tirsdag den 13. marts 2012

Taske til Knitting by Kaae Kit's


Her til eftermiddag, har jeg lavet det første prøvetryk til mine strikke kit tasker. Mit første kit bliver en kort poncho, strikket med magiske nøgler. Den kommer i 2 farvekombinationer til at starte med. Vejledende udsalgspris er ved at blive sat. Mine kit's er at finde første gang på Stick fest i Väst. Ja den er godt nok Sverige får den første købs mulighed :-)
Hvis du gerne vil have mit første Kit i din butik så kontakt mig på knitting@bykaae.dk og forud bestil.

Garn fra Aalerusen


I lørdags kørte jeg til Odense med Julia AKA Aalerusen, og inden jeg skulle videre mod KBH, drak vi lige en dejlig kop kaffe i Julias køkken, og snakkede strik. Elsker at fagnørde, SSK eller som Julia kaldte den LLS masken (løft løft strik), var nok det vi talte mest om. Hvorfor bruger vi den ikke i det danske, og hvorfor oversættes den til en maske den ikke er, den er ikke 1 m løs af 1 r træk over, den er ikke 2 masker drejet ret sammen. Den er 2 masker ret løst af over på højre pind, stik venstre pind ind i begge masker foran arbejdet, garnet om højre pind, og træk igennem se video under SSK link. SSK er en indtagning der hælder mod venstre, og er et perfekt spejl til 2 ret sammen der hælder mod højre.
SSK, hvad kalder I den? Jeg snupper Julias LLS. 


Design snakkede vi selvfølgelig også, og blog, hvad er det vi vil, hvor er vi nu, og hvordan kommer vi derhen hvor vi gerne vil hen...? Livets store spg :-) Der hvor jeg gerne vil  hen med Julias garn det er let at finde på. Nemlig noget tilbehør til bogen med tilbehør. (Uhh den er snart ved at være på plads i forhold til opskrifter). Julias garn er superlækkert uldgarn, håndfarvet unikagarn. 2 farver jeg tror der kommer til at hitte nu  og her er "Forår 2" ( den pink og blå) og  "neon grå"(den er vist her).


Så frem med Rachels og Sannes bøger jeg lige har lånt, den store blok, blyant, garn, pinde og måler. Der blev strikket en lille prøve på et mønster, regnet, og nu er jeg ved et alternativt halsrør, i et fedt mønster i både kniplingstrik og snoninger. Jeg strikker med nøglet der hedder "neon grå". super fed farve, Den er så stille og så sart, og alligevel ikke, for neon'en sætter fut i den.

Tak for en hyggelig biltur hjem, og hygge i køkkenet ;-)

mandag den 12. marts 2012

Fiberfest i Ry


Mandagmorgen, endelig er det tid til at dele alle de skønne billeder med jer. Fiberfesten i Ry var for FED, der var bare styr på sagerne. Jeg fik tildelt dette skønne klasseværelse, med smartboard og gode møbler. KBH kommune, her kunne I lære lidt, tag på studietur i Ry og se hvordan de får det til at hænge sammen... Nå ikke noget lærerbrok fra mig.


Som I ved var jeg meget tidligt oppe (04:00) med taxi kl. 05:00, i S-toget kl 05:36 og i Ry kl 08:41, klar til undervisning 09:30. OK det var en dårlig plan, jeg indrømmer nu... Næste gang jeg har tidelige workshops i Jylland, sover jeg der!


Bodil bød velkommen, over 600 kikkede forbi Mølleskolen i lørdags. Jeg er imponeret, det er vildt så mange strikkere vi er, og så mange der bare elsker at komme ud.


Første hold var fuldt booket, og sikke en fest vi havde. Andet hold var ikke helt fyldt, så her troede jeg festen ville slutte, men nej - det var bare en lang fest. Nyd resten af billederne, og se hvor gode mine kursister var til at vælge farver, strikke bobler, og i det heletaget til at hygge sig. TAK for en god Fiberfest!



Elsebet havde lektier med - Garam Masala ;-)











Lyn strik






Mere lyn strik









Og alle jer der venter på mail, den kommer i eftermiddag.

fredag den 9. marts 2012

Forberedelser til Fiberfest i Ry


Nu er jeg næsten klar til at tage toget i morgen kl. 05:36 mod Ry. Der er lige et par ting jeg ikke er færdig med. Jeg mangler at vinde 100 små 10 g nøgler (de første 100 er rullet). Det er nemlig sådan at der følger 2 nøgler med det kompendie man køber for 50 kr. der ud over er det muligt at købe ekstra nøgler for 7 kr. stk. Sådan er det ikke altid når jeg holder kurser, men denne gang bliver det sådan.


