mandag den 10. marts 2014

Strik i fællesskab - Kelim cardigan del 1. Om strikkeprøver, magiskenøgler og sådan klipper du en trøje op


Velkommen til årets første SIFs. Materiale listen og opskriften finder du lige her. I dag og resten af ugen skal det handle om at få viklet nøgler, strikket en prøve, og sidst men ikke mindst at klippe prøven op. Dette er nemlig en cardigan der kræver at man tør klippe i sit strik. FRYGT IKKE, det er nemt og slet ikke farligt.



Find dit garn og pinde frem samt en hæklenål 5,5 mm, nu skal der strikke prøve(r).


Inden du skal i gang med at vikle dit magiske nøgle, skal du beslutte hvor lange dine forløb skal være. Mine farveforløb er et sted mellem 1 og 3,5 omg sådan ca. Du kan regne ud hvor meget garn du bruger på en omgang ved at vikle garnet det antal masker du skal have på pinden omkring din pind. Til strikkeprøven bruger vi 36 m. Du skal vikle 36 m om pinden = ca 1 omg. Læs mere om hvordan du vikler dit magiske nøgle over på Woolspire, hvor jeg har lavet denne vejledning.


Her ser du et af mine magiske nøgler, link gerne i kommentarfeltet til billeder af dine magiske nøgler. 


Og nu til strikkeprøven. Du skal strikke rundt, om du foretrækker strømpepinde eller rundpinde er op til dig. Slå 39 m op med bundfarven, og strik diagram 1, 2, 6 og 7. Du skal placere diagram 2 og 6 centralt. Diagram 3 og 7 begyndes ved maske 2. De 3 første masker på pinden er opklipningsmasker og strikkes i lodrette striber, som beskrevet i opskriften. Jeg strikker første maske med mønsterfarven, anden maske med bundfarven og tredje maske med mønsterfarven.

Når du har strikket din prøve, kan du se om du er tilfreds med dit farvevalg og dit forløb. På denne prøve er jeg ikke helt tilfreds, jeg synes den gule får for meget magt, og prøven bliver for retro 70'er. Derfor beslutter jeg at den gule kun må have et forløb på max 1,5 omg. 


Nu skal hæklenålen i brug. Du skal hækle op gennem maskerne, men fra siden, ind igennem 2 masker, halvdelen af hver. Der hækles i én tråd fra mønster farven i den yderste af de 3 opklipningsmasker og 1 tråd fra bundfarven, den midterste af de 3 opklipningsmasker.


De 3 opklipningsmasker.


Så hækles der ellers bare fastmasker op gennem hele prøven.


På begge sider. Bagefter kan du hive lidt i strikketøjet, så du trækker de 2 fastmaskerækker fra hinanden, og maskerne mellem danner en lille tråd-stige... Det er her du skal klippe.


Og så Ser prøven sådan her ud ikke så fin vel, men når den er vasket og presset sker der noget helt magisk. Som du nok også ser, fik jeg ikke placeret mit ene diagram så fint - men mon ikke det går - godt det ikke var på trøjen ;-) Til næste gang skal du nå at vaske din prøve. Jeg vasker min i maskinen på et uldprogram med et uldvaskemiddel. 

Snakken fortsætter på Facebook og her i kommentarfeltet. Facebookgruppen er rigtig god, når I hjælper hinanden, og et fint sted at vise sin proces. Jeg forsøger at kikke ind dagligt.

Rigtig god strikkelyst.





6 kommentarer:

  1. Jeg har lagt en dugfrisk 2. udgave af opskriften ud på Filcolanas hjemmeside: http://www.filcolana.dk/da/node/571
    Kh Nanna

    SvarSlet
    Svar
    1. Perfekt, så det godt, så har ændret linket ;-) LÆKKER ny side, og på Gavstrik i går var de enige...

      Slet
  2. Hei Charlotte :) Jeg oppdaget din side for et par dager siden og er nysgjerrig på ditt krydderdesign. Kunne tenkt meg å være med på å strikke denne cardigan i fellesskap med andre, men er usikker på hvordan det virker. Jeg trodde det skulle foregå her på nettet, men det ser ikke ut som om det er noen aktivitet...? Er det det samme som KAL på ravlery.com? Uansett, jeg har likevel ikke det garnet som er opplyst i oppskriften. Jeg har imidlertid mye Cascade 220 wool som er 100 % peruviansk høylandsull. Tenkte det kunne være en god erstatning, men forstår ikke helt hvordan jeg lager disse magiske nøklene for å få de til å passe inn i mønsteret? Det må jo være masse arbeid å lage magiske nøkler til denne cardigan; telle og måle på forhånd hvor mye garn som skal brukes... Kanskje det er noe jeg ikke helt har fått med meg...? Som du forstår er jeg norsk -- håper det ikke er noen hindring for at jeg ev. kan følge en fellesstrikking. Krydderhilsen fra Connie

    SvarSlet
  3. Hej Connie velkommen til. Du kan sagtens bruge Cascade 220. Du vikler magiske nøgler ved at klippe garnet i forskellige længder, som beskrevet oven for. Du skal vikle 2 nøgler, et til mønster farve og et til bundfarve. Du kan enten ligge et billede af dine farver op på Facebook i min bykaae sifs gruppe (følg linket i indlægget). Eller du kan sende mig en mail på knitting@bykaae.dk så kan jeg bedere hjælpe dig.
    Og ja det er præcis som på Ravelry. Jeg håber der kommet flere til i løbet af ugen :-)

    SvarSlet
  4. Virkelih bra forklaring på hvordan du vikler nøglerne :)

    SvarSlet

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.