onsdag den 13. april 2016

Rævecardigang fra Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik - Strik i Fællesskab, del 3


Dette er 3 del af vores strik i fællesskab / knit a long 

Del 1 og 2 finder du lige her

I denne del handler det om at få sat op til gobelinstrikken (gobelinstrik er det sammen som intarsia). 

I videoen der er filmet via Periscope viser jeg: 

1. hvordan jeg har tilført en lækker kantmaske (fordi jeg vil have lynlås i). 

2. hvordan mærkemasken strikkes.

3. hvordan jeg strikker gobelinstrik.

4. hvordan jeg hæfter ender med usynlige maskesting - hæft ender undervejs!



I Facebook gruppen hjælper vi hinanden til at få et perfekt resultat 
--------------------------------------
Glem ikke at dele billeder på de Sociale medier
På de sociale medier #Bykaae_SIFs #StrikogMal_rævecardigan #GrafiskGobelinstrik


mandag den 11. april 2016


Jeg byder foråret velkommen med et dejligt udsalg i denne uge.

Udsalget gælder kun opskrifter via min Ravelry shop.

Følg linket og spar 15% på alle opskrifter

Rigtig godt forår til dig 

lørdag den 9. april 2016

Månedsgaven på By Kaae - April


Vinderen fra Marts månedsgave
Åh min datter ville dåne hvis jeg kunne love hende en ræve cardigan! Har faktisk lavet ponyvest til hende i egen udgave efter din inspiration, total hit og kan snart ikke hænge dammen mere ;-)
Tillykke Christina Frisk
Du har vundet månedens gave her på bloggen, send mig en mail på knitting@bykaae.dk med din adresse og tlf nr, så kan vi sammen aftale hvilke farver du vælger.

Og nu til denne måneds gave...

I denne månede er det Annette Danielsen og Anne Styrbech der har sponseret månedsgaven. De vil gerne give et eksemplar af deres nye bog Vinterdage, der er en samling af strikke og mad opskrifter.

Annette skriver om bogen
Sidste år udgav vi Mormors Kolonihavehus.
Vi var enormt spændte på hvordan I ville modtage den - det er måske ikke helt normalt at kombinere mad og strik.
Vi ved, at alle strikkere spiser mad, men vi ved også, at det IKKE er alle der spiser mad, der også strikker.
Tilbagemeldingerne på hæftet har været positive  - og hæftet er faktisk lige blevet genoptrykt, så det må vist betegnes som en succes.
Men det er nu ikke kun derfor vi gør det igen.
Vi har lyst til at gøre det igen.
Anne og jeg har kendt hinanden i snart 30 år og vi har fagligt samarbejdet i snart 10 år.
Derfor er det en stor glæde for os "at ligge på disken sammen".

VINTERDAGE indeholder 7 strikkeopskrifter og 6 madopskrifter.
Strikkeopskrifterne er til jakker, bluser og trøjer - til kvinder.
Maden er igen Annes påhit, og igen har jeg været den heldige testsmager. Jeg kan kun sige: UHMM.



Du deltager i lodtrækningen ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg - vinderen trækkes når maj gaven bliver slået op første onsdag i maj.

mandag den 4. april 2016

Rævecardigan fra Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik - Strik i fællesskab del 1 og 2 af 7


I dag starter vores strik i fællesskab / knit a long

Vi skal strikke Ræve-cardiganen fra Strik & Mal Grafisk gobelinstrik. 

Denne SIF's Strik i fællesskab KAL Knit a long er delt op i 7 dele over de kommende 6 uger.

Du kan følges med mig, eller du kan arbejde i dit eget tempo.  Mange ting vil foregå i den lukkede Facebook gruppen - Søg om medlemskab og jeg lukker dig ind. 

4.-10. April
Del 1 - Vi lægger perleplader og laver vores eget design, eller følger bogens design
Del 2 - Gør dine indkøb, strik en strikkeprøve, afprøv gobelin teknikken

11.-17. April

18.-24. April

25. April - 1. Maj

2.-8. Maj
Del 6 - Vi sætter ærmer til og lukker af til Raglan

9.-15. Maj
Del 7 - Finish


DEL 1
Du har nu flere muligheder at vælge mellem, 1. strik efter diagrammet i bogen, 2. farvelæg diagrammet, enten det i bogen eller hent en print version her, 3. lav dit eget design, enten på en perleplade eller på ternet papir.

Jeg strikker to cardigans, én hvor jeg følger bogens diagram og én hvor jeg laver mit eget design på en perleplade.

