torsdag den 7. august 2014

Charlotte Kaae design for Kreativ strik nr 3 - 2014


Fik endelig tid til at bladre i min bunke af ulæste blade, og opdagede at det jeg strikkede på i vinter er i dette nr af Kreativ Strik. Bladet rummer 36 designs for blot 79,95 kr. Tag et kik i bladet inden du køber det, ved at følge linket her.


To modeller blev det til... Først denne lækre bluse i Jaipur silke fra BC Garn 100% morbærsilke. Den er strikket på tværs i et stykke, der er hæklet sammen. Grunden til at den er hæklet sammen, og dermed også får en tydeligere sammenlukning, er at man ganske enkelt ikke kan sy silken sammen så det holder... Det er et ultra glat og blødt garn. Når jeg har hæftet ender, har jeg syet med en bomulds sytråd i samme farve gennem trådene, for at være sikker på det holder... Men når det så er sagt, at det er noget bøvl med det silke.... Så er det bare for lækkert at have på, og alt bøvlet værd.  Blusen er hurtigt strikket, og netmønsteret er let at huske... Super enkelt.


Min anden model i bladet, er en sømands inspireret cardigan, i noget skønt garn fra Permin, Essentials sparkels der er en Polyakryl/polyester garn med pailletter i. Jeg er ikke til akryl i sin værste form, men her i et godt garn, der kan jeg varmt anbefale det - det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har strikket i det. Det andet garn (det sølvfarvet) er Essentials cotton 100% bomuld også fra Permin. Endnu et simpelt design, strikket nede fra og op, med tilsatte ærmer først kroppen, så ærmer der sættes til, derefter raglanindtagning. På kanterne har jeg hæklet krebsemasker, ingen knappe eller knaphuller, det er jo en sommermodel ;-) 

Næste gang jeg har noget i bladet er vist nok i september og det er ULTRA blødt kan jeg afsløre... 

4 kommentarer:

  1. Undskyld, men er tilsatte ærmer og raglanærmer ikke TO forskellige konstruktioner af ærmer?
    Mvh. Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo det er nok lige lidt en dårlig beskrivelse, men 1 strik krop, 2 strik ærmer, sæt dem til kroppen og strik raglan... ;-)

      Slet
  2. Det er nogle virkelig fine designs! Især den anden model set dejlig sommerfrisk ud! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Tak, det er meget sjov at få lov at lave designs til Kreativ strik, der jo altid har et emne/tema eller stil som man skal designe ud fra... Det er sundt for kreativiteten med de bundne opgaver. Den grønne er jeg mest glad for.

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.