mandag den 13. juni 2016

Omrejsende med Strik og Gøgl

Min tur til Jylland

Klik på videoen og se et lille minuts hygge

Planen var at jeg skulle undervise minimum 3 stede, og 3 dage i streg, så det kunne betale sig at overnatte i Jylland. Det er en lidt lang tur, her fra Strøby Egede ved Køge. 

Jeg fik 3 bookinger, hos 3 skønne butikker. Død ærgerligt at den ene ikke kunne trække folk nok. Jeg brugte lidt over en dag til at beslutte om jeg skulle aflyse de to andre, de lå nemlig tirsdag og torsdag. Det endte med at jeg besluttede at tage turen til Jylland, men at overnatte hjemme. Så fik set E20 og E45 en del, Fyn er pænt træls at kører over der ved en 14:30 tiden, de fortjener et spor mere...

Tirsdag var jeg hos Lundagers i Grindsted, og hos Nynne og Co i Hedensted torsdag.

Både hos Lundagers og hos Nynne og Co, havde jeg kursister, som jeg har haft før, og som jeg skal have igen. Det er dejlig at have så gode folk, der gider komme til en workshop mere end en gang. 

Min søde Strikkedame Jette, inviterede på aftensmad tirsdag, og havde da også tilbudt at jeg kunne overnatte, hvis jeg fik lyst. 

Tak for nogle dejlige dage i Jylland

Tjek min kursuskalender her og se om jeg kommer nær dig. 

fredag den 10. juni 2016

Lær at strikke med Knitwork strikkeuniversitetet


Rigtig mange vil gerne lære at strikke, men ved ikke hvor de skal begynde...

Jeg anbefaler altid Louise Klindt's strik 1. Som noget nyt er det nu Knitwork, der udbyder alle Louises Strik 1, 1,5, 2, 3 og 4. 
Carsten + Kristina = Stiftere af Knitwork - Louise Klindt = Underviser 

Strik 1, Strik 1½, Strik 2, Strik 3 og Strik 4 udgør tilsammen en lille strikkeskole, eller en strikkeuddannelse om man vil, så man kan komme som nybegynder og fortsætte, til man er virkelig garvet.

Strik 1 er for begyndere og strikkere, som har holdt en længere pause fra pindene.

Som noget nyt arrangerer vi også Strik 1½, som er en slags ”styrke og konditionstræning” for strikkere, der er forholdsvis utrænede på pindene. Man køber et klippekort med ti klip (1800 kr.), og kan frit vælge ti gange i løbet af efterår 2016 og forår 2017.

Strik 2 er for erfarne og dygtige strikkere, som ikke har fået målrettet undervisning i strik.
For deltage i Strik 3 og Strik 4 skal man have gennemført Strik 2 eller tilsvarende undervisning.

Strik 3 arbejder vi med designprocesser og inspiration til strik. Der stilles opgaver, som kræver tid til hjemmearbejde.

Strik 4 arbejder vi med mere avancerede strikketeknikker end på Strik 2. Programmet varierer på de forskellige hold, så du kan gå på Strik 4 flere gange og blive ved med at lære noget nyt.


Selv var jeg tilbage i 2011 var jeg selv på Louises kursus (både 3 og 4) Det var her jeg fandt kærligheden til Gobelinstrik - Altså den var der ikke lige med det samme... Det kan du læse lidt om her.

Tak Knitwork, for at I virkelig sætter strik i førersædet!

onsdag den 8. juni 2016

Let sommerbluse - Designstrik, tillæg til Hendes Verden nr 23, 2016

Designstrik 
Tillæg til Hendes Verden nr. 23


Tilbage i januar, var Michael og jeg i Rom, på vores rejse fandt jeg inspirationen til denne lette sommerbluse, som du finder i tillægget til Hendes Verden nr 23 (det udkom i mandags).

Du kan læse mere om min tur her og her, hvor jeg viser hvor min inspiration kommer fra, og hvordan jeg har arbejdet videre og er endt med en strikkeopskrift.

De gule bukser min sommerbluse er stylet med er mega fede, de er fra Claes Iversen, hvis du ved, hvor de forhandles her i DK så giv endelig lyd. Gad vide om man kan smyge sin rumpette ned i dem. 