Ja så mangler jeg at samle 30 kompendier, der kommer nemlig 15 på hvert hold i morgen, jeg er booket helt  HELT op.  Det er vi vist nok alle sammen mere eller mindre, så der må komme rigtig mange til fiberfesten.


Ind på computeren, tjekke endnu engang om alt er husket - Sådan som eks. mit eget strikketøj til at vise, hvordan man strikker med de magiske nøgler... ;-)

Jeg er spændt på om jeg møder nogen i toget på vej der op i morgen. Jep, det er mig der strikker i vogn 62 på plads 25, kom bare og slå dig ned med dine pinde og det er så IC-Lyntog 15.

Strikkekursus ved Kaae


I onsdags blev der strikket til den store GULDMEDALJE, Sidsel og Susanne fik strikket deres første strømpehæl. Begge piger har jo tjek på både at strikke og læse opskriften, mens vi snakker lidt. Det er ret godt gået - Man kan faktisk ikke helt kalde dem for begyndere.


Det er lidt hyggeligt med sådan et meget lille hold, for vi når en masse. Tiden, den skal der evalueres på, er 2 timer nok, skulle det hellere være 3 timer hver gang, og så bare forkorte til 4 gange???


Linneastømpen, Sidsel strikker også på Linnea blusen hjemme - Ja de er flittige og laver mange lektier ;-) Hvilket jo er en fordel, for at få det ind. Og kan man lide en god udfordring, er det rigtig fint at arbejde med noget der ikke er helt let. Youtube er en god ven ikke Sidsel.


Susanne er også klar til at begynde på en bluse, jeg mener bestemt at det var denne pinke sag fra Familie Journalens strikkekartotek. Jeg kan varmt anbefale et kik forbi, her er masser af gode sager, fra gode designere.

Jeg glæder mig til onsdag, i mellemtiden følger jeg med på bloggene. 

onsdag den 7. marts 2012

S.I.Fs del 4

Sidste del - del 4 finder du her

Ugens billeder - Der bare er så flotte.

I næste uge viser jeg alle de færdige billeder om onsdagen, så deadline, hvis man vil have sin SIFs med på blogger er onsdag kl. 14

god strik

Facebook
Marianne














Helle














Gitte


















Lilian














Rikke


















Glæder mig til at kunne vise flere billeder i løbet af ugen.

tirsdag den 6. marts 2012

Fiberfest i Ry


Lørdag morgen kl 05:32 skal jeg med toget til Ry - for jeg skal nemlig undervise hele 2 gange i flerfarvestrik med magiske nøgler til Fiberfesten.
 Kl. 9.30 har jeg min første workshop. Bodil er så sød at hun kommer og samler mig op på stationen, så der ikke er så meget stress på

Jeg er spændt på hvad en Fiberfest rummer, vi er 7, der kommer og underviser; Anette Danielsen, Hanne Pjedsted , Dorthe Hedehus, Julia Zhale, Rie Krogh, Trine Thierry, Mie Poulsen - ja og så mig. 


Og hvad skal man så lave hos mig???  Jo den er god nok, pulsvarmere, jeg har lovet et par stykker at jeg nok skal tage lidt garn med man kan købe, så jeg ruller små dunter på livet løs. Husk Pinde du kan strikke rundt på, p. 5 er vejledene, nogle kommer helt op på en 6'er. 4-trådet uldgarn, der løber 100 m på 50 g. i mange farver.

JEG GLÆDER MIG!!!

mandag den 5. marts 2012

Cinnia eksperiment


Har fået nyt garn med posten. Garnet er faktisk så nyt, at det endnu ikke kan købes. Jeg skal lave et design i garnet til Filcolana. Jeg har tegnet en bluse. I mellemtiden leger jeg lidt med konstruktionen til et taljetørklæde mere.
Om garnet: lækkert bøldt 100% merino, 150 m = 50 g. vejledende pind 3½ - 4 mm. Garnet er 3-trådet tvundet i en god rund form, der giver en super flot og tydelig maskedefinition derfor egner det sig særligt godt til bla. snoninger, eller andre ting hvor man ønsker at vise maskerne tydeligt.
Glæd jer til at få fingerne i garnet!

søndag den 4. marts 2012

Kelim Cardigan for Filcolana


I dag bliver den færdig, i dag får jeg regnet alle beregningerne igennem igen, får skrevet opskriften, og sendt den til Nanna. Det er  i værttilfælde det der var udgangspunktet, da jeg satte mig ved computeren her til formiddag. Og det går faktisk også meget godt. Jeg ved der er flere af jer der ude der venter i spænding. Så tak for alle de søde beskeder I har sendt til mig på Facebook og her på bloggen. Tak for alle tilbudene om at kunne teststrikke den for mig. Tak til Nanna der har testet, og fundet fejl og mangler, og er kommet med mange gode tilføjelser. Har snup hapset et billede af hendes smukke version.