EGET DESIGN
Hvis du holder dig til 13 perler i bredden og 18 i højden, kan du blot følge bogens opskrift, hvis ikke må de små grå på en prøve, jeg ved flere i Facebook gruppen vil arbejde med at strikke i tyndere garn og til størrelser, der ikke er i opskriften - Jeg opfordre jer til at dele erfaringer og samarbejde. 

Den cardigan jeg strikker i "Eget design" er en gave til en dreng hvis far ELSKER Minions, derfor gik jeg på Pinterest og fandt en Minion  Som eksempel vil jeg også lægge den som en perleplade - når mine perler kommer fra Panduro. 


I mellemtiden må du nøjes med at se på min Kys Emoji, som jeg har brugt til min strikkeprøve (Tanken er at jeg vil strikke en masse, filte dem i maskinen og bruge dem som bordskånere).

I min søgning efter den PERFEKTE Minion, fandt jeg også en Bat-Minion - Er Pinterest ikke bare fantastisk?


-----------------------------------------------------------
-----------------------------------------------------------

DEL 2
Nu er motivet bestemt, så er jeg klar til at vælge farver, selv strikker jeg i det garn opskriften er skrevet til, nemlig Peruvian Highland Wool fra Filcolana, du kan finde din nærmeste forhandler via Filcolanas hjemmeside.

Når du har dit garn, så er du klar til at strikke en strikkeprøve. 
Jeg har lavet en lille strikkeprøve opskrift, der også får dig rigtig godt i gang med teknikken. Prøven kan efterfølgende bruges som bordskåner, eller bare være en dekorativ dims.


STRIKKEPRØVEN
Du behøver ikke strikke en kys emoji, jeg synes personligt bare det er langt sjovere at strikke en prøve jeg kan bruge til noget, end en firkantet dims!

Jeg strikker i det garn jeg vil bruge og på de pinde opskriften anviser (Peruvian Highland wool fra Filcolana og p 4 mm). Hvis du ikke er bekendt med teknikken, er det også en god måde at få teknikken prøvet af, og fintunet.


Hver perle tæller 2 masker og 2 ret-riller (4 pinde). 
Jeg har strikket baggrund på min 


Jeg har brugt en rest sort, en rest rød og et halvt nøgle gul - Peruvian Highland wool - som jeg havde liggende i gemmerne, den gule og den sorte skal jeg i forvejen bruge til min Minion.



OK jeg ved det godt, det kan være stressende med sådanne en bagside - Dette er en strikkeprøve, skal prøven ikke bruges til noget vil jeg ikke bruge tid på at hæfte ender. 

Det skal min nu, men jeg gemmer mine ender til et af de første Periscopes, der netop skal handle om at hæfte ender.  Gemmes efterfølgende på Youtube.



Videoen fra Periscope del 1 og 2

Vi ses i Facebookgruppen

På de sociale medier #Bykaae_SIFs #StrikogMal_rævecardigan #GrafiskGobelinstrik

torsdag den 31. marts 2016

By Kaae holder lukket fra d. 31. marts - d. 7. April


Fra i dag torsdag og 7 dage frem, svare jeg ikke mails, sociale medier, eller tlf. 
Jeg holder helt fri :-)

På Mandag, har jeg autopilot på min blog, så de der strikker med i min strik i fællesskab kan komme i gang med at strikke deres strikkeprøve, finde garn osv.
Fredag er jeg tilbage på pinden og klar til at svare mails, tlf og gi' den gas på de sociale medier igen.

Ha en fantastisk uge

tirsdag den 29. marts 2016

Snap Chat - super sjovt socialt medie for os der strikker


Nu med Snap Chat pofil Bykaae

I påsken har jeg haft gæster - gæster af sådanne nogle teenagere, Julie lærte mig at bruge Snap Chat, et socialt medie jeg længe har haft i tankerne - er jo som du ved en sucker for sociale medier - særligt de der er gode til strik!

Snap chat er en app du skal hente ned på din smartphone!

I den lille video ovenover, kan du se hvordan 24 timer i mit arbejdsliv ser ud, når det er forkortet ned til små klip af max 10 sek. 

Jeg glæder mig så meget til at prøve det her medie af.

Hjælp mig med at finde strikkere der er gode at følge skriv deres profil her under, så jeg kan få noget mere Tørstrik ind i mit liv. 


fredag den 25. marts 2016

15% i påsken på Bykaae_kornblomst opskrift


Går foråret i møde med et stykke let sommerstrik

Spar 15% på min Kornblomst sommertop Køb opskriften her


Se flere på Instagram under følgende hastags, Bykaae_kornblomst og & Bykaaekornblomst

tirsdag den 22. marts 2016

Stickfest i väst (SIV) 2016


På strikkefestival i Sverige 

Siden 2009 har jeg deltaget i den svenske strikkefestival SIV, hvert 2. år som underviser og det næste som deltager... 

