fredag den 7. juni 2013

Højsol = montering

Her i højsolen, er jeg rykket ind, det passer lige med, at jeg kan montere Purple Rain. Skrive opskriften ind, rentegne diagrammet, graduere opskriften... Og mon så ikke solen er til at være i igen.

Kiiro

Jeg er rykket i haven med mit strikketøj. Michael fik overtale mig til en hurtig, meget hurtig svømmetur, for jeg siger jer - vandet er iskoldt.

Jeg strikker korte pufærmer på den lille trøje, det er både sødt og praktisk. Over ærmer og bærestykke strikker jeg riller, her undlader jeg mønsteret.

torsdag den 6. juni 2013

Jeg elsker Arwetta Classic

Mit togstrik skrider frem, har strikket kroppen og de små ærmer, nu skal de bare sættes til... Tænker allerede nu at det er ærgerligt mit arwetta classic projekt er ved at være færdigt? Må hellere finde på et ny. 

onsdag den 5. juni 2013

Vævestrik blev til hævemasker

På netværksmøde i CPH knitwork, fik vi snakket lidt om betegnelsen for masker man løfter løs af og strikker på næste pind, eller den næste igen. Vævestrik, blev vi enige om faktisk var en ok betegnelse, når man føre garnet foran masken, så den er med til at gøre noget visuelt der minder om vævning. Men når garnet går bagom, og man blot løfter masken som her, synes vi hævemasker er det rette udtryk. Hvad synes du, er du enig eller uenig?
God grundlovs/farsdag

tirsdag den 4. juni 2013

Byvandring

Jeg skal til netværks møde i cph knitwork i dag. Jeg har brugt hele eftermiddagen i byen, nærmere betegnet - Nørrebro, mit Kbh. Jeg startede på Nørrepor, gik i uldstedet, videre til blågaatdsplads på Floras, sidde nyde det leben der er. Over folketspark, gennem assistensen, ad jægersborggade, stefansgade og til Dagmarsgade min gamle gade... Og da jeg først stod der, vidste jeg at jeg måtte på det eksotiske hjørne på Jagtvej og spise aftensmad, en vegetar sandwich med en urtedelle.... mums! dagdrømme lidt om den gang Michael og jeg boede her... Kan kun savne det på en dejlig dag som i dag. 

Pink tirsdag

Pink pink pink - har jeg sagt jeg elsker pink? Har glemt pind til ærmer, så må ud og shoppe efter job

Kiiro - gul

Har tænkt lidt over at prik var et træls navn til cardiganen. Så hjernen blev lagt i blød.pludselig tænkte jeg, hvorfor ikke et japansk navn? Så ind på Google translate.... Jeg prøvede flere ord: prik = Dotto, det duede ikke, så var prik bedere. Cirkel = sākuru bedere men ikke god nok. Så kikkede jeg på farven, karry = karë, dur ikke. Gul = kiiro, se nu, det er sødt. Så fra nu af er Prik blevet til Kiiro.

mandag den 3. juni 2013

Ugen der gik

Okay, forrige uge var sindssyg. Jeg arbejdede knap 60 timer på designs, workshop udvikling og strik. 
Hvad der ikke tæller i regnskabet, var Michaels og min jagt på et godt sted til at tage billeder til Dimserier. Vi havde et par steder i tankerne, nåleskov, eng og vand. I Pram skov fandt vi den skønneste brændestabel... Se lige, er den ikke skøn? 
Denne uge bliver lige så vild, der skal bestilles workshop garn, printes kompendier, pakkes til foredrag. Strikkes og skrives på flere designs. Godt onsdag også er en fridag :-) 

Strikke-Camp 2013


Skal du på strikke-camp d. 14.-16. juni? 
Jeg kommer d. 16. og skal hele 2 ting. Først et foredrag fra kl. 9:30 - 11, og så Krydret strik workshop fra 12-15. Det bliver en vild dag, først og fremmest fordi, det er årets første festival, og så fordi, jeg både skal holde foredrag og undervise. Åhh jeg glæder mig.
At det bliver lidt kringlet at komme fra Strøby Egede til Korsør er så en anden ting, da kurset blev booket, var det muligt at nå med offentlig transport, det er det ikke nu. Så der må bruges en taxa fra Korsør st, godt der kun er 2,4 km, havde jeg ikke 2 store Ikea poser, ja så var nu jeg gået. 

Jeg er nu utroligt spændt på at holde foredrag, som jeg har forstået det på hjemmesiden, er foredraget gratis, og der er vist plads endnu. Men min workshop er fyldt, det har den været længe - FEDT at krydret strik stadig trækker fuldt hus :-)

Vi ses på strikke-camp'en **^_^**

lørdag den 1. juni 2013

Grill

Grillen bliver tændt for første gang i år. Gode pølser, grillet tomat og røget kartoffelsalat. Nu sidder vi bare her og nyder den varme vindstille aften. Lige som resten af Strøby Egede. Har du nydt 1. Juni?

Sommer og sol

Nu sker det... Det er sommer **^_^**

Jeg nyder solen, strikketøjet, og overvejer om badebroen skal bruges, skulle man hoppe i vandet... 

