fredag den 11. maj 2012

Loftprojekt i huset


Huset er blevet et større projekt, vi rev loft ned i alle rum, og har i dag rapperet dampspær, altså det der sølv farvet noget... Det er et arbejde, der kræver tålmodighed og FLID... Mens Michael ordnede det, slev jeg vinduer, og gjorde klar til de skal males. (jeg kan forresten lige sige at jeg på min togtur til og fra arbejde, virkelig kan få strikket igennem 45 min) ;-)


I morgen skal vi sætte det nye loft op. Vi er nu ejere af sømpistol, kompressor, slibemaskine, og alt muligt andet... Hold nu op, der er meget værktøj i de der byggemarkeder... 

Vinderen af Karen Marie broderi kit


Vinderen er Tina, Tina du har fået en mail fra knitting@bykaae.dk når jeg modtager din adresse, sender jeg det fine broderi kit til dig.

Jeg kan allerede nu afsløre at der er en ny dejlig gave på vej. I slutningen af måneden vil jeg poste den, så følg med og se hvad jeg har fundet til jer. Og igen tak til alle jer der sponsere gaver til bloggen, det er en sand fornøjelse at kunne forkæle sine læsere, og vise dem jeres skønne produkter.

torsdag den 10. maj 2012

ID 251 Dekoration på strik, Grib garnet


Dekoration på strik, broderi, stenciltryk og perlerWorkshop ID 251 Underviser: Charlotte Kaae

Undervisningssted: Silkeborg Bad

Tidspunkt: Fredag, 10:00 - 17:00 

Med dekorationer på dit strik i form af broderi, med både tråd og perler, eller måske et stenciltryk, kan du ændre hele looket på dit strik, eller måske dægge en plet eller hul på din yndlings sweater. Jeg nyder at dekorere med perler, tråd og tryk, dette giver en finish og et udtryk, der er helt unikt. Du lærer diverse broderisting, perlesyning, placering og stenciltryk på garn. Pris 650 kr. + materialer (75 kr.). Køb billet her


Jeg viser her en billedrække over de produkter jeg har lavet i den seneste tid, hvor jeg har dekoreret, med tryk, perler, bånd og garn.


Jeg har indkøbt tekstilfarve og bogbinderplast, til tryk. Garn til broderi, og så har jeg været gemmerne igennem, for at finde bånd, perler og lignede - Puh jeg har meget, og jeg tager det hele med. For materialeprisen på 75 kr, får du, et fyldigt kompendium, og de materialer du skal bruge - jeg kan ikke forestille mig vi kommer til at løbe tør, heller ikke om så alle kursister tog til et ekstra projekt.


Broderi med garn eller perler


Jeg har et par rammer med man kan låne eller købe + noget papir, som broderiet kan tegnes op med. Og så har jeg købt en super smart pen fra Clover og Så har Karen Marie lovet at jeg må sælge hendes broderi kits også. jubiii


Dekoration, med hæklet kant, tekstiltryk og broderi med garn


Dekoration med tekstiltryk og broderi med garn


Dekoration med perler og knapper


Dekoration med broderi og perler


Dekoration med perler

Dekoration med perler


Dekoration med kvaste, bånd, tryk og perler...

Får du blod på tanden, så er workshop ID251 Dekoration på strik lige noget for dig. 

Grib garnet strikkefestival i Silkeborg


Igen vil jeg lige gøre opmærksom på denne fantastiske strikkefestival som et strikketeam i Jylland har stablet på benene. Om kun 5 uger, er vi samlet og strikker igen i flok. Har du endnu ikke besluttet dig for hvilke workshops du skal på, så tag et kik i det nye program som du finder her.
Jeg vil i de kommende dage lave en udvidet præsentation af mine 4 hold, hvor I vil kunne se billeder, og læse mere om, hvad der bydes ind med. 2 af mine workshops er heldags og er derfor udvidet med lidt ekstra guf.
Mit Søndags (neverkont) hold er næsten fyldt, men det kniber med mit torsdag (neverkont) og fredags (dekoration på strik) hold. jeg håber at alle mine hold bliver fyldt, jeg vil være ked af aflysninger.

Lidt mere flakon broderi


Nu har jeg givet min flokon, en broderet kant, med en omgang knaphulssting. Pludselig er jeg faktisk helt tilfreds med resultatet, nu gør det ikke noget at det andet broderi, er utydeligt. Nu skal det bare lige monteres på puden, når altså jeg er flyttet ind i huset, og fundet mit stof. baggrunden skal være gul.


Men før det kan ske, skal den lige sendes til Karen Marie Det har været en super sjov leg, hun har lavet, jeg skal helt sikkert være med når hun finder på  noget nyt igen. Tak Karen Marie. :-)

onsdag den 9. maj 2012

Husk nu april's gaven


Husk det nu det er på fredag, jeg trækker en vinder... Følg linket (husk det nu) og se hvordan du kan vinde denne skønne gave fra Karen Marie Dehn.