Mit bud på en sommerlet bluse. Jeg har lavet et design der både er moderne så jeg rammer et større publikum, end jeg normalt henvender mig til og samtidig matcher min stil.

Jeg valgte en meget neutral farve og et lækkert bomuld/uld garn. Formen er en poncho alike bluse. Ved at strikke det tynde garn på lidt for tykke pinde, fik jeg det udtryk jeg var ude efter, og som jeg så over alt i Rom. Er vild med det luftige udtryk... Noget af det der fangede mit øje i de store modehuse i Rom, var netop blondestrik på tykkere pinde en garnet var til + dekoration på strik, både med sting, perler men også tryk. 

Jeg har så valgt at gå lidt videre og bruge tekstil tuscher + perler. Det er super let at tegne på strik, der er bare et par småting, du skal tage højde for. 
På Tuscherne står der at de virker bedst på bomuld. Min strikkeprøve er vasket flere gange, den har ikke mistet farve. 
Du kan ikke tegne på noget der er mørkt.



Via Periscope, en live streaming tjeneste, udgav jeg i begyndelsen af året denne video, hvor jeg viser hvordan jeg gør. Den samtale du høre, er en jeg har med de der deltager live. Grunden til at jeg vender på hovedet ind i mellem er fordi det er sådan videoen ser ud, når man gemmer den fra Periscope. 



Med i dette tillæg, er en god portion af mine kollegaer fra Danske Strikdesignere, 9 opskrifter og 9 profil interviewes.

Tak til Louise Gram for et fedt tillæg

mandag den 6. juni 2016

Month of biz love med Tara Swigger

Jeg elsker mit arbejde som 
strikdesigner og underviser - ingen tvivl om det. 

Det udelukker ikke at der er ting i mit firma, jeg skal blive bedere til, ting jeg skal lære at holde mere af og mål der skal arbejdes målrettet hen mod. 

Derfor sprang jeg straks på, da Tara Swigger annoncerede #MonthOfBizLove. 
Over the next 30 days, I'm going to challenge you every day to do something that will bring you closer to having a business you love (whether you're building it from scratch, or you need to fall more in love with the biz you have) in #monthofbizlove 😍 Today we're starting at the beginning: what do you *want* from your #creativebusiness? In an ideal world, what would you do? What wouldn't you do?  Identifying the BEST version of your business is the very first step to loving the one you have! It'll help you identify what you want to change and spot what you already have that's dreamy!  I'm diving  more into today's challenge on Periscope in a few minutes!  Don't forget to get the free workbook at the link in my profile & share your *own* answer on IG! Don't forget to use the tag #monthofbizlove on your post!
Et billede slået op af Tara Swiger (@taraswiger) den

Jeg er vild med Tara's måde at snakke forretning på. Hendes syn på markedsføring er noget jeg kan bruge, det er ikke noget med at banke den ene reklame afsted efter den anden.
Hendes bog "Market Yourself" som jeg købte for et stykke tid siden (en skøn bog), handler om at markedsføre sig selv og sin kreative biz på en ikke slimet måde... Bogen har fokus på at sætte mål, evaluere og belønne, lige noget for mig! Jeg E L S K E R at lægge planer og evaluere, det der med belønning er nyt for mig, men jeg lover dig det virker.

I den første uge af #MonthOfBizLove har vi beskrevet vore drømme biz, min er faktisk ret tæt på det jeg allerede har, så det var dejligt at opdage.