I år var jeg deltager. Jeg var på 2 workshops og til 1 foredrag, alle om at fotografere sit strik. Underviseren var den talentfulde Maja Karlsson aka Majas Manufaktur, du kan læse hendes blog her, og følge hende på Instagram her. 


Kurset handlede meget om at tage billeder, der er inspirerende legende og frem for alt smukke. Billeder der får folk til at standse op og se nærmere på eks vis din instagram profil.


Maja havde fået printet 100 af hendes instagram billeder. 

FED ide, jeg har ikke selv printet mine, men overvejer det. Selvfølgelig kunne jeg printe ud hjemme på fotopapir, men overvejer nu hellere at bruge Social Print Studio, er vild med deres app.


Lige inden jeg skulle afsted til Sverige, ankom et lækkert "påskeæg" fra Filcolana - Nemlig de nye farver. De kom i tasken, hvilket viste sig at være en helt iorden ide. 

Årets nye farver fra Filcolana - Gæt hvilken der er min favorit?




For bare en uge siden, sagde jeg at det der skrive klodser, de ikke var noget for mig... Man har vel et standpunkt til man tager et nyt ;-P 

Nu må jeg på genbrug og finde nogle.


Her leger jeg med en minimalistisk stil, med fuld knald på både farver og genstande. Billedet holder ikke - bla. ville det have været bedere, hvis glasset var i en farve, eller at der var rød juice i glasset og et farvet sugerør - vand i et glas med sort sugerør - går bare ikke


Mere minimalistisk, stadig knald på farverne, men med en hvid ren baggrund. - et okay, men for mig at se lidt kedeligt billede. 

En smagssag uden tvivl!


Så er jeg mere til dette billede - fokus på det magiske nøgle, baggrunden forstærker og viser, hvordan nøglet's farveskift bliver.


Fredag eftermiddag ankom Kerstin, Jane, Eline og jeg til Marstrand - Tak Kerstin for lift. 

Vi boede på Villa Maritime - Et skønt sted, lige ved færgen, med kæmpe store og fine værelser, med lækkert mad og skønne omgivelser.


Et par minutter fra hotellet skifter udsigten, til dette fantastiske vy. 


Min søde strikkeveninde Åsa inviterede mig til bogsignering på hendes stand. 

Til hverdag driver hun webshoppen Garnasinne, der bla er kendt for sine økologiske garner og kold farve. 

Følg Garnasinne på Instagram.



Åsa's søde mor Helena, har strikket min Bykaae_Kornblomst hun har droppet puffærmer og strikket lange ærmer i stedet for - på ærmet har hun strikket rib, som på halsen. Er den ikke fin?



Et andet af Majas kurser på festivalen "Modella dina egna plagg". 

Her er det en selfie iført min #Bykaae_bifrost i en ny farve kombi, denne gang i Firkløver fra Tante Grøn i Odense.

Husk jeg kommer til Odense hos Tanterne d. 30. April, tilmeld dig her


På søndagens kursus, var jeg så heldig at min samarbejdspartner blev Ulrica  Loeb, Ulrika er nok bedst kendt som ansigtet bag HjälpStickan, der er en organisation, der med strik, hjælper udsatte. 



Kurset hed jo Stå model i dit strik, så jeg havde taget min gule cardigan med - ved jo at der er et par stykker eller 10 derude bag skærmen, der tålmodigt venter på at opskriften kommer... Lige nu er den i redigering og oversættelse.


Jeg synes selv det er ret fede billeder vi fik taget, selv om det var meget svært at finde et sted hvor der var smukt og skygge på samme tid.


Bare for sjov, legede vi lidt med modlys. Det der med hænder i billedet, det skal jeg øve mig på, det ser jo helt fjollet ud, med den hånd.


Jeg går ikke ned på strikke-gear, eller hår-gear..! Ja den er god nok, er lidt pyntesyg.

Rigtig god påske

Glem ikke at jeg har lavet en helt gratis påske DIY som du kan hente her


lørdag den 19. marts 2016

Strik i Fællesskab - Knit a long


4. april 2016 begynder årets første SIFs Strik i fællesskab / KAL knit a long  her på bloggen.

Vi skal strikke Ræve cardiganen fra min seneste udgivelse Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik (børnestrik str 2, 4, 6 og 8 år).


Garnet jeg anbefaler du bruger er Peruvian Highland Wool fra Filcolana 

Peruvian Highland Wool er et klassisk 4-trådet kamgarnsspundet uldgarn. Der er rigtig mange farver (66 i skrivende stund) at vælge imellem, så det er bare om at komme i gang.