Persisk Nordisk Re-mix for BC-garn


Det er ikke fordi jeg har haft frygtelig meget tid til at strikke, men lide er det nu blevet til. Til min store overraskelse nåede jeg halsen i går aftes, og kan nu her til formiddag vise jer et næsten færdigt forstykke, der mangler kun små 50 pinde. Ret riller, gobelinstrik og magiske nøgler, det her er et sjovt stykke strik, og faktisk også ret nemt at strikke. Jeg vil gå så vidt og påstå, at dette kunne være et arbejde en ret ny strikker vil kunne strikke. Det eneste det kræver ud over at holde strikkefastheden, er tålmodighed, og at man kan tælle sine retriller og masker.


Jeg har tegnet et bud til ryggen. Striber med magiske nøgler, og så ellers 8 gobelin kvadrater, der er placeret med let hånd. Stine siger ingen gobelin, jeg sige lidt gobelinstrik, men bestemt ikke på alle pinde, som på forstykket. Hvis jeg undlader gobelin, er jeg bange for at det bliver et kedeligt arbejde. Hvem husker ikke de meter lange retstrikket halstørklæder? Jeg strikkede en gang et kæmpe sjal på p 4 i ren retstrik, det var dræbende kedeligt, og jeg kom aldrig til at bruge det, for alt hvad jeg kunne tænke på når jeg skulle bruge det - var de kedelige strikke timer. Blusen her er gigantisk stor, så kedsomheden må ikke presse sig på.

tirsdag den 8. maj 2012

Broderi på flakoner med Karen Marie Dehn


Måske skulle jeg have valgt et andet garn at brodere med, for det tynde broderigarn forsvinder ned i det tykke NO1.  Nu skal jeg montere den på en rund pude, med et stof bagved i en fed farve, måske skal den kantes med en farve. Jeg glæder mig til at se hvad de andre har fået ud af Karen Maries lille leg.

Sigiline online garnbutik

Min gode strikkeveninde og navnesøster Charlotte, har sammen med hendes søster Birgitte åbnet deres egen webshop. Jeg anbefaler varmt at du kikker forbi www.sigiline.dk
Her finder du følgende mærker:
Addi
Gepard
Grinasco
Istex
Karen Noe
Kinki Amibari

Ja og så finder du også min bog der, og i fremtiden, mine kits...

Held og lykke med butikken piger

Workshop i Uldstedet


Det var en søndag for lidt over en uge siden i Lyngby hos Uldstedet, der blev strikket "krydret", altså med mange farver, og bedst af alt spydtsplejsninger. Farverne havde jeg valgt på forhånd, der var ca 12 farver at arbejde med, så alle strikkede vildt.


Først strikkede vi bobler, uden vrag, det var et hit for nogen, og ikke så meget for andre. Fordelen er at arbejdet ikke skal vendes, når man strikker vrang fra retten, men arbejdsgangen er lidt bøvlet (som alt nyt jo er).


Spydtsplejsninger, i lange baner, jeg elsker det stykke hvor de to farver møder hinanden, hvis man ikke kan lide det, kan man altid lave en russisk splejsning som vist på videoen her Det tager lidt længere tid, men resultatet er flot.


Tak til alle for en dejlig dag og tak til Farmorfabrikken for billederne.

mandag den 7. maj 2012

Flytterod = ingen strikketid


Jeg har ingen strikkebilleder at vise fra min ellers lange weekend. Men jeg kan da vise mit nye arbejdsværelse frem. Jeg får et dejligt lyst rum med en fantastisk udsigt. Der skal bare lige gøres lidt (eller rettere - det troede vi). Loftet stod i råt træ, der er ikke højt til loftet, så beslutningen om lyse lofter, gav næsten sig selv... Ud og købe maling Panelhvid fra triptrap, skulle være godt og nemt at arbejde med... Jeg har for en del år siden ludbehandlet et gulv fra bunden, og svor jeg vær færdig med lud, elsker looket, men hader processen.


Udsigten, jo jo, den er god nok, det er havet bag træerne.


Panel hvid, er ikke nemt, det er præcis lige så besværligt som lud. Michael og jeg arbejde i to dage på loftet, og det blev bare grimt. Et hvert penselstrøg, er at se, en hver lille fejl, bliver som i eventyret om Snedronningen, kun tydeligere... Vi tog tilbage til lejligheden i dårligt humør, det var slet ikke sjovt at sætte i stand. Dagen efter besluttede vi, nye lofter, det er løsningen, og tænk, nu er det sjovt igen, Da vi gik i gang med at brække ned, fandt vi også ud af det var det helt rigtige, alt træ i huset, var knas tørt, og gik meget let fra hinanden. 

