torsdag den 25. september 2014

Glimt fra Fanø 2014


Torsdag morgen stod jeg klar til opsamling, og så var der ellers tøse-konvoj mod Fanø. 7 tøser i ét fint lille Sønder Ho hus. På den lange biltur fik jeg strikket lidt nye pulsvarmere til Krydret strik workshoppen.... Nu med striber, det er nemlig også super lækkert. Takker mine kursister for at have fundet på den.


Færgen var godt proppet, vi var heldige ikke at hænge i kø... Stemningen var høj, og vejret - som altid på Fanø strikkefestival, perfekt med lun luft og høj sol.


Fredag stod på Get-together med de andre undervisere... Efterfulgt af et hylende sjovt foredrag med Christine Feldthause... Aftenen blev afsluttet med et smukt modeshow... Jeg har ingen billeder, det var for mørkt. 


Lørdag stod på 6 timers krydret strik, i dejligt selvskab. Nordby skole lagde rammer til undervisningen. Lækre lokaler, godt lys og gode møbler... Vi var i en 9. kl, så bordene var lige vores højde. I en 2. kl ville jeg nok ikke være lige så tilfreds. ;-)


Søndag underviste jeg i Grafisk gobelinstrik, hvor vi strikkede billeder efter eget design...  Min nye workshop er så sjov, og jeg elsker at se hvad folk finder på.


Et lille close-up af de kommende billeder


Hjemme igen, tror nok lige Simba synes det er rigtig godt. 
Resten af mine Fanø billeder er taget med tlf. Så de kommer altså ikke på bloggen, det er opløsningen for ringe til. Nogle af dem kan du finde på Instagram #fanøstrikkefestival er også et godt søge ord på IG




1 kommentar:

  1. Hvor ser det hyggeligt ud - skønne strikkebilleder :-)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.