fredag den 25. maj 2018

3 gode strikkeopskrifter til sommeren


Jeg elsker sommer strik og i forhold til en undersøgelse jeg lavede i Instagram stories  for et par uger siden, er jeg ikke den eneste. Ca 70% er til sommerstrik. 

Derfor giver jeg mit bud på 3 gode strikkeopskrifter til sommeren som jeg har designet. 

Den første ser du på billedet oven over Kornblomst - min ABSOLUTTE favorit. Den er strikket i et lækker tyndt blandingsgarn af bomuld og uld. Blandingen gør at strikket er utrolig let og luftigt... og så er det bare virkelig nemt at få en fin strikkefasthed i det garn. 


Bud nr 2, er min nyeste sommeropskrift Sommer i Rom, en lækker luftig lang bluse/kort kjole, med lave ærmer. 

Præcis som Kornblomst, er den strikket i den lækre bomuld uld blanding fra Rasmilla. Her er den bare strikket endnu mere luftigt, og så har jeg tegnet på den med tekstil tusch. 


3. bud fra mig, er min Sommer top, som var et af mine første designs - for et par år tilbage fik den et re-boost og var del af en KAL på Woolspire. 

Toppen er strikket på tykke tykke pinde i lækkert tyndt  silke mohair, der går næsten ingen garn til - og toppen er strikket i et snuptag. 

Hvilken af de 3 er din favorit, og har du strikket en af dem? 

En ting du skal tage højde for, når du strikker i varmen -er strikkefastheden. Mange oplever at deres strikkefasthed er en anelse fastere om sommeren i forhold til vinteren... Så har du fat i et projekt fra vinteren - så skal du lige tjekke om din strikkefasthed har ændret sig. Personligt skal jeg en halv pind op i Uld, og en hel i Mohair og Alpakka. 

2 kommentarer:

  1. Jeg har strikket både Kornblomst og sommer i ROM. Begge yndlingsstrik og yndlingsbluser. Dejlige opskrifter.

    Tak Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og 1000 tak :-) Det gør mig glad at mit sommerstrik kan bruges :-)

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.