torsdag den 12. april 2012

Sidste kursus dag


I går aftes var det sidste gang, jeg havde begynderstrik, og kald det lige begynder strik igen ;-) Sus og Sidsels, strikkede snoninger med og uden snopind. Der blev prøvet danske og engelske vejledninger. Her er Susannes ene sno-prøve. Super fin.


Sidsels prøve


Lidt lektier, Sidsel strikkede en lækker hue til sin datter, den er strikket i dobbelt tråd Arwetta Classic fra Filcolana. Skøn farve kombination.


Susanne har lavet lækre pulsvarmere, men magiske nøgler, i Peruvian Highland wool, også fra Filcolana. Mobilen og aften belysningen, viser ikke det gode klare farver der er valgt, hvilket er ærgerligt, hvis du vil se hvor flotte de er i dagslys, skal du hoppe forbi og se dem på Susannes side. Og hvis du hopper hen på Sidsels side, kan du se hendes pulsvarmere.

Tusinde tak for denne gang piger, tak for blomsterfrø, glæder mig til at plante dem i den nye have. I har været flittige og rigtig gode.

onsdag den 11. april 2012

broderi med Karen Marie Dehn


Karen Marie har lavet en lille broderi leg, hvor vi brodere på flakoner, mit broderi, går ikke så hurtigt. Jeg brodere nemlig kun i vente tiden foran computeren. Det skulle gerne blive færdigt i denne uge, jeg er meget spændt på at fjerne papiret, og se den tykke hæklede flakon, jeg lavede i No 1 neon, for snart mange uger siden.

tirsdag den 10. april 2012

Air line og ballerina


Jeg er rigtig godt tilfreds med det endelige resultat, bagstingene omkring stenciltrykket får det hele til at gå op i en lækker harmoni.


På ballerinaen er der endelig noget at vise, nemlig lag 1, og starten på lag 2. Det er en nederdel der kommer til at tage tid, for at give en god strutkjole effekt, er der knap 600 masker på pindene inden kniplingstrikket, strikkes på til sidst for at give en fin og feminin kant. Der kommer endnu 2 lyse lag, og så kommer der et stykke man kan vælge at tage over nederdelen, efter behag. nederdelen kan gejles helt op og bruges som udklædning eller som sommernederdel.

Nederdelen er strikket i yndlingsgarn fra Rasmilla, der er en lækker tynd uld/bomuld garn der er rigtig fin og blød. Personligt har jeg aldrig været til bomuld, men i bladingen med uld, er jeg helt vild med den, og har en fornemmelse af at der også er en voksen kjole på vej i garnet... En lækker tynd luftig og let sag, tegnes for mit indre blik.

Vinderen af årets påskeæg

Vinderen er fundet med hjælp fra en online number generator Vinderen er Charlotte T - tillykke Charlotte

mandag den 9. april 2012

Air line


I går tillod vejret heldigvis at jeg fik lavet stencil tryk på Air line vesten. Her til morgen fikserede jeg med varme, og nu er jeg ved at brodere konturstreger på papir flyene.  Jeg har trykt med dæg hvid i mærket pallet fra Panduro Hobby. Den dægger ikke strikket lige så godt som glatte tekstiler, hvis den skulle, ville laget blive alt for tykt og hårdt. 
Regnen høvler ned, så mon ikke også at dagen i dag, bare er en arbejdsdag, men pindene i hånden og en god film. 

søndag den 8. april 2012

Ballerinaskørt


Endnu en børnemodel er kommet på pindene, et ballerinaskørt i Rasmillas yndlingsgarn. Der er ikke rigtigt noget at vise på pindene endnu, andet end et stykke glatstrik i Coral farven. Men mon ikke jeg får strikket en masse i dag ;-) Denne gang strikker jeg i str. 8 år, hvilket betyder at den nok ikke kommer af pindene så hurtigt som de 2 andre børnemodeller.

Air line var et af de navne der kom som forslag til min blogpost om navne til vesten. Så tak til Elsebeth. Nu skal jeg bare lige trykke, når vejret er til det, det er nemlig ude det forgår.

lørdag den 7. april 2012

Vind påskeægget


En tradition jeg virkelig elsker, er påskeæg's jagt. Så her på bloggen kan I selvfølgelig vinde mit påskeæg. Påskeægget består af 100 g ekstra fin merino,  Araucania  botany lace håndfarvet i Chile. Jeg har viklet garnet op omkring en masse små lækre strikke gadges. Altså et rigtigt påskeæg, fyldt med overraskelser. 


Vil du vinde påskeægget,  skal du skrive din mail i en kommentar til denne post. Tirsdag morgen trækker jeg lod blandt kommentarene. Rigtig god påske :-)

Og ja alle kan deltage, jeg sender til hele verden ;-)

fredag den 6. april 2012

Bejiing og ?


