mandag den 24. juni 2013

Præcis 6 mdr til juleaften **^_^**

Her på Sankt Hans dag, har vi snart sommerferie, og så er der kun 6 mdr til jul... Det er den ene af Johannes døberens helende dage, vi fejre den som julen, aftenen før. Det har været min sidste religionstime i 5. og 6.kl en super time, den rundede årets hjul godt af, til jer der ikke ved det... Så er ham der Hans vi fejre Sankt Hans aften = helgenen Johannes. Måske var der 2 der hed Johannes, siden han blev forkortet til Hans... Det er 5. Klasses bud... Men man ved det vist ikke rigtigt;-)

Nu skal der strikkes, regnes årsregnskab, og spises frokost (jep den er god nok frokost lidt over 16)..., feta salat, med massere af frisk basilikum, pesto, tørrede dadler og mandler, og en humpel rugbrød under... Det kan varmt anbefales.

Vi elsker vor land men ved midsommer mest

Man kan vel begynde at kalde det en tradition, når vi nu på vores 2. År i Strøby Egede, er med naboen i Solgårdsparken til Sankt Hans. Jep det er min trøje for Karen Noe som naboen er i, den er rigtig fin til hende. Fedt når nogen kan bruge det man strikker :-)
"Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans" hvornår pokker, blev Johannes døberen til en Hans? Det er dagens spg i religions undervisningen i 5. Kl. Sammen med en masse andre Sankt Hans spg. Sidste religions time, sidste idræts time... Sidste uge.

Vuf Vuf cardigan for Filcolana

Jette strikker vuf vuf cardigan, til vuf vuf serien, der består af en sparkedragt str 3mdr til 2 år, en cardigan str 9 mdr til 6 år og en kjole i samme str.

lørdag den 22. juni 2013

Kl er 22:00

Bornholmer færgen er på vej forbi, så ved jeg klokken er 22:00. Efter en aktiv dag, først på vandet og så i haven, så sidder vi og nyder en sen aftensmad, og en dejlig vin. Farmors grydelapper, synger på sidste vers, mon de kan dekrypteres og hækles igen?

Kajak

Nu kom jeg endelig ud i den kajak, altså bortset fra at stige i, og stige ud, er det jo ret så let.
Er mine arme tunge lige nu? Ja!

Men min lænd og mine skuldre, de er løsnet godt op. Det der roning, gør vist noget godt for en strikkekrop.

Kiiro i vask

Flere af jer har spurgt til hvordan lamaulden opfører sig i vask.... Glimmerende, jeg har vasket den med et godt uldvaskemiddel, købt hos Rasmilla. Hældte bare midlet på trøjen, bare et par dråber, ind i maskinen, kold, håndvask, 400 omdrejninger. Jeg har lagt trøjen til tørre på gulvet, på et håndklæde, jeg brugte lidt tid på at trække den i form, så kanen er lige. Nu går jeg og skifter håndklæde, og trækker i form flere gange under tørringen.

fredag den 21. juni 2013

Bolero-sjal

Jeg er over halvvejs med bolero sjalet, dejligt at få strikket lidt på det igen... Var løbet tør for garn, godt Gitte fra Filcolana kunne yde hurtig hjælp. Gotlandsk pelsuld, er en uld for os der elsker uld, den er så super lækker og levende i sin struktur og farve.

Sommerhus strik - hæfte

Arbejder på en sok, til hæftet sommerhus strik, dette er den kortestes model, den kommer i flere længder og str. Det lækre garn er fra strikkegarnet. dk  http://www.strikkegarnet.dk/webshop/strompegarn.html

Iblingerne er nu 2 dage gamle

Jeg har lige været over og læse Janes blog http://rysteribs.blogspot.dk/ og snuppede et par billeder... 2 små killinger flytter ind på Kystvejen i september. 

torsdag den 20. juni 2013

Hedetur

Puh ha det var en varm dag... Vandet er helt perfekt, køligt, stille og rent. I morgen skal jeg ud i min første tur i kajakken...  Er ret spændt. Ib har fået iblinger = min veninde Jane har en hunkat der hedder Ib, hun har fået killingen... Så nu skal vi have kat.
Min aftale med Nanna måtte jeg aflyse, de 3 modeller ligger og pynter på mit spisebord...

Vuf Vuf cardigan for Filcolana


Min strikkedame Jette er i fuld gang med at strikke Vuf Vuf cardiganen. Hun har netop modtaget diagrammet, og sidste del af opskriften. Dette er str 4-5 år. Opskriften går fra str 1 år/80 cl, 2 år/92 cl, 4-5 år/104-110 cl og 5-6 år/116-122 cl. Det er en masse dejlige designs jeg har gang i til Filco-Nanna. Der er ingen tvivl om at, jeg synes det er super fedt, det er dejligt at haven en fast kunde der aftager så meget.

Kiiro kant

Krebsemasker, blev foreslået. Dem har jeg aldrig hæklet, så måtte lige nær kikke en video. Det bliver bare rigtig fint, og er super nemt. Krebsemasker er min nye yndlingsmaske at hækle.

onsdag den 19. juni 2013

Sådan gør du - hvad er en Raglan?

I disse dage holder jeg kursus i customize, på kurset var der en del forvirring om begrebet Raglan...

Hvad er en Raglan?
Hvordan strikker man en Raglan?
Og hvad er forskellen på en Raglan og et rundt bærestykke?

Derfor tænkte jeg at det var på tide med en ny, Sådan du...

På billedet nedenfor ser du en skitse af en Raglan sweater. Raglan'en er strikket nedefra (den kan også strikkes oppefra, resultatet er det samme).

