Det var en skøn dag i Ringe, der blev strikke o de skønneste farver. Tak for en dejlig dag - Midtfyns husflid.
lørdag den 7. september 2013
På vej til Midtfynshusflid
Det er ikke så tit jeg skal op før 6, men i dag skulle jeg. Hvilket syn... Elsker solopgange.
Sidder allerede i transport mod Ringe... Strøby egede - Køge, Køge -Roskilde, Roskilde - Odense, Odense - Ringe.
Det er jo let nok, det hele passer sammen, man kan købe billetter igen.
Vi ses i Ringe
fredag den 6. september 2013
Design for Kreativ strik
Jeg har lige fået garn fra Norge (Sandnes garn), nu må jeg se hvordan jeg kan få farverne til at spille sammen... Flere af de farver jeg ønskede var udgået :-(
Først blev jeg rigtig træt af det, for de farver jeg havde valgt var jeg sikker på var fede sammen... De her er jeg ikke helt så sikker på... Men tager udfordringen op... Nu skal der vikles farveprøver, strikkes prøver pg vikles magiske nøgler :-) det bliver sjovt...
Og vinderen....
Så Linda lige kan få stillet sin nysgerrighed. Nederst 1. 2. Plads og Rejen fordi den var sjov.
Og et link til dig der gerne vil læse mere http://www.innocentdrinks.dk/strikkefest2013/
Hos Rasmilla fortsætter konkurrencen frem til 1. Nov. De 3 der strikker flest huer, kan vinde et gavekort på 100 kr, 200 kr og 300k kr... For hver strikket hue giver Innocent 2 kr til ældresagen.
Er du ikke nær Rasmilla og skal til Fanø strikkefestival ja, så kan du aflevere dine huer der...
Kom ind i kampen - strik et par små huer af dine rester. Og ja jeg ved da godt det er reklame og let tjente penge for Innocent. Men det er sjovt!
torsdag den 5. september 2013
Passer butik igen i dag
Jep... Den er god nok, passer Rasmilla butikken - hele dagen og i aften med :-) I Aften kommer en af mine kære strikkeveninder fra Sverige forbi. Kerstin fra bloggen Alalindh. Kerstin er en fantastik strikker og underviser. Jeg glæder mig til at se hende igen, vi ses jo ellers kun på Stick fest i väst der er en svensk strikkefestival.
Kommer der mon andre jeg kender?
Efteråret nærmer sig
Når man kan nå at fange det sidste af en solopgang kl. 7:15, så er det sikre tegn - sommeren er slut, efteråret er på vej...
Skønt at sidde her med min kæmpe strikkeprøve... Den bliver faktisk, til en bluse, grunden til den pt har status som prøve, er at jeg prøver lidt teknik af, der kun måske kan du.
Mens jeg sidder her og strikker kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om vi kan sidde ude og strikke dagen lang mens vi er på Fanø Strikkefestival om en 14 dages tid?
Fanø 2011 husker jeg tydeligt, jeg var nærmest helt flad, Krydret strik var lige udgivet. Alt var overvældende... Men min weekend på Fanø fik vendt om på det. Jeg skulle ikke noget, ikke undervise, ikke deltage i noget. Bare strikke, snakke, spise god mad, og se hvad dagene ville bringe... En FED weekend.
I år 2013 ser anderledes ud, jeg skal undervise 2 gange, deltage i en masse.... Stå lidt med Trine Bertelsen fra Strikkeboge.dk - her kan du købe Dimserier, og få den signeret. :-) glæder mig!
Det store spg lyder: får vi en lækker og varm sensommer som i 2011, hvor vi kunne sidde ude og strikke dagen lang?
onsdag den 4. september 2013
Design for BC-garn
De 4 modeller jeg lavede til BC er nu ude i butikkerne. Du kan kikke under mit faneblad opskrifter øverst på siden. Her finder du vej til BC, og fra BC finder du vej til din lokale BC-forhandler.
Øverst th ser du Smaragd, strikket i mohair, sværhedsgrad let
Øverst tv, Aurora strikket i angora, sværhedsgrad, medium
Nederst th grafisk gobelin strikket i både semilla fino og med en tråd mohair, sværhedsgrad let/medium
Tv, Frække Frederikke, strikket i semilla cablé , sværhedsgrad medium
tirsdag den 3. september 2013
Hyggeligt arbejde i Rasmilla garn
Det er ikke mange rolige minutter jeg har, men nogle har jeg - og kan man næsten andet, end at blive inspireret?
I dag faldt mit øje på den lyse gule Arwetta Classic fra Filcolana og den ultra bløde grå Indiecita ligeledes fra Filcolana. Nu har jeg tegnet et diagram, og skal lige strikke mit mønster, så jeg kan regne en trøje... Det bliver en børnetrøje str?
Design for Wool4you
Tegningerne og prøverne er færdige, garnet er landet... Opskriften er skrevet og regnet. Altså næsten regnet. Har nemlig besluttet at blusen ikke skal deles efter ærmegabet, men strikkes enten med raglan, eller rundt bærestykke.... Prøver lige at tegne-regne mig til begge dele, og se, hvad jeg synes kunne være mest lækkert i forhold til Fair-isle mønsteret.
