Æblemuffin med mandler serveret med øblejuice... Tiltrængt i dag, hvor jeg har planer om at få strikket mindst 1 model færdig.
lørdag den 22. september 2012
Godmorgen
Ahh 1. Weekend med rigtig soveværelse, vi ligger i sengen og drikker kaffe, snakker - og kikker ud på en meget diset morgen
fredag den 21. september 2012
Til langt ud på aftenen
Jeg er ved at tegne diagram til Filcolana, det er en af de ting ved at lave strikkedesign som jeg rigtig godt kan lide. Det er et snonings mønster jeg er ved at tegne. Det har taget et par timer, og nu er jeg ved at være i mål. Skal bare lige finde ud af hvordan jeg tegner vendepinde ind :-)
S.I.F's Pynt din cykel del 2
Så er vi nået til del 2 og der skal regnes.
Min strikkefasthed 17 masker og 24 pinde giver 10 gange 10 cm.
Stykket på min cykel der skal pyntes, måler 11 cm for neden og 45 for oven, den er 27 cm høj
Det jeg nu gør er at regne min strikkefasthed på 1 cm, det gør jeg ved at dividere med 10
1,7 m = 1 cm
2,4 p = 1 cm
På de 11 cm skal jeg slå 19 m op og på de 27 cm ca 65 p skal jeg øge mit madketal så jeg slutter med at have 76 m altså 45 cm. Der skal altså øges, Det regner jeg mig frem til ved at trække de 19 masker jeg har slået op, fra de 76, jeg skal slutte med at have = 57 m, dem deler jeg med 2 = 28,5, jeg vælger at runde ned til 28. Jeg skal altså tage ud 28 gange på 65 pinde. 65/28 = 2,3, jeg skal altså tage ud ca på hver 2. pind. Nu sjusser jeg lidt (det er jo trods alt til en cykel)
Jeg øger med 1 maske i hver side på p 2, 4, 8 (altså den 6. pind øges der ikke på) osv. Jeg strikker frem og tilbage i glat strik hvor jeg strikker i stribet af mine rester. Jeg vil tekstil trykke på det når jeg er færdig.
Ugeplan
Jeg er bag ud, det er fredag, og jeg har ikke fået fjernet en eneste lap fra min ugeplan. Det er ikke fordi jeg har dovnet, ting tager bare tid, håber at kunne nå en masse i dag.
Vinderen af Septembergaven
Og vinderen er..... Annelise, send mig en mail på knitting snabelA bykaae punktum dk Det er fnider med min mail i dag, da jeg skifter webhotel, så du vil ikke høre fra mig i dag.
Hilsen Annelise
torsdag den 20. september 2012
Og så lidt aftenstrik til en god film
Min dag har været centreret omkring strik, og naturligvis slutter den også med et par omgange strik. Mit aftenstrik i disse dage er "når lærken slå sin trille" for BC-garn.
Inspiration
I morges lå jeg og kikkede ud over havet, så på mågernes dans i luften. Dagen igennem har jeg tænkt at det må kunne omsættes til strik. Pludselig kom jeg i tanke om farmors mågestel. Hos Rasmilla fik jeg fluks samlet indiecita baby alpaka sammen, og som de så klogt sagde der inde guld til kanten. Nu er spørgsmålet bare... Hvad finder jeg mon på at strikke???
Solopgang og morgenstrik
Så ligger/sidder man her og nyder morgensolen med en kop kaffe og et strikketøj. Endnu en fordel ved at vi går mørkere tider i møde.
onsdag den 19. september 2012
Hindbær Charbet design for Mohair by Canard
Jeg glæder mig til at skulle aflevere den til Steen. Sidst jeg afleverede (ponchoen) var jeg ikke tilfreds. Monteringen gik HELT galt. Men den her, den er perfekt.
Nu ved jeg godt at man i Danmark, helst ikke må være for tilfreds med noget man selv har lavet - Men det er jeg altså, jeg synes den er blevet skide fed, snoningerne og hulmønsteret, er bare så perfekt sammen... Og så er den hurtig og let at strikke, uden den er kedelig, noget jeg ved mange af jer sætter pris på.
Nu vil jeg skrive på opskriften, så den kan blive sendt til redigering, og ud til jer i en fart :-) Humøret er i top igen.
Inspiration
Jeg er træt i dag... Det har været en af de dage hvor livet som lærer er rigtig træls, en af de dage hvor jeg tager hjem og tænker, hvordan fanden gør vi det anderledes i morgen for ikke at ende i samme suppedas.
Jeg er for træt til at strikke, så sidder og kikker i min inspirations mappe. Disse 2 billeder er jeg helt tosset med i dag.
Jeg er for træt til at strikke, så sidder og kikker i min inspirations mappe. Disse 2 billeder er jeg helt tosset med i dag.
Mørke morgen
Brr det er koldt og mørkt. Jeg er overrasket over hvor hurtigt det går, og samtidig tænker jeg, at det er utroligt at det kan komme bag på mig hvert år... En ting er sikkert, jeg skal strikke fingerhandsker i en fart.
Ramløse ulddag
Så er det på søndag, der er Ramløse ulddag, jeg kan se på hjemmesiden, at der stadig er nogle billetter at få, så skynd dig, hvis du vil nå det. Ramløse ligger ved Helsinge i Nordsjælland, hvis nogen skulle være i tvivl. Der går lokalbane fra Hillerød, og bus fra Helsinge. Rejseplanen kan planlægge din rejse.
Jeg glæder mig til at have hold igen, det er jo snart længe siden, juni var sidste gang... Det bliver rigtig fedt. Husk du kan købe ekstra garn ved mig. husk rundpind/strømpepinde 5 - 5.5.
tirsdag den 18. september 2012
Tørstrik
Så er der kommet blade i posten. Gavstrik og det engelske pompom quarterly. 2 blade jeg har glædet mig til skulle komme. Er du strikker og endnu ikke medlem af gavstrik - er det en fejl, tjek www.gavstrik.dk
Design for BC-Garn
Mens regnen drypper på taget, og laver den mest hyggelige lyd, kaffen står og dufter og jeg langsomt vågner.... Strikker jeg på min Pistacie for BC. Jeg elsker tirsdage, hvor jeg skal møde lidt senere, for der når jeg en masse. Jeg når at sidde i mit sofahjørne i udestuen, kikke på vandet, lytte til fuglenes sang, i dag regnen, drikke kaffe - og strikke. Sådanne morgener elsker jeg.
mandag den 17. september 2012
Strik i linje E
Jeg synes altså det går langsomt med mit strik i toget. Vesten skulle meget gerne blive færdig i løbet af de næste 14 dage, så der skal altså fart på
Re-design af krave + en lomme
Denne krave bruger jeg år efter år efter år, den er helt tilbage fra 2007, og den skal selvfølgelig med i bogen. Ikke som den hænger der, men i et re-design.
Jeg vil strikke den i en Bouclé fra Mohair by Canard, farven er ikke valgt endnu, men har et møde med Steen i denne uge, så mon ikke jeg får en fin farve med hjem der :-)
Og så strikker jeg lommer til en cardigan, garnet er det vidunderlige Rauma fin uld som er købt hos Rasmilla. Garnet findes i utroligt mange farver, jeg har valgt en is blå, og 5 brændte farver, jeg strikker mønsteret med magiske nøgler. Der er en masse "spild" garn, det ved jeg nogle af jer er kede af, men man kan jo altid vælge at bruge nogle rester man har, eller gemme det garn der er i overskud til et nyt projekt. Lige som når man laver mad... ;-)
Abonner på:
Opslag (Atom)


























