Jeg vil lige dele lidt flere billeder fra i søndags. Se hvor de hygger :-)
mandag den 24. september 2012
Tung ugeplan
Før solen stod op, før jeg skulle på job... Sad jeg og sammensatte mine 5 vigtigste punkter i denne uges ugeplan. Og det er altså kun de vigtigste, der er andre punkter, som jeg har i min store Maylandkalender. På trods af at hele lørdag var afsat til strik, blev jeg ikke færdig med noget. Oplevede dog noget jeg ikke har oplevet i flere år - siden jeg droppede farmors strikkepinde og gik over til moderne ergonomiske pinde... Min ringefinger på højre hånd begynde at sove efter 8 timers strik. Jeg måtte tage små pauser... Og hvad nåede jeg på P2.5 25 cm...
Pynt din cykel med strik
Når nu vi er ved at strikke pynt til cyklen i efter årets S.I.F's så synes jeg lige jeg ville vise denne fine lille cykel jeg så i går i Ramløse. Er den ikke fin. Man er ikke i tvivl om at den kan køre rigtig stærkt, se lige det kvaste.
Og styret, FEDT ikke. Jeg tror at her er brugt maskinstrik, der er valket let i maskinen. klippet af store stykker, og så syet på. Arbejdet er rigtig fint. Bliver du inspireret? Jeg gør!
søndag den 23. september 2012
Ramløse ulddag
Her er mange lækre boder, og fine udstillinger. Har købt lidt håndspundet ved Bente Borgstrøm der har rokkeriget. Jeg sender billeder senere, her får du den søde fugl.
Ramløse ulddag
Om 30 minutter kommer Lene og samler mig op, og så triller vi mod Ramløse. Lene skal undervise 2 gange, mens jeg bare skal undervise 1 gang, så jeg får rig mulighed for at gå og snuse lidt garn inden. 10 kursister er meldt til mit hold, et rigtig godt tal, jeg har normalt 12 som max, da det ellers er svært at nå alle. Jeg glæder mig meget til at se jer i Ramløse
lørdag den 22. september 2012
20 cm mere og så er det en bluse
Jeg har allerede strikket 20 cm på den i dag, faktisk har jeg ikke lavet meget andet end at strikke, og gøre klar til i morgen. Mangler at rulle 70 små nøgler garn, så er jeg klar.
Æbler
Æblemuffin med mandler serveret med øblejuice... Tiltrængt i dag, hvor jeg har planer om at få strikket mindst 1 model færdig.
Godmorgen
Ahh 1. Weekend med rigtig soveværelse, vi ligger i sengen og drikker kaffe, snakker - og kikker ud på en meget diset morgen
fredag den 21. september 2012
Til langt ud på aftenen
Jeg er ved at tegne diagram til Filcolana, det er en af de ting ved at lave strikkedesign som jeg rigtig godt kan lide. Det er et snonings mønster jeg er ved at tegne. Det har taget et par timer, og nu er jeg ved at være i mål. Skal bare lige finde ud af hvordan jeg tegner vendepinde ind :-)
S.I.F's Pynt din cykel del 2
Så er vi nået til del 2 og der skal regnes.
Min strikkefasthed 17 masker og 24 pinde giver 10 gange 10 cm.
Stykket på min cykel der skal pyntes, måler 11 cm for neden og 45 for oven, den er 27 cm høj
Det jeg nu gør er at regne min strikkefasthed på 1 cm, det gør jeg ved at dividere med 10
1,7 m = 1 cm
2,4 p = 1 cm
På de 11 cm skal jeg slå 19 m op og på de 27 cm ca 65 p skal jeg øge mit madketal så jeg slutter med at have 76 m altså 45 cm. Der skal altså øges, Det regner jeg mig frem til ved at trække de 19 masker jeg har slået op, fra de 76, jeg skal slutte med at have = 57 m, dem deler jeg med 2 = 28,5, jeg vælger at runde ned til 28. Jeg skal altså tage ud 28 gange på 65 pinde. 65/28 = 2,3, jeg skal altså tage ud ca på hver 2. pind. Nu sjusser jeg lidt (det er jo trods alt til en cykel)
Jeg øger med 1 maske i hver side på p 2, 4, 8 (altså den 6. pind øges der ikke på) osv. Jeg strikker frem og tilbage i glat strik hvor jeg strikker i stribet af mine rester. Jeg vil tekstil trykke på det når jeg er færdig.
Ugeplan
Jeg er bag ud, det er fredag, og jeg har ikke fået fjernet en eneste lap fra min ugeplan. Det er ikke fordi jeg har dovnet, ting tager bare tid, håber at kunne nå en masse i dag.
Vinderen af Septembergaven
Og vinderen er..... Annelise, send mig en mail på knitting snabelA bykaae punktum dk Det er fnider med min mail i dag, da jeg skifter webhotel, så du vil ikke høre fra mig i dag.
Hilsen Annelise
torsdag den 20. september 2012
Og så lidt aftenstrik til en god film
Min dag har været centreret omkring strik, og naturligvis slutter den også med et par omgange strik. Mit aftenstrik i disse dage er "når lærken slå sin trille" for BC-garn.
Inspiration
I morges lå jeg og kikkede ud over havet, så på mågernes dans i luften. Dagen igennem har jeg tænkt at det må kunne omsættes til strik. Pludselig kom jeg i tanke om farmors mågestel. Hos Rasmilla fik jeg fluks samlet indiecita baby alpaka sammen, og som de så klogt sagde der inde guld til kanten. Nu er spørgsmålet bare... Hvad finder jeg mon på at strikke???
Solopgang og morgenstrik
Så ligger/sidder man her og nyder morgensolen med en kop kaffe og et strikketøj. Endnu en fordel ved at vi går mørkere tider i møde.
Abonner på:
Opslag (Atom)



