I dag mandag, skal jeg ikke arbejde på huset, jeg har nemlig en opskrift, som der skal skrives, garn der skal bestilles, og en bluse der skal strikkes på, så mon ikke tirsdag byder på strikkebilleder.

torsdag den 3. maj 2012

Strike monogam - der findes kun Persisk Nordisk Re-mix


Det gør virkelig en stor forskel, på progressionen, at jeg kun har dette ene strikketøj i lejligheden. Alle andre er pakket pænt i flyttekasser... 4 mønster rep. har jeg strikket på en uge, og det selv om jeg har pakket, overtaget hus, og klargjort en masse, der absolut ikke tillader megen strik. Og som du kan se, er det heller ikke der bedste strikkelys jeg har at tage billeder i. Solen forsvandt nemlig pludselig fra mit vindue.  Jeg mangler endnu 7 mønster rep. før end forstykket er færdigt. I mellemtiden skal jeg tage stilling til bagstykket. Skal det være samme gobelin mønster? skal det bare være striber? og hvad med ærmerne, hvordan skal ribben være? Det er som altid store spg. Rachel, og jeg har talt om, at det måske er dumt med et stykke mere med meget gobelin, det tager trods alt ret lang tid at strikke.


Striberne, der jo er spydtsplejset, er jeg helt vild med, der er en slags impressionisme over dem, og så alligevel ikke, det mørke mønster bryder hårdt, med de bløde stribet farveskift.


Ideen med at blæse de små mønstre op, er egentlig Helena Magnussons, hendes strik er super inspirerende, kender du det ikke allerede, skulle du kikke forbi hendes blog  Hendes bog Icelandic knitting, er en jeg ejer, og rent faktisk har strikket fra. Jeg læser jo mest bare strikkebøger, har over 100, og har strikket fra måske 10... Jeg anbefaler varmt hendes strik.

onsdag den 2. maj 2012

gave fra Lene


I søndags fik jeg gave af Lene a k a strikkemutter. Et super flot armbånd i Kaae'sk stil, strikket efter Dhaniya diagram i Kauni. Er det ikke bare flot? Tak Lene


Sand, vand, strik og sol


I går overtog vi nøglerne til huset, da vi havde kikket tingene igennem med Gerd (tidlige ejer) satte jeg mig ned bag i haven og nød en pind på min Persisk Nordisk Re-mix. 
Lidt strikke fakta:
1. I bilen fra Sluseholmen til Strøby Egede, kan jeg strikke 2½ pind er nemlig på det bredeste stykke med rigtig mange gobelin/intarsia stykker. 2. Når man spyt splejser i babyalpaca, kan man få hår (mange hår) i munden. 3. Jeg kunne have blevet siddende her med mit strikketøj resten af dagen, men det gik ikke.


Til de nysgerrige, dette er udsigten fra vinterstuen - Ikke dårlige. Kan lige se de kedelige vinter timer for mig... så invitere jeg Lene op til strik og kaffe... Mon ikke nok det så bliver hyggeligt. Dejligt at have en fra netværket tæt på, nu jeg flytter så langt fra de andre. Og så er der jo strikke cafe om torsdagen på Amager, den vil jeg nå.


Huset set fra haven, og ja I ser rigtigt, de har malet træværket lys lilla, det skal det altså ikke være, men se lige der til venstre i billedet, Gert har gjort kartoffelbed klar til os ;-) oppe ved huset holder den fine lille nye bil, som vi var i Vejen og hente. Anbefaler varm en tur til LKJ for at købe ny bil. Jeg ved ikke med jer, men det der kundeservice, det kan jeg altså bare godt lide når jeg handler. Og Lasse, som vores bil handler hed, det var han god til - ja generelt var de gode til det der kundeservice i Vejen. I Kvickly spiste vi vores morgenmad (Det kunne vi ikke købe i toget som først planlagt). Nå men i Kvicklybageren, var der den sødeste kvinde. Jeg var jo som altid lidt vægelsindet da jeg skulle vælge min morgen mad, grovbirkes var let, det er et must når man er i Jylland, men skulle det være et stykke sødt med enten creme, hindbære eller svedsker, jeg fik hindbær over på tallerkenen, og den søde kvinde kikker på mig og siger: "Ahh skulle det hellere være med Svedsker?" - og ja det var faktisk lige det jeg tænkte. Så siger jeg: "Ja men nu har jeg jo bestilt med hindbær"... - OG NU lydder de søde ord: "Jammen alt for Æ kunder". Mit hjerte smeltede, de ord har jeg ikke hørt i mange år.... Så du søde Kvicklybager kvinde, du er fantastisk. TAK.