Min drømme biz
  • Strikke hver dag, både kreativ legende strik, og arbejde på modeller der bliver til opskrifter.
  • Undervise 4-6 gange hver måned
  • Tjene det samme som dengang jeg var lærer
  • Ny bog ca hver 18. mdr
  • 2 nye enkelt opskrifter hver måned i eget navn
  • Selv være den der er er den, på de sociale medier - have tid til at interagere med mine følgere.
  • Verdensomspændende brand.
Min Biz i dag
  • jeg strikker hver dag, som jeg ønsker, både på modeller og prøver, jeg leger med masker og farver.
  • jeg underviser ca 2-4 gange hver måned.
  • Tjener ikke det samme som da jeg var lærer, der er lang vej endnu.
  • Ny bog hver 18 mdr'ish den holder
  • jeg når ikke 2 opskrifter i eget navn hver måned, til gengæld laver jeg en masse for blade og garnfirmaer.
  • Jeg har en super Social media strategi, har både tiden og overskuddet til at være der - nyder det, det giver mig et kreativt boost, mine strikkere er fantastisk givende.
  • får oversat mine nye opskrifter til engelsk + 1 gammel hver 2. mdr.
  • Jeg har undervist i Sverige, Norge og på Færøerne (jeg er på vej til stille og roligt at erobre verden).
Hvordan når jeg frem til min drømme biz?
  • Jeg skal have mere undervisning i hus, for at tjene nok, til at jeg kan sige nej til opgaver fra firmaer, når "tiden" ikke er til det. Har jeg økonomisk overskud til at sige nej, til en opgave, får jeg også flere opskrifter ud i eget brand. Samtidig kan jeg sige ja til opgaver for blade og garnfirmaer, der er i tråd med mit brand - Et samarbejde som både de og jeg vil få mest ud af.
  • Er der nogle ting der på sigt kunne gøres af andre end mig, for at skabe mere tid til design? Det er der nok, men hvad, det ved jeg ikke.
  • For at nå ud på verdensplan skal jeg til bla. USA og undervise, planen (drømmen) er at tage til TNNA i 2017 med mine 3 måske 4 udgivelser + undervise i et par butikker, nu jeg er der. Derudover er England, Holland, Frankrig og Tyskland en del af min plan her vil undervise i løbet af 2016-2017 - Derfor skal jeg til at gøre mere på de sociale medier og på bloggen på Engelsk - bær over med mig, mit engelske er virkelig dårligt/rusten.
Tak for du har læst med i mine drømme for min lille krea-biz.
En ret så grænseoverskridende blogpost!

fredag den 3. juni 2016

Sådan strikker du en foldet kant på din trøje

Få et smukt finish på dit strik.


Mit mest læste blogindlæg er fra 16. feb. 2011, og handler om kanter på strik.

Jeg linker ikke til det! jeg er på ingen måder stolt af billederne, de er mørke, grynede og svære at se. Derfor har jeg besluttet at jeg vil lave nye vejledninger til kanter, dette er den første.



Dette er en yderst detaljeret video, der trin for trin, vejleder dig gennem kunsten at strikke en smuk foldet kant, der kan bruges på meget mere end min Kornblomst sommertop.


Den foldede kant er en jeg har brugt i flere design, sidst på min Kornblomst. I denne uge har du modtaget en mail med den nypolerede opskrift, der har fået nye billeder og nyt videolink (Altså hvis du har købt opskriften).


Faktisk er Kornblomst min mest solgte opskrift i maj - tak for det :-)

I løbet af juni og juli udkommer Kornblomst til Baby 3, 6, 9 og 18 mdr og  børn, str 2, 4, 6 og 8 år. Hold øje med bloggen, jeg poster her, så snart de er oppe. 


onsdag den 1. juni 2016

Håndfarvet garn fra Sysleriget

Jeg er ellevild med håndfarvede garn - et af de nyere brands som jeg er totalt forgabt i er  Sysleriget.


Jeg har fulgt Malene, der er personen bag brandet Sysleriget på de sociale medier i en evighed. På instagram har jeg kunne følge hele farve processen.


Fra garnet der skal farves lander...


Arbejdsprocessen...


Og den er ikke kort... utroligt at garnet ikke koster mere end det gør - tænker jeg.


Det her taler virkelig til en farveelsker som mig...


Her står jeg endelig med mit garn i hånden, garnet er unikt, håndfarvet, der er aldrig 2 partier der ens. 


Har du også en forkærlighed for håndfarvet garn?

mandag den 30. maj 2016

Danske Strikdesigneres årsmøde 2016

I weekenden var vi samlet i foreningen Danske Strikdesignere til vores årsmøde.
foto lånt af Katrine Wohllebe
Her på vores 3. år som forening er vi ved at være en større gruppe, og det kan være svært at få plads til alle omkring et bord. 


Som de foregående år, var vi indkvarteret på Gl. Avernæs på Sydfyn. Et af smukkeste konferencehoteller jeg  kender til.


Der skal løbes nogle km i denne uge. Jeg ankom nemlig allerede torsdag med Sanne og Susie, så vi var på daglig kaffe og kage x 2 i hele 4 dage. 


Torsdag slog jeg op til en Kornblomst str. 6 år, farven er Safran, en mega lækker duch orange. Tju haj hvor det gik....