Det med navngivning af opskrifter, er SÅÅÅ svært. Kjolen er døbt Bejiing, men vesten ? jeg aner ikke hvad jeg skal finde på. Måske kommer det når den er blevet dekoreret med stenciltryk og broderi. Jeg har ikke fået tegnet mit stencil tryk endnu, jeg er nemlig ikke helt sikker på, hvordan jeg vil tegne mine "papir flyvere", om det skal være en stor flade, eller omridset. Godt påsken er lang endnu :-)

Og så også lige et stort tak, stort set alle mener at farve kombinationen på vesten er ok til drenge. En nævnte lime og lilla, det må jeg selvfølgelig også lige selv se at få prøvet af.

torsdag den 5. april 2012

Drenge vest med broderi og stenciltryk


Mens kjolen tørrede, slog jeg op til en drenge vest. Det tog ikke mange strikke timer, før end den var af pindene. Nu brodere jeg kant, og tegner mit stenciltryk. tanken er at trykket skal være et billede af en papir flyver. Igen er det Peruvian Highland wool fra Filcolana. Jeg brugte de fleste farver, som der er brug i kjolen, jeg undlod rød og gul, i stedet tilføjede jeg grå og syrergrøn, personligt synes jeg det er lidt frækt med orange og pink til en dreng. Hvad synes I? 

onsdag den 4. april 2012

Silke mohair sommertop


Så fik jeg endelig taget et billede, og fik uploaded opskriften til Ravelry shop. Er du en af de mange der har skrevet til mig om "Gul gør glad" som jeg havde i Hendes Verden  tillæg 17 i 2011. Ja så er det nu jeg igen har rettighederne og du kan købe opskriften for 40 kr. her 
Hvis du gerne vil købe den trykt og med garn, kan du købe den hos Rasmilla for kun 140 kr. ex. forsendelse, eller du kan købe den i butikken i Hallandsgade 3 på Amager.

Stencil og broderi


Det skrider godt fremad med min første børnemodel, kjole str. 2 år. I går blev jeg færdig med at hækle kanter og lave stenciltryk, I dag skal der broderes. Når jeg trykker på strik, bruger jeg Pallet fra Panduro, fordi jeg trykker meget køber jeg min farve i liter, og kun primær farver, + sort og hvid. jeg blander selv de farver jeg skal bruge. Men til de der ikke trykker meget, men bare gerne vil prøve det, anbefaler jeg denne pakke med farver. I modsætning til tryk på stof, stryger jeg ikke fra bagsiden, men fra forsiden, med 2 viskestykker over (og uden damp) jeg stryger på lav varme i 5 min.
Kjolen er strikket i Peruvian Highland wool fra Filcolana, et godt solidt uldgarn, som jeg i den grad nyder at strikke med. Jeg nyder de mage farver 48 i alt, det er et garn til en god pris, hvilket betyder meget for mig. Det er ofte jeg kun bruger 20 g af et nøgle, og bruger mange farver. Så tak til Nanna, fordi du har udtænkt et garn til os, der elsker god kvalitet, gode priser og elsker mange farver.

tirsdag den 3. april 2012

Möbiuspandebånd uden vrangside


Som fortalt før, var det på kurset med Kerstin, at jeg fik øjnene op for teknikken "snoning uden vrangside".  Efter kurset, var jeg fast besluttet på at bryde koden der hed, snoning og hulmønster uden vrangside. Og det lykkes! :-) Det er i første omgang blevet til dette möbiuspandebånd. Der er strikket i Treking fra Zitron og Angorett fra Tant Kofta. Pandebåndet egner sig rigtig godt til dette forår, hvor vejeret ikke rigtig kan beslutte sig for hvad vej det vil gå. 


mandag den 2. april 2012

forsøg -> fejl


Denne weekend har været forfriskende. Oven på en super travl uge, pakkede jeg mig ind i tæpper i mit hjørne i sofaen, og fandt mine eksperimenter frem. Jeg strikker og skriver på en børneopskrift. Dette kræver sit, jeg har nemlig aldrig strikket til børn før. Så inden jeg gik i gang, satte jeg mig med Anette D's nye børnebog... Jeg fandt også mit måleskema for børn frem... (et gammelt snitmønster).  Ja og så blev der skrevet og regnet. Jeg glemte næsten at fortælle om Anettes "I min mosters hus" er en fantastisk bog. Jeg har købt min hos Rasmilla.


Et eksperiment der gik i vasken, er halvvanten i Rauma. Det er en ommer!

torsdag den 29. marts 2012

begynderstrik - kursus


Susanne og Sidsels ønske for hvad der skulle lærers på kurset i går, var flerfarvestrik. Jeg undlod at fortælle dem, at det jo ofte betegnes som værende svært... og det så faktisk ud som om de ikke opdagede at det skulle være svært. Der blev grint, snakket og spydtsplejset til den store guldmedalje.