Forestil dig at du strikker rund - ryg og forstykke hænger sammen, (du kan også strikke frem og tilbage på pindene og sy sammen).
Først strikker du kroppen, når den er så lang som du ønsker, målt fra lige under armen, og til der på taljen/hoften, den skal gå til.
Næst efter strikker du ærmer, 2 stk det sammen gælder som på kroppen, de skal måles fra lige under armen, og til der på håndleddet, hvor du ønsker de skal stoppe.



Nu skal ærmerne sættes til kroppen. Når jeg sætter til, kan jeg godt lide at lade maskerne under ærmet hvile, så jeg kan sy dem sammen med åbne maskesting. Men måske vil du blot lukke af, og sy sammen.

Jeg lader hvad der svarer til en 4-8 cm i masker hvile, både i siderne på kroppen, og under ærmet.

Nu sætter du dit første ærme til, der hvor du sluttede din omgang på kroppen på ryggen, Sæt en markør M1 (omgangs start), strikker over ærmet, sætter den næste markør M2, strikker over halvdelen af kroppens masker, sætter M3, strikker over andet ærme, og sætter M4, strikker over ryggen, og er nu ved omgangens start M1.

Raglan, er den måde du strikker dit bærestykke mindre på, ved at mindske antallet af masker fra bryst til hals. Raglan lukningen, ses som en lige linje, fra ærmegabet op til din hals dannet af aflukninger (eller udtagninger, hvis strikket oppefra). Indtagningerne / udtagningerne gøres på hver side af markøren (eller en mærke maske) ofte tages der ind på hver anden omgang. Linjen med dine aflukninger går fra begyndelsen af din armhule. til øverst på skulderen, hvor skulder og hals mødes.



Eksempler på Raglan 
Bifrost sweater strikket oppefra og ned - en god begynder sweater Køb opskriften her

Mini me cardigan, strikket nedefra og op. Køb opskrift med eller uden garn lige her

Hent en gratis mini guide der handler om at strikke mønster over din raglan lige her 

I mange opskrifter ser man at der er masker mellem Raglan-lukningerne - disse kaldes ofte for mærke masker , og der derfor vil der måske være 8 i stedet for 4 markører, lad dig ikke slå ud af dette. placer dine markører brug en afviger (en anden farve) til omgangs start, så kan det ikke gå galt. Markørerne hjælpe dig visuelt til at se hvad du skal.

Indtagninger på en raglan 
Strik til M1, strik  2 r sm, strik til 2 m før M2, lls (løft 2 masker ret af, før dem tilbage på venstre pind, og strik maskerne drejet ret sammen) efter M2, 2 r sm, gentag på denne måde, med at strikke lls før en markør og 2 r sm før en markør.  

Strik masker sammen...
Før en markør lls (skråner mod venstre)
Efter en markør 2 r sm ( skråner mod højre)



Hent min gratis mini guide til nedefra og op + oppefra og ned raglan tutorial lige her 


Men hvad er så forskellen på Rundt bærestykke og en Raglan?

På islændersweatre ser du ofte et rundt bærestykke, der er altså taget en masse masker ind på en omgang, så er der strikket nogle omgange uden og så tages der ind igen.

Eksempel på Rundt bærestykke

Kornblomst, strikket oppefra og nedefter. Køb opskriften her

I dette kompendium viser jeg en række ind og udtagninger, der er rigtig gode at kunne når du strikker raglan. Køb her for bare 35 kr 


Rigtig god strikkelyst
Charlotte❤️





Vrang hul bluse

Så er min vrang hul bluse for Filcolana kommet af pindene, og det er vist på tide den får et navn, mon ikke smootie er fint, inspireret af dagens undervisning...

Haven

Altså lige bortset fra at det vælter op med uønsket beplantning i disse dage, så er jeg nu ret glad for vores lille have. Jordbær i spand, æbler på træ, istop urt, altsammen på vej mod spiseklarhed.
Vandet er ikke lunt, men badeklar, det er det.

tirsdag den 18. juni 2013

Grrr øv - møj mønster

Har trævlet den hæklede kant op, det blev bare ikke pænt, har siden tidligt i morges grublet over, hvad det så skulle være for en kant, og er det kommet til mig endnu? NEJ :-(

Tip til at trævle op i lamauld.... Kom strikketøjet i en pose, læg det i fryseren i 30 min, trævl lystigt op, jeg havde også en nål, til at kradse op, de få steder, hvor garnets lange fibre, holdt om hinanden. 

mandag den 17. juni 2013

Så er man ude igen

Ok det ér sommer, og jeg elsker København på denne årstid... Så enhver undskyldning for at tilbringe ekstra timer i byen er kærkommen.
I dag er jeg gået på Lotte's i Kronprinsessegade, mens jeg venter 3 timer på et overleveringsmøde af en elev fra min klasse, der skal starte på en anden skole inde i byen. 
Nu sidder jeg her med en god frokost, og skriver/regner Purple rain i 6 str. Jep, du læste rigtig, 6 str... 

Hulmønster på vrangen

Farve 813 fra Filcolana er en farve du skal glæde dig til, den kommer til september.

Jeg elsker at den inderste tråd lige er til at trække ud af nøglet, det nye look på bandarolerne, gør garnet mere eksklusivt. Har jeg nævnt før at Arwetta C og mig, vi har et helt særligt forhold... ;-) elsker det garn. 

Lige nu strikker jeg en bluse i hulmønster, strikket fra vrangen.

søndag den 16. juni 2013

Strik Camp

Så går turen hjem igen. Sikke en stemning, på trods af træls vejr, har det nu været en dejlig dejlig dag, med søde og kreative mennesker :-)
Tak for denne gang Korsør, håber vi ses næste år!

Strik camp

Hygge