tirsdag den 23. februar 2021

Er italiensk opslag og aflukning altid det rette valg når du har en 1 ret, 1 vrang rib?

 

bliv klogere på dine opslag og aflukninger

På Instagram røg jeg ud i en længer diskussion om hvor vidt det italienske opslag og aflukning er elastisk. 

Min påstand er at det ikke er elastisk, nærmere lidt slapt. 


Når det så er sagt, så er jeg jo selv ret stor fan af det italienske opslag og den italienske aflukning... Jeg bruger dem bare ikke til alt. 

Derfor lavede jeg en video hvor jeg netop gennemgår 4 gode 1 ret, 1 vrang opslag og aflukninger, der i blandt også det italienske. 


Se videoen her 

Når det kommer til at slå op og lukke af, er det enormt vigtigt at kende til fler metoder. 

Det første opslag jeg lærte er det der hedder gammelt norsk, det er et opslag der er i familie med det almindelige krydsopslag som langt de fleste lære sig som det første... MEN vi er nogle, og jeg tror det har noget med at gøre med, hvem vi har lært at strikke af, og hvor i landet de gik i skole da de lærte at strikke. 

Mange Sønderjyder og Nordjyder har lært gammelt norsk som deres første opslag. 

Jeg er ret nysgerrig på dette, så hvor i landet er du fra og hvilket opslag var det første du lærte? 

Selv er jeg født og opvokset på Fyn, men min farmor, som er den der har lært mig at slå op, er fra Fredericia.  

fordele og ulemper ved forskellige 1 ret 1 vrang opslag og aflukninger



Det var en lille omvej... det jeg vil fortælle med gammelt norsk opslag, er at det er det MEST ELASTISLE opslag jeg kender, det kan give sig helt utroligt, og så kommer maskerne ind på plads igen, når du slipper spændingen. 

De italienske kan også give sig ret langt, men der hvor jeg mener de ikke er elastiske, er netop at de ikke hurtigt finder deres vej ind på plads igen, ofte flaner de let. Derfor kalder jeg dem for slappe opslag. 


Når jeg strikker sokker til mig selv, og jeg har jo som du ved en meget stor og fyldig læg, så bruger jeg når jeg strikker skaft ned, gammelt norsk opslag, det sidder perfekt på mig.

MEN når jeg strikker sokker til Michael og Leia, så bruger jeg italiensk, for deres læg er smal og behøver ingen elastik, der er ribben nok i sig selv. 

Kan du se hvad jeg mener, jeg ekskludere ikke et opslag frem for det andet, nej, jeg dykker ned i min tekniktaske og ser hvad der passer bedst. 

På Youtube har jeg samlet en playliste med over 30 af mine videoer der handler om at slå op og lukke af, de dem her 







5 kommentarer:

  1. Jeg er fra Nordjylland og lærte først - for måske 4-5 år siden - at slå op på andre måder, end den jeg lærte som barn, nemlig norsk opslagning :-)

    SvarSlet
  2. Jeg er fra Østjylland. Som barn lærte jeg almindeligt krydsopslag, og det er stadig det, jeg bruger mest.

    SvarSlet
  3. Nordsjælland og krydsopslag som min farmor lærde mig endda inden jeh startede i folkeskole. Selv bruger jeg ikke så meget krydsopslag mere på nær hvis det er en oppefra og ned, hvor der skal en krave eller højhals på. Jeg er glad for det italienske også på oppefra og ned med fx raglan. Jeg kæmper lidt med ribaflukningerne da jrg ikke syntes der er en som jeh rigtigt er vild med så for det meste sætte jeg en icord eller rullekrave i iforlængelde af ribben.

    SvarSlet
  4. I think these must be useful to you.
    ยี่กี เข้าทุกงวด
    Thank you for your interest.

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.