Prik

Det er næsten for var t til at strikke i Lamauld i dag. 

fredag den 31. maj 2013

Prik i samarbejde med Strikkebogen - om lamauld


Nu begynder det at ligne noget, mønsteret træder i karakter i det lyse, men dejligt karrygule garn. I går fik jeg de skønne maskemarkører af Wenche, du kan også få nogle fine nogle 5 stk for 10 kr i hendes shop my daily junk. De er virkelig fine, og skønne i farverne.
I dag har jo været en dag i LAMAULDENS tegn, og hvad har jeg så at sige om det? Jo jeg er hooked. Jeg spurgte Trine om der var noget jeg kunne tilføje om garnet. Altså ud over at det er drøn lækkert at strikke med, og de viser maskerne rigtig flot i teksturstrik. Det er super blødt, minder lidt om en kattekilling i blødhed. Garnet egner sig fantastisk til min cardigan str 2-8 år, ingen kan sige garnet klør. 

FAKTA og Lamauld:
 Lamaulden er et eksklusivt naturprodukt der har en unik evne til at beskytte i mod kulde i det Lamahår er hule og ikke kompakte som det ses ved fåreuld. Lamaulden har derfor en bedre isoleringsevne end fåreuld. Lamauld har også færre skæl end fåreuld og klør derfor mindre end uld fra får. 

Krydret strik hos Strikkebogen.dk

Jeg er rigtig glad for at Trine har taget min bog ind. Er du forhandler at garner fra Strikkebogen.dk kan du købe bogen til din butik hos Trine, og er du ikke forhandler, ja så kan du faktisk også købe bogen hos Trine.

Nu er jeg ingen garndiktator, og går stærkt ind for at man vælger det garn man kan lide, og så efterfølgende finder en opskrift man vil strikke. Mange af opskrifterne i bogen kan strikkes i Lamaulden eller Yakuen. Har du ikke prøvet Trines babyalpakka, ja så skulle du prøve at strikke Luong i den, og så strikke stjernerne i et rest garn eks yaku.

Når man skal splejse et rundt garn så som Lamaulden, er det en god ide at lave en russisk sammenføring af garnet i stedet for en split/spytsplejsning.

Køb bogen hos Strikkebogen :-)


Prik for Strikkebogen.dk

Jeg er indgået i et designsamarbejde med Strikkebogen.dk, hvor ByKaae og Strikkebogen.dk udgiver i samarbejde. Lige nu arbejder jeg på en pigecardigan str 2-8 år i en lækker karrygul lamauld. Jeg arbejder med et vævestrikmønster med snoninger, det er ret lækkert, og på den horisontale vendte rib, ser det ud som store polkaprikker. Min arbejdstegning har jeg givet et mangapræg, da jeg leger lidt med forskellige motiver til min kommende børnestrikkebog. Om opskriften her skal i bogen, eller sælges som løsopskrift er jeg endnu ikke afklaret med.

Purple rain design for Filcolana

Det her er vist et stykke speedstrik, pindene suser gennem garnet, trøjen er en fryd at strikke. Jeg er nået op til bærestykket, og laver en traditionel raglanaflukning, med to masker mellem indtagningerne. Mod venstre strikker jeg lls (løft 2 m r af, strik dem dr r sm) og mod højre 2 r sm, så indtagningerne ligger op af stolpen, mellem indtagningerne (de 2 masker). Hvordan kan du bedst lide din raglan?

torsdag den 30. maj 2013

En fantastisk dag

Der er sommer i luften, alle går med et smil på læberne. Det har været en perfekt dag til at slentre rundt i byen. Først skulle jeg ind til Wenche, hvor vi fik talt om løst og fast, om det der med at være selvstændig, at være i et fag, hvor arbejdstiden er lang og arbejdslønnen lav... Men glæden uendelig stor.

Efter besøget hos Wenche, gik turen ud til Rasmilla, hvor skønt at være i strikke cafe igen. Har du endnu ikke været forbi til torsdagsstrik, så må du endelig gøre det, for det er bare noget af det hyggeligste. 

Fik en ny bog med hjem, "Lekre masker og lenke sting" af Sidsel J. Høivik. Glæder mig til at bladre i den i morgen.

Strikke linjen

I linje E mellem Køge og Hillerød strikkes der flittigt. Og det er altså ikke kun mig der strikker. Ved min gode strikkeveninde Marie Katrine også strikker her. I dag sad der en kvinde med et skønt strikketøj ved siden af mig. Tror jeg både så usynligt ribopslag og patent. Lækkert.

Designs

Nu er mine designs til BC sendt, opskrifterne kikker jeg lige igennem en sidste gang inden jeg sender :-) 

Nu mangler jeg blot 3 designs til Filcolana

1 til strikkebogen 

Og et hemmeligt design. 

onsdag den 29. maj 2013

Purple rain - design for Filcolana

Ærmerne er næsten strikket og kan sættes til kroppen. Tror jeg vil lave rullekant på halsen, og brodere en dråbe med maskesting i nakken, eller strikke striber i halskanten som der er på de andre kanter.