Se bare, allerede fredag, var jeg klar til at dele til krop og ærmer.... Troede jeg, for gæt lige hvem der ikke kan tælle? 

Nemlig, jeg havde slået 10 masker for lidt op. 

Foto lånt af Katrine Wohllebe

Selvom alle ikke ikke havde mulighed for at deltage i weekenden, var vi stadig mange der var mødt op. Enkelte var forhindret, da både Sandnesgarn og Isager holder forhandlere weekend i den samme weekend.


Ud over vores gennemgang af året i foreningen, lavede vi andet end at æde og sidde i solen og strikke. Vi havde flere punkter på vores program, der skulle behandles, et af de bedste var at vi har fundet en fælles "hus advokat" der kan hjælpe os med kontrakter, ophavsrettighed spørgsmål osv. 

Mine søde kollegaer havde også booket mig til at holde foredrag om Instagram for krea-biz, fed opgave for mig der bare ELSKER instagram. De fleste kurser der findes om Instagram i Danmark er jo ikke ligefrem målrettet de kreative små nicher.


Susie hjalp mig med at tage nogle nye billeder til min Kornblomst opskrift - Alle der har købt opskriften, får snart en ny i deres Ravelry-shop, med nye billeder, og lidt ekstra video-links til teknikker. 


Søndag sluttede vi af, de fleste rejste hjem efter morgenmaden. Sanne og jeg havde valgt at blive til sen eftermiddag, så vi fandt en god arbejdsplads, hvor vi kunne sidde og arbejde på vores opskrifter

Søndag efter vores frokost, opdagede jeg at jeg jo heller ikke kan læse et diagram, så jeg trævlede lige 20 cm tilbage. Her troede jeg at jeg kunne nå at strikke str. 6 år i weekenden, men ak, jeg er langt fra færdig. 

Tak for en fed weekend til mine Kollegaer, Sanne B, Susie, Else, Sys, Ruth, Katrine, Signe, Lisa, Vivian, Lene, Annette, Bente, Ninette, Tina, Jytte, Sanne F, og Rachel. 


fredag den 27. maj 2016

Hvordan jeg bruger instagram til at brande min kreative virksomhed

Instagram har stor magt når det kommer til 
hvad der er hot og hvad der er not!

Som strikdesigner kan det være svært at finde sit folk; 
Hvem er det der er vild med de designs jeg laver?
Og endnu vigtigere, hvem er ikke? 

Efter flere års erfaring med brugen af Instagram, og med en masse forsøg/fejl, har jeg snævret min profil ind til blot at vise min kernekompetence - nemlig farver - på den måde rammer jeg mine folk, de farveglade. 

Jeg forsøgt at vise min farveglæde på mange måder i løbet af 2016. Over de sidste 2 måneder, er jeg kommet til en "post-plan" der giver mening i forhold til mit brand lige nu. Du kan klikke ind på profilen og se præcis hvordan.

Scroller du ned kan du i korte træk se hvordan jeg har gjort. Jeg har udvalgt de billeder du ser, du ser dem i kronologisk rækkefølge fra nyest til ældst.

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den

Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den



Et billede slået op af Charlotte Kaae (@bykaae) den








Kan du se hvad jeg har gjort?

1) Jeg poster 1-3 gange dagligt.
2) Jeg har valgt at vise dig det jeg er bedst til, nemlig farver.
3) Jeg arbejder konstant i regnbuens farver, og når hele vejen rundt, på 2-3 uger.
4) Sidst men ikke mindst. Alle billeder skal være gode, jeg er ikke fotograf, men når du ser tilbage, ser du en tydelig udvikling.

Hvad er din største udfordring på Instagram?

Bliver du inspireret af at følge min profil?

onsdag den 25. maj 2016

Årsmøde med de Danske Strikdesignere

Et fantastisk netværk af ligesindede 
er alfa og omega!


I 2014 blev foreningen grundlagt på initiativ fra Annette Danielsen. Til at begynde med, bestod foreningen af bidragsyderne til bogen Mange Masker. Nu er vi mange flere. 

Jeg glæder mig helt enormt til en lang weekend, med fagnørderi, sparring og til råhygge med mine kollegaer. 

