært livet efter folkeskolen er for dem, mange er fuldstændigt tabt i systemet. Men nødvendigvis, behøver det ikke at være sådan, det var blot en tanke jeg havde gjort mig.

      Slet
  4. Dejligt at læse dine erfaringer - har gennem mange år overvejet at blive delvis selvstændig med kreative ting, men bliver måske nødt til det inden kort tid, p.g.a. nedskæringer på arbejdspladsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Majken, du vil blive glad for det!

      Slet
  5. Tak for at du deler erfaringerne. Selv om jeg ikke har overvejet at gøre mig selvstændig, så er det alligevel meget spændende at høre, hvordan det er for nogen, som får lov at arbejde med uld etc. hele dagen. Dejligt! Tak for indslaget og pøj pøj fremover!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler tak, glæder mig til at høre hvor dine overvejelser fører dig hen.

      Slet
  6. Det er dejligt du deler dine iværksætter erfaringer med os. Og godt at høre at du, trods lidt snoede veje, er tilfreds med valget. Held og lykke med det fremover

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da så lidt. Blev spurgt om jeg ville skrive lidt.

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.