torsdag den 20. september 2018

Sådan bruger du sokkeblokkere og hvorfor er de gode at have



Jeg bruger sokkeblokkere når jeg strikker sokker der har godt af at blive strukket lidt ud mens de tørre. 

Det kan være når jeg strikker 2-farvet mønsterstrik eller blondestrik, hvor mønsteret skal åbne sig fint - for at du kan se det smukke arbejde. At blokke betyder at spænde ud, det kan du bla gøre over et blokkeværktøj så som en sokkeblokker.

Mine sokkeblokkere er lavet af akryl og er fra Knitpro, de er måske ikke de kønneste, men de er super anvendelige - de gør arbejdet og jeg er ikke bange for de bliver skadet af vand og slag.

Sokkeblokkerne fra KnitPro findes i Small Medium og Large.

  • Str Small passer til str 35-37,5
  • Str Medium passer til str 38 - 40
  • Str Large  passer til str 41 + ifølge KnitPro, jeg vil mene de max går til 43, da Michaels 43,5 sidder lidt løst på blokkeren som du kan se af billedet over. 


Fremgangsmåde når du skal blokke dine sokker

1. Vask dine sokker som du plejer (se vaskevejledning her)

2. Før sokken på sokkeblokkeren.

3. Hæng op og lad tørre.

4. Tag sokkerne af, de er nu blokket og rigtig fine.


Ud over at de er praktiske, så er de jo også rigtig fine for en Instagram nørd som mig, der gerne vil vise fine billeder af det jeg strikker. Og ja selv om de er blå og af akryl, så kan du sagtens tage fine delikate billeder.



Sokkeblokkere findes også i træ, og en dag drømmer jeg om at have disse super fine fra Norge... Men jeg vil altså kun bruge dem til fine Instagram billeder ikke til at blokke på, tænk hvis de blev jordslået.

Du kan også lave dine egne sokkeblokkere, jeg har selv haft stor glæde af denne tutorial.

GLEM IKKE at det er til oktober 2018 årets sidste Bootcamp skydes af (Strikke Bootcamp - Bliv en ørn til at strikke sokker. Læs mere her).


Dette blogindlæg indeholder Affiliate reklamelinks, handler du gennem disse links er du med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisningsvideoer til dig på min Youtube Kanal - 1000 tak.

Shop på Rito via dette link og støt mit arbejde med gratis materialer

5 kommentarer:

  1. Hej
    Jeg har overvejet at købe sokkeblokker men der er jo flere størrelser. Risikerer man ikke at blokke sokkerne for store? Jeg er f eks en str 36, men mener at blokkene går til str 38-39, så bliver min sok vel for stor?

    SvarSlet
  2. Så skal du have en str small de er 35-37 mener jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, var bare bange for at jeg så ender med en str 37 når de er blokket

      Slet
    2. Så er det bestilt en small og en medium 👍

      Slet
    3. Jeg håber du bliver lige så glade for dine som jeg er for mine og tak for at du med dit køb vi af mine affiliate links støtter mit arbejde med at lave gratis vejledninger til bloggen og Youtube :-)

      Slet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.