mandag den 31. oktober 2016

Var du til Kreativedage i Fredericia?

Kreativedage var en fest 21.307 kreative sjæle lagde deres vej forbi messen og med de vanvittige mange stande, workshops, foredrag og andre sjove tiltag var der nok at se på. 

Selv fik jeg ikke set meget, jeg arbejdede som en gal hele weekenden med stor hjælp fra min søde strikkedame Jette.


Jeg mødte så mange af jer der læser med her, både nye og dem der har været med siden start. Tak for at du tog dig tid til at komme og snakke lidt med mig :-)



Og så var der dem, dem der strikker mine ting, dem var der også nogle af forbi, den første var Elsebeth min selvudnævnte nr 1 fan - se selv her på Elsebeths V-log.
Men den model hun har på her, det er ikke fra en af mine bøger, den er fra tillægget tidligere på året fra Hendes Verden. Jeg synes Elsebeths version er SÅ SMUK, hun fortæller at hun har forlænget med nogle cm. Modellen er PT udlånt til Rasmilla, hvor du kan prøve den på (det er str m hun har i butikken).


Annika kom også forbi, hendes (nu er det min - jeg har købt den) Garam Masala hvor hun er gået all in på bling. Se den effektfulde sweater og hør Annikas historie om at gå fra at strikke karklude til at strikke denne overdådige sweater her. GLIMMERGÅS ;-P


Og se nu lige Olines super cool "Ræve Cardigan" fra Strik & Mal. Den strikkede Lars til hende i en af årets første knit a longs her på bloggen, læs med her. Jeg elsker Olines motiv, den viser præcis det jeg vil med bogen, nemlig at inddrage ungerne i designprocessen, og gøre oplevelsen med strik til noget de kan være med til. Det her er jo et mega fedt eksempel på at inddrage ungerne i det vi strikker uden at tvinge dem til selv at tage pindene i hånden - måske får de lyst senere, netop fordi de husker trøjen de var med til at finde på. 


Jeg var så heldig at låne de fedeste briller hos Louis Nielsen - Fredericia, strikket af de cool piger Anja og Anita. Brillerne var virkelig gode da jeg som en af de 3 dommere i DM i hurtigstrik skulle tælle masker. Koushi var en fantastisk vært til selve showet og hold publikum hen med sjove strikkehistorier, mens Vivian fra Tante Grøn og Margit fra Alt om Håndarbejde talte masker på livet løs. Se mere på Instagram under #dmihurtigstrik Vinderen Mette strikkede 401 masker på 5 min (80,2 på 1 min). Hvor mange strikker du? 



Mine 2 fangirls Sara og Heidi lagde også turen forbi min stand - De har da også en Garam Masala sweater og flere på vej... og i skabet derhjemme. Piger I er en fest :-)

Et billede slået op af Anne Holtegård (@annes.indfald) den

Under messen holdt jeg 3 foredrag, de 2 af dem var om at være Kreativ og bruge de sociale medier særligt Instagram. 


Og så om at strikke med mange farver. Her nævnte jeg en genial hjemmeside, som jeg har nævnt mange gange før her på siden, du får den lige igen - genialt værktøj, når du skal arbejde med striber.

Kreativedage 2016 er forbi
I dag mandag tager jeg en velfortjent fridag, er på mail og telefon igen i morgen.



8 kommentarer:

  1. Tak for en hurtig hygge snak. Det var en super god messe. Og du har da lige fået alle højdepunkterne med. Selvfølgelig var det Annika der havde strikket glimmerudgaven af Garam Masala! Den er altså overdådig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler ja hun er vild ikke sandt :-)

      Slet
  2. Det var en rigtig god messe! Det var så hyggeligt at komme forbi din stand. Du er meget imødekommende, smilende og har en god og smittende energi! Både på din stand og på scenen, når du holder oplæg.
    Tak for ordene om brillerne - det var sååå sejt, at du tog dem på til DM i hurtigstrik!

    SvarSlet
    Svar
    1. Smiler jeg synes bare de var fantastisk jeg måtte låne dem... Nyder stadig lidt Vingummi fra Louis Poulsen :-)

      Slet
    2. Louis Nielsen - Poulsen er dem med lamperne :-D

      Slet
  3. ser ud som om I har haft en fest!

    SvarSlet
  4. Det var rigtigt hyggeligt at kigge forbi din stand <3 - og også at høre dine to foredrag. Der var noget nyt for mig ved dem begge.
    Som Anita skriver, så var det ret cool, at du tog et par af de strikkede briller på på scenen. Du og Koushi var i den grad klædt på til lejligheden med briller og butterfly i strik. :-)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.