Jeg synes det er ret godt gået, begge strikker trøjer, begge kan nu strikke sokker, snyde snoninger, flerfarvestrik, ja og meget mere. Næste gang, der er sidste gang, skal vi læse engelske opskrifter, og strikke  rigtige snoninger. Og det er jo heller ikke svært, mon ikke vi kommer til at gøre det uden ekstra pind. ;-)

onsdag den 28. marts 2012

Tilbehør - halvvanten


Jeg blev virkelig inspireret på Grötö til at få tegnet de sidste ting til bogen med tilbehør. På Kamillas kursus tegnede jeg halvvanter, som jeg nu strikker op i Rauma, der efterfølgende skal valkes. De kommer til at blive rigtig lækkere i farverne gul pink orange. Jeg tænker at det bliver sådan at man kan købe opskriften til halvvanten på Ravelry, og at den også er i bogen. I bogen er den både som halv og hel vante. 

mandag den 26. marts 2012

SIV 2012 - farvel Grötö


Efter en lang tog rejse, og med to færger, kommer man til den stilfærdige svenske ø Grötö, hvor der ingen biler eller andre trælse larmende kørtøjer er. Her er altså helt stille. Lige hvad jeg trængte til, ro og fred, ingen stress og jag. Nu var jeg klar til SIV


Altså helt stille var der ikke, for vi var jo ret mange kvinder og 2 mænd. Der blev strikket, snakket, hæklet, grint, spist god mad, købt garn i metervis... Sagde jeg vi strikkede???



Lørdag formiddag var jeg på Workshop, ved en total sej svensk pige Kamilla Svanlund - Hold øje med hende, hun er for cool!!!


Hos Kamilla, skulle der konstrueres vanter, kompendiet var lækkert, og meget brugbart, jeg føler mig allerede så meget klogere på konstruktionen, og størrelser. Så det var godt jeg havde meldt mig på vantekursus.


Kamilla, er en ret ung men meget erfaren strikker, hun var super professionel, og jeg måtte spørge hende til mange ting, bare for at vide, hvordan hun var blevet så sej - jeg vil bruge lidt af hendes måde at undervise på i fremtiden.


Efter frokost, var jeg på min anden workshop hos Kerstin Lindh "bort med Avigsidorna" altså væk med vrangsiden. Det var sejt. Jeg kan nu strikke snoninger der ingen vrangside har. her ses prøven.


Og så fik jeg hilst på min veninde Senta, som jeg mødte første gang for 4 år siden. Det er dejligt at se hun har det godt, og stadig er en super sej strikker.

Her sidder vi alle med vores fine snoninger, Svenskerne er alle super strikkere, super søde og sjove, så det var virkelig en rigtig god strikke fest.


Efter aftensmaden var der mesterskaber i hurtig strik, jeg deltog, men vandt ikke min gode veninde Marie Katrine der i mod, hun blev nr. 4 (jeg mener det var nr 4). SÅ SEJ er hun.


Søndagmorgen vågnede vi til dis, jeg havde ellers håbet på at få taget et dejligt billede fra Janes og mit rum, men det lykkes ikke rigtig.


Søndag formiddag, sad jeg og strikkede med Febe, tænk hun er også til magiske nøgler. Febe og jeg hyggede os rigtig godt, og faktisk var det svenske sprog slet ikke et problem... FEDT


Senere rykkede vi ud, og nød det dejlige forårsvejr. På bordet kan i se min model til Bc-garn, der  er ved at blive til noget... 


Kl 15.30 vinkede Janette, Jane og jeg farvel til Grötö. Jeg glæder mig allerede til næste år. 

En dejlig weekend


Det er mandag morgen, og helt frisk kan man ikke kalde mig - men i det mindste rask og glad. Kom hjem fra Götö i går aftes. Det har været en fantastisk weekend, som jeg glæder mig til at dele med jer. Her til morgen, får jeg nu kun sagt - Tak for en dejlig weekend til hele Grötö og til de svenske statsbaner, for at have tilføjet mange timers togstrik, i gode strikkevenlige omgivelser ;-)

torsdag den 22. marts 2012

Smask Pink Kjole i garn fra Aalerusen


Smask, sagde det i mit øje den anden dag, da jeg kikkede forbi Julias ny-farvede garn. Og klik klik klik, fingeren havde bestilt garn. Lækkert garn. Nu springer jeg alle design planer og strikker en Smask Pink Kjole, der skal på Ravelry. Den er allerede skrevet løst, og er nu igang med at blive strikket op - JEG KAN NEMLIG STRIKKE OG REGNE igen... Nu skal jeg bare finde en fin underkjole, som kan passe til. Kender du links til gode online shops, med underkjoler, så send dem gerne.  Da jeg købte garnet købte jeg også tilsvarende mængde ufarvet garn, da jeg troede jeg skulle strikke 2-farvet strik... Nu har jeg lumske planer om at Julia skal lave en Kaae'sk farve til det... Hvis hun altså har lyst til bundne opgaver ;-)

onsdag den 21. marts 2012

Pakket og knar (klar)...

Influenzaen har ramt mig - kan nærmet intet, andet end at ligge på sofaen, pakket inde i dyner, og se tv-serier og sove. Her bliver ikke strikket mange masker. Jeg har dog fået trykt 5 poser til gave kit. Lagt 5 gave bøger frem, og fundet min dags dato blok... Og nu ligger jeg mig så igen...