Foreninger og netværk er uundværlig, når man som jeg arbejder alene. Det er fantastisk at vi kan ses, dele erfaringer, anbefale og hjælpe hinanden med vores arbejde. 




mandag den 23. maj 2016

Vinterens tendenser inden for strik 2016

 *Casual * Big Knits * Patent * Oversize * Embellishment * Meleret * Neon Pastel * Håndfarvet * Glimmer / Glans * Humor *


Hvert år udkommer Pantone med en farvepalet, som de forudser at være de farver vi vil se i modebilledet.  Dette er paletten som de har for efterår / vinter 2016 for kvinder. 

Når jeg arbejder med farver i mine design, arbejder jeg først og fremmest ud for farver jeg kan lide, heldigvis, er de stort set ALTID at finde på listen over årets farver. 

De farver jeg er mest vild med i denne palette er: 

Gul 14-0756 TPX, orange 17-1449 TPX, Blå 19-4049 TPX og guld 13-1012 TPX.

Jeg elsker at bruge Instagram til at søge tendenser og inspiration, her under har jeg listet mine favoritter.

NEON PASTEL - Håndfarvet


Lige nu hitter håndfarvede garner, en af de hotteste er Hedgehog fibers fra Irland Beata er en vidunderlig kunstner, hvert et nøgle garn hun farver er genialt. Ikke underligt at den også ekstrem Neon Pastel farvelskende strikketosse Stephen West er faldet for hendes garner. Selv faldt jeg i Beatas "farvegryde" da jeg så hendes garn hos Yarnfreak på Kreativedage messen i Fredericia. 

Patent / Brioche


Igen kan vi sige tak til Stephen West, en rigtig trendsetter inden for håndstrik. Hans autre strikkestil, hans mix og match, hans loos tilgang til strik, er noget vi kan lide. Alle de steder jeg har været i forbindelse med strik i de sidste 6 måneder, er hans navn altid kommet frem, altid er der en eller flere, der er iført hans designs. Lige nu elsker han patent, som han har lært fra hans Guro Nancy Marchant Hun er den ukronede dronning af patent. Herhjemme må det være Helga Isager.



Oversize
Et billede slået op af WOOL AND THE GANG. (@woolandthegang) den

De tykke pinde og de store sweatre - er du klar? Hvornår var det lige vi blev vild med stort strik? Jeg giver fru Skappel skylden!

Embelishment

I skrivende stund, ved jeg der sidder et dansk forlag Kristensen og Ko, de arbejder på en strikkebog med bla denne skønne kvinde, og hun kan altså noget med dekoration på strik. 


HUMOR


Med humor mener jeg alle de der strikkeposer / t-shirts / kopper og plakater vi bare MÅ eje. Bare indrøm, du har en pose, kop, plakat eller t-shirt...

Jeg glædes i den grad over at farver spiller en stor rolle, for os strikkere. 

At personligheder som Stephen West og Beata, er med til at sætte så tydelige ringe i vandet, at flere får øjnene op for teknikker og farver. 

Ha' en fantastisk uge!

fredag den 20. maj 2016

Kursus hos Faina Goberstein i Sommerfuglen

En af mine store strikdesigner helte kommer til Danmark. Faina Goberstein, og jeg skal på kursus hos hende og lære at designe med 
"slip stitch" (løs af maske/r). 


Det her det bliver for vildt - jeg glæder mig som et lille barn til at det bliver d. 13 juni og kl slår 2, for så skal jeg nemlig møde en af mine helt store helte.

Faina, er et geni, når det kommer til tal og teknik inden for strik. På Craftsy har jeg taget et kursus i at anvende regneark til opskrifter, det var super godt. 

OG NU - NU skal jeg på kursus hos hende og se hende live. 
Hun holder hele 2 kurser, jeg har meldt mig til det der handler om at designe med løs af masker. Når jeg læser i hendes nyeste bog "The art og Slip stitch knitting" er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at det bliver et GIGA FEDT kursus.

Jeg glæder mig helt vildt til at skulle designe med løs af masker/vævestrik - Jeg glæder mig til at tænke ud af boksen, og ikke bare bruge de mønstre jeg kender. Jeg glæder mig til at blive inspireret!

I skrivende stund er der 6 pladser tilbage - det forstår jeg slet ikke. Jeg forstår ikke at kurset ikke for længst er udsolgt.