100% ren uld - løbelængde 100 m på 50 g.


Ud over garn skal du bruge en firkantet stiftplade (perleplade) og nogle perler. 



Naturligvis skal du bruge min bog, den forhandles i de fleste garnbutikker.

 Vejledende udsalgspris er 129 kr. 

Du kan også købe et signeret eksemplar hos mig, ved at sende mig en mail på knitting@bykaae.dk 

Ja og så kan du naturligvis låne den på biblioteket 


Ræve cardiganen er den model vi strikker sammen
I min SIFs bliver der mulighed for enten at arbejde med ræven som motiv, eller du kan designe dit eget motiv (det er det du skal bruge perlepladen til).  Jeg håber at dette bliver et samarbejde mellem det barn der strikkes til og den voksne strikker.

bliver der mulighed for at dele billeder og erfaringer. Du skal anmode om at blive lukket ind, da gruppen er lukket. Følg blot linket her.

Jeg glæder mig til at strikke sammen med dig i April

Link til alle indlæg opdateres løbende.

onsdag den 16. marts 2016

Sådan strikker du et dobbelt knaphul i en dobbeltkant


For lidt over en uge siden, underviste jeg på Tisvilde Højskole 

Der var sejrssang blandt kursisterne, da dette knaphul lykkes. 

En glæde over at strikke et noget nær det perfekte knaphul - må naturligvis deles!

Derfor har jeg lavet denne video, der lære dig trin for trin at strikke knaphullet, der er strikket i en dobbelt kant, altså en kant der er foldet ind.

Knaphullet er ikke et jeg har opfundet (for god orden skyld).

søndag den 13. marts 2016

DIY Strik super søde påskekyllinger


Det skal du bruge
100% uldgarn der filter godt, jeg har brugt New Zealand Lammeuld fra Filcolana til kyllingerne og Peruvian Highland Wool til vinger & kam.
Fyld jeg har brugt uld
Nål der passer til garnet
Strikkepinde 4 mm (eller 2 nr tykkere end det garnet foreskriver)


Slå 40 m op og strik rundt til du har et kvadrat.

Sy toppen sammen.

Broder øjne og næb.

Sy bunden halvt sammen, samlet modsat af toppen!

Fjer og Kam, klip 3 x 5 tråde der lige så høje som kyllingen

Sy dem fast, trim kammen ned.

Strik en hel familie. 

Kom fyld i, sy bunden sammen, vask i maskinen på 30 g. 
Lad dine kyllinger tørre helt igennem


fredag den 11. marts 2016

Bifrost - Tørklæde med magiske nøgler, Kit eller opskrift?

 

Da jeg designede #Bykaae_Bifrost tørklædet i sommers, havde jeg ingen ide om hvilken stor succes dette kit ville blive.

Jeg pakker og sender på livet løs



Det kan jeg bla. takke Mia for. 

Da dette Instagram billede gik live, væltede det ind med bestillinger fra Sverige - I skrivende stund er jeg ved at "tæppebombe" Sverige med regnbuefarver.

Mia gør det samme med hendes smukke håndspundne og håndfarvet garn , 
se Mia's Etsy shop her!



Lær mere om regnbuefarver

På min Youtube Kanal, har jeg en lang playliste, der handler om farver, her har jeg udvalgt 1 der handler om netop regnbuefarverne. 

Brug #StrikMedFarver på Instagram, hvis du vil dele dit farverige strik med mig.





I garnpakken er der garn nok til at du kan gøre som Mia, nemlig at bruge regnbuefarverne til at slutte af med.

Trænger du til et mere farverigt strikketøj?
Køb opskriften her

Læs mere om hvordan du bestiller et garn kit med opskrift her.

onsdag den 9. marts 2016

Månedsgaven på By Kaae - Marts 2016

Vinderen fra februar 
Sååå smukke modeller. Dem har jeg savlet over før. Håber jeg vinder så de kan komme på pindene. 
Send mig en mail knitting@bykaae.dk

Denne måneds gave til dig fra mig og Filcolana er...

Et signeret eksemplar af min nyeste udgivelse + garn til en Ræve Cardigan, str 2, 4, 6 eller 8 år


I April begynder jeg en Strik i Fællesskab (Knit a long) på netop denne cardigan, hvor jeg også viser, hvordan du og dit barn selv kan være medbestemmende i forhold til at designe motivet. Læs mere her på bloggen fra næste uge.

Du deltager i lodtrækningen ved at skrive en kommentar til dette blogindlæg - vinderen trækkes, når April gaven bliver slået op 1. onsdag i april. Trækkes lørdag d. 9. april.