onsdag den 5. juni 2013

Vævestrik blev til hævemasker

På netværksmøde i CPH knitwork, fik vi snakket lidt om betegnelsen for masker man løfter løs af og strikker på næste pind, eller den næste igen. Vævestrik, blev vi enige om faktisk var en ok betegnelse, når man føre garnet foran masken, så den er med til at gøre noget visuelt der minder om vævning. Men når garnet går bagom, og man blot løfter masken som her, synes vi hævemasker er det rette udtryk. Hvad synes du, er du enig eller uenig?
God grundlovs/farsdag

13 kommentarer:

  1. Hm...har vist aldrig strikket nogle af delene - ikke bevidst i hvert fald... Jeg har nok ikke helt vidst hvad de 2 ting er gået ud på, men bare strikket som der har stået i opskriften, som fx i rasmillas model viggo, hvor det jo så må være hævemasker, der strikkes hele vejen op midt på ærmet... Er hel vild med effekten fx hulkrusmønstret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, jeg ønsker virkeligt at det danske strikkesprog, skal udvikles og blive stærkt, så det engelske ikke tager over.
      Eks, mange siger lace om hulmønster/kniplingssstrik/blondestrik

      Slet
  2. Hej jeg synes nu at vævemasker passer perfekt til det man gør. Når man væver løfter man jo trenden og så går skud tråden enten over eller under trenden. Med en farve af gangen Og det er jo det man også gør ved at strikke vævestrik. men som designer kan du jo kalde dit mønster hvad du vil.
    mvh Kirsten fra Fur

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahh ja, sådan havde jeg slet ikke tænkt det, men jeg væver jo også kun på billedvæv. Klogt svar... Åhh det er godt med en blog :-)

      Slet
  3. Jeg synes, at det er ok og sige hævemasker, det forstås hvis af flest, vævemasker er kun for dem der har vævet. Vh Lykke

    SvarSlet
  4. Hævemasker er OK for mig.

    SvarSlet
  5. Hævemasker er OK for mig.

    SvarSlet
  6. Vævestrik, kabelstrik, mønsterstrik, dominostrik er ikke en maske, men måden man sammensætter/strikker maskerne på.
    Hvad vil du kalde en hævemaske på den anden side af arbejdet - en sænkemaske?
    Det er jo bare en løs/ustrikket maske med en tråd foran eller bagved eller en løs/ustrikket maske foran eller bagved en tråd.
    En hestetømmekant kan formes med løse masker, det vil virke forkert at kalde dem hævemasker.
    Mvh. Joan

    SvarSlet
    Svar
    1. Joan, Også et dybtegående svar, du giver mig noget at tænke over og noget at tage med. Som sagt før, så mangler vi betegnelser på dansk, de engelske termer tager lige så stille over, og de synes jeg er synd.
      Slip stitch = vævestrik/hævemasker, Jeg ville ikke kalde en hestetømme på en kant for hævemaske, den bliver jo strikket på hver pind, men altid fra den samme side, derfor føre man maskerne tilbage på venstre pind for at strikke dem.
      Kabelstrik hvad er det?
      Domino, har jeg ikke strikket så meget af endnu, men det er noget andet, hvor man strikker en flade af gangen. Mønsterstrik er heller ikke i kategori med det jeg er ude efter.

      Jeg er ude efter en term, for at man løfter en eller flere masker løs af, strikker de andre masker, på 2. eller 3. p strikkes de masker der er løftet løs af, om tråden ligger for eller bag. Forstår godt hvad du mener med Sænkemasker, for den lægger under de andre i højde, når strikketøjet ligger flat. Men masken der er taget løs af, strikkes 1-2 maskerækker over sin normale plads, derfor "hævemaske" den er hævet 1-2 pinde over de andre...

      Slet
  7. Hovsa noget af mit svar mangler ;)
    1 maske foran en tråd kan du godt kalde en hævemaske og 1 maske bagved en tråd for eks. Sænkemaske i en opskriftsbeskrivelse - du skal så bare beskrive, hvad det betyder. Eksempelvis om det er 1 r løs af eller 1 vr løs af og hvor mange osv.
    Mvh. Joan

    SvarSlet
  8. Jeg tænker på at hævemaske, er et ord som nærmer sig det man gør med masken. Grunden til at slip stich for mig er en stærk betegnelse er fordi den siger hvad man faktisk gør med masken, og så bliver forkortelsen nem at huske for en mindre erfaren strikker som mig... jeg ved ikke hvordan man kan oversætte slip på en god måde, men måske glide-maske? Fordi man lader masken glide over på den anden pind uden at gøre noget med den...

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.