mandag den 23. april 2012

Persisk Nordisk Re-mix for BC-Garn


Den har ikke været oppe af strikkeposen siden denne skønne eftermiddag på Strikkefestival på Grötö i marts. I morges (ja tidligere i morges) kom den så frem igen. Faktisk havde jeg fået pakket den så fint sammen, at den var lige til at strikke på, der var ingen garner der skulle filtres fra hinanden. SKØNT. Jeg elsker at strikke gobelinstrik/intarsia, men filteret, det er jeg ikke så glad for. Og mon ikke BC-garn vil sætte pris på at designet bliver klar til messen i august - det tror jeg bestemt de gør. 


Jeg strikker på det bredeste stykke nu, så der er 230 masker på pindene, og 13 gobelin-stykker der strikkes over, 1 pind tager knap 35 min, så det snegler sig frem... Inden længe vil jeg nok kunne vise et flot billede af forstykket ;-) Det er skønt at strikke med babyalpaca igen, og de pastelagtgie farver er en sand fryd for øjet. Har selvfølgelig taget en kradsbørstig orange bluse på. på job, så de ikke tror jeg er blevet en pastel-pige ;-) I eftermiddag venter verdens længste møde og fagfordeling, så strikkeposen er pakket. Vejeret lover regn, så detsvære er jeg nødt til at tage s-toget... Strikkedjævlen i mig fniser, det betyder nemlig flere strikketimer på kontoen.

3 kommentarer:

  1. Nogle gange er det altså også hyggeligt, at få lov at sidde i toget med et strikketøj og bare hygge sig. God mandag ønsker jeg dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Jeg måtte ty til bus oveni købet med skift i 2 dage fordi bilen måtte på værksted. Selvfølgelig så jeg det som en fed mulighed for at strikke i 3 kvarter - det skulle være noget nemt for det skulle op og ned i tasken flere gange... MEN jeg oplevede gang på gang at folk kiggede mærkeligt på mig fordi jeg havde sat mig godt til rette med garn og pinde ;-) Men nej hvor jeg hyggede mig og fik strikket rigtig meget strømpe ;-D Hellere det end bare at sidde og kigge ud af vinduet eller overbeglo de andre passagerer eller... God arbejdslyst med dit vildt spændende projekt!

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.