Computeren må nok med ind til Rasmilla, har lovet at passe de næste 2-3 dage... Kik endelig forbi :-)
mandag den 2. september 2013
Workshop og Kuffertshow i Ringe
Jeg glæder mig til lørdag!
Der skal jeg til Ringe, hjem til føde-øen, og holde både Kuffert show og Workshop med udgangspunkt i "Krydret strik". Vi starter kl 10:30 med Kuffertshow, hvor modellerne vises frem, og der er mulighed for at prøve dem på. Efterfølgende går vi igang med workshoppen, hvor vi skal strikke med magiske nøgler i rigtig mange farver, efter et simpelt mønster.
Nu skal der vikles garn, printes kompendier, modellerne skal pakkes. Jeg pakker også et par kit, nogle bøger og hæfter, så der er mulighed for at købe lidt med hjem.
Billetter til dagen kan købes her pris 395 kr for 6 timer + 50 kr til materialer
God mandag-morgen strikkere
Endelig er jeg færdig med at strikke på forstykket, ryggen går så meget hurtigere. Når ærmerne er strikket, har jeg plads på pindene, til at glatte ud og vise blusen, så I endelig kan se snittet rigtigt, og ikke alle de her close-up billeder.
I sidste uge fik jeg tegnet mit diagram ind, elsker mit nye program "knitting Chart Editor" designet af StitchMastery. Alt er på engelsk, hvilket ikke er et problem, efter som teksten kan ændres. Bruger-manualen er perfekt, og med den i hånden og forumet på Ravelry... Så er det let at lave de fedeste diagrammer. Dette er nu ret enkelt.
I dag skal der arbejdes ved computeren, for tirsdag, onsdag og torsdag, er jeg i Kbh og passe Rasmilla butikken, en hyggelig lille ekstra tjans... Skønt at have tid til at hjælpe sin veninde! Og hyggeligt at møde alle jer der kommer ind og hilser på.
Rigtig god mandag.
lørdag den 31. august 2013
Strikkeprøver til en lækker vinterbluse
Jeg vil lave en lækker blød og festlig bluse. Pasformen er inspireret af 1933'erne, hvor blusen virkelig viste ens figur. Den er kort, til lige under navlen... (Ikke 90'er kort, hvor man skulle vise sin navle). Taljen bliver flot fremhævet, der er venderækker over brystet, og en lækker detalje på halsudskæringen. Ærmerne er trekvart lange.
fredag den 30. august 2013
Tog og butiks strik
Kan man blive træt af at strikke flæser? Jo tak, det skal jeg lige love for man kan... Men det bliver bare SÅ godt, så jeg fortsætter selv om flæsekanten keder mig.
Derfor egner det sig perfekt til at have med ud og strikke på :-)
Endnu en dag i Rasmilla butikken på Amager
Igen i dag, har jeg fået lov at passe Rasmilla butikken, mens Sanne nyder lidt mormortid. Så kik endelig forbi :-)
D. 8 sep skriver Jyllandsposten i deres magasin Viva, en artikel om strik og Fanøstrikkefestivallen, i den forbindelse er der lidt om mine designs, bla denne skønne sag, der jo var mit første design for BC-garn. Så hold øje med Avisen, hvis du også bare elsker artikler om strik...
torsdag den 29. august 2013
Pakker strikketøj
Skalnemlig ind og passe Rasmilla butikken i dag, sammen med Rachel. Det bliver vildt hyggeligt, jeg skal strikke på både bluse og skørt.... Og så skal jeg regne lidt på min herretrøje. Nederst th kan du du se den nye farveprøve... Kan ikke helt beslutte mig...
onsdag den 28. august 2013
En drøm om Grønland
En af opskrifterne til bogen er lige blevet strikket op af min Strikkedame Sarah. Håndledsvarmer og fingerhandske i alpaka (indiecita fra Filcolana).
Iblingerne
I dag bliver Iblingerne 10 uger, så nu er der ikke længe til de flytter ind... 3 uger ca. Nu er vi ved at killingesikre hjemmet, liljer skal ikke stå på gulvet - de er giftige for små misser, lange ledninger, der hænger og dingler... Skal væk... Og så skal der bygges en base til dem, et sted der er deres, hvor de kan gå hen når de vil have ro.... Klatre-kradse træ er købt, det samme er toilettet, en masse legetøj... Vi glæder os... Og Jane Iblingernes menneskemor sidder i den anden ende og bliver lidt trist.
tirsdag den 27. august 2013
Ballerina skørt til børn
Rundt og rundt det går - der kommer virkelig sus i skørterne på min Ballerina skørt til børn. Det bliver endnu vildere, fire lag, det gule til sidst.
Strikkeprøve
Arbejder på en strikkeprøve, i garn fra wool4you, en kropsnær sag, hvor der er indtagninger til talje, skjult i 3 snoninger. Fair isle, altså mangefarvet strik i faste rammer, ingen magiske nøgler - og et ensfarvet stykke med snoninger.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)


















