torsdag den 19. juni 2014

Nye strikkeprøver over Agrona - design for Filcolana


I mandags spurgte jeg om der var nogen der kunne genkende mønsteret i min strikkeprøve, det kunne Violykke. Hun gættede helt rigtigt, det var Agrona for Filcolana, Giga snoninger for begyndere.

Når jeg nu sidder og strikker prøver på noget jeg har strikket, er det fordi jeg skal bruge den på et kursus og originalen er væk. Heldigvis var det på kæmpepinde og med tykt garn, så det gik jo ret hurtigt med en ny prøve.

Denne uge står virkelig i strikkeprøvens tegn, jeg har strikket omkring 20-25 prøver, de fleste med temaet "Strik med tekstur". Hvor er det skønt at sætte en uge af blot til at strikke prøver, jeg føler mig så inspireret til nye designs og endda et bog-projekt... nr 4 i køen... 

Hvordan har du det med strikkeprøver, og hvordan bruger du dem?

Med mit spørgsmål mener jeg, kan du lide at strikke prøver, eksperimenterer du, måske laver du blot en prøve der skal tjekke om din strikkefasthed passer til opskriften, eller laver du slet ikke eller kun meget nødigt strikkeprøver?

7 kommentarer:

  1. Jeg strikker aldrig prøver ;0)

    SvarSlet
  2. Jeg laver som regel egne modeller eller modificerer andres, så strikkeprøver er nærmest et must, medmindre jeg kender garnet og kan huske, hvilken pindetykkelse jeg har brugt. Nogle gange vil jeg også gerne se, hvordan garnet opfører sig efter vask. Men prøverne laves af nødvendighed, ikke fordi jeg synes, det er sjovt - jeg vil som regel gerne i gang med at strikke det, jeg har planlagt i en fart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skønt at du freestyler og modificere, med eller uden strikkeprøver ;)

      Slet
  3. Jeg er vist lidt underlig, for jeg æælsker strikkeprøver! Jeg har perioder, hvor stuen flyder med lapper i forskellige kvaliteter og farver, og jeg synes, det er sjovt at eksperimentere med pindestr. og mønstre. Jeg ender også altid med at købe garn, fordi jeg kan lide det, og må så efterfølgende finde ud af, hvilken opskrift jeg kan bruge det til. Så på den måde passer det fint, at der går sport i prøverne! Jeg har en meget langsigtet og endnu lidt tåget plan om at bruge alle prøverne til et tæppe, så de kan blive udnyttet.
    I øvrigt har vi i min strikkeklub lavet en hurtig meningsmåling: de fleste laver aldrig strikkeprøver.. Og så er der nogle stykker, der strikker prøver. Og vist kun to (ud af ca 12), der vasker og blokker.

    SvarSlet
  4. Jeg er vist lidt underlig, for jeg æælsker strikkeprøver! Jeg har perioder, hvor stuen flyder med lapper i forskellige kvaliteter og farver, og jeg synes, det er sjovt at eksperimentere med pindestr. og mønstre. Jeg ender også altid med at købe garn, fordi jeg kan lide det, og må så efterfølgende finde ud af, hvilken opskrift jeg kan bruge det til. Så på den måde passer det fint, at der går sport i prøverne! Jeg har en meget langsigtet og endnu lidt tåget plan om at bruge alle prøverne til et tæppe, så de kan blive udnyttet.
    I øvrigt har vi i min strikkeklub lavet en hurtig meningsmåling: de fleste laver aldrig strikkeprøver.. Og så er der nogle stykker, der strikker prøver. Og vist kun to (ud af ca 12), der vasker og blokker.

    SvarSlet
  5. Jeg strikker som regel en strikkeprøve for at tjekke strikkefastheden, men den bliver sjældent så stor og aldrig vasket :) har tidligere skrevet lidt om mit forhold til strikkeprøver her: http://duttes.blogspot.dk/2014/02/ven-eller-fjende.html

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.