Tilbage til Strøby Egede, Her er de altså også søde. Har mødt alle naboer, det bliver hyggeligt, tror lige det er vores slags mennesker. Bageren er fantastisk. Og så hilser man, med hjertelige smil i Støby Egede. Mon det er det fredelig hav der mildner dem?

Jeg håber på at Farmorfabrikken sender billeder en af dagene, så kommer der lidt fra Uldstedet, og om en sød overraskelse jeg fik... Jeg siger jeg, mine kursister er nogen af de måske sødeste kursister man kan have - hvorfor, får I at se i blogposten når den kommer. (Mette, nu ingen stress, med billederne, jeg har masser at blogge om).

tirsdag den 1. maj 2012

Strikkefestival junii 2012


Nu nærmer tiden sig, og det er på tide at gøre lidt mere reklame for strikkefestivallen, Grib Garnet i Silkeborg. 14 -17 juni. Der kommer til at ske en masse nye og sjove ting, men noget er nu også ved det gamle, så som workshops. Jeg har hele 4 workshops, en hver dag. 
Jeg har Neverkont torsdag og søndag, som en kort workshop. Her skal vi strikke basis, neverkont, faktisk som SIF'en vi havde for kort tid siden. Og præcis på denne workshop kan jeg sige at ekstra udgiften på 75 kr for kompendium og materialer, bliver noget mindre, Yarnfreak har nemlig sponseret en del af det garn vi skal bruge. Jubiii, og 1000 tak piger.
Nå men fredag har jeg så dekoration på strik, her er masser af pladser tilbage, ja jeg tror faktisk bare der er booket en - Så tak til dig der ude, der har booket ;-) Her skal vi lave stencil tryk, brodere og sy bånd og knapper på vores strik, så det bliver mere personligt.  Måske har du strikket Aom, og vil trykke og brodere på det. Her er igen en materialepris på 75 kr. som dægger kompendium, farve, broderi tråd, bånd og bogbinderplast til at overføre mit tryk med. Det her bliver en sjov og anderledes workshop. her er et par eks. på tryk på strik bejiing  og air line
Og sidst men ikke mindst flerfarvestrik, som jeg anvender i min bog krydret strik, I ved, det jeg har undervist rigtig meget i. Dette bliver et udvidet kursus, hvor der bliver gået i dybden med farver, og sammensætning, vi skal lave vikleprøver, strikke magic loop, strikke vrang fra retsiden, spydtsplejse, og ja strikke med rigtig mange farver - der så i sidste ende bliver til pulsvarmere. Og igen er materiale prisen 75 kr. (med mindre der træder endnu en garnsponsor til). Her får du kompendium, garn til at vikle og strikke i, der er nok garn til et sæt pulsvarmere.

Find billetterne her
Se programmet her

Vil du sponsere garn, tekstilfarve, broderigarn eller andet, og få dit firma nævnt både her på siden med et banner, og i kompendiet, ja så send mig en mail på knitting@bykaae.dk og mærk mailen sponsorprodukt til gribgarnet.

mandag den 30. april 2012

Så flytter vi i hus


Michael og jeg har taget den helt store beslutning - vi har købt hus sammen. Vi rykker teltpælene op og rykker fra vores elskede København, til Strøby egede, der ligger tæt på Køge. Og tænk jer, det her er vores nye udsigt, i morgen kl. 11 overtager vi huset. Jeg glæder mig til at sidde i haven, med mit strikketøj, og bare stirre ud over havet.  Jeg glæder mig til freden, til at svømme i havet, til at gå lange ture... Ja og til at komme ind til København og mærke byen, og så tage hjem igen. Jeg håber det højner min kreativitet, og at I vil se meget mere vildt strik, fra min hånd.

søndag den 29. april 2012

Krydret strik workshop


I dag skal jeg til Lyngby og holde workshop, billedet her er fra min sidste workshop i Ry. Jeg glæder mig til at møde strikkere fra mit nær område, og tænk Mette og Anne fra Farmorfabrikken kommer også.
Katrine kommer heldigvis og gir en hånd. - Jeg glæder mig i den grad, 

Oplysning til folket: Katrine, afholder en masse kurser i uldstedet, Hun er knald dygtigt, og meget inspirerende, så var du mårske en af dem der synes hende der Charlotte Kaae, hun er fin og alt det der, men hold nu op, så mange/vilde farver vil jeg ikke strikke med. Så har Katrine et farvekursus, der er genialt. Det er et langt kursus, hvor der gennemgås mere farveteori end på min korte inspirations workshops.

 Nu skal jeg bare lige have strikket en pulsvarmer mere i New Jersey Mode garn fra Gepard. Jeg fik 12 farver med hjem, og har fået strikket nogle stykker, men ikke så mange som planen oprindeligt var. Og hvorfor så ikke??? Der er kommet en flytning i vejen, vi overtager hus på tirsdag, og det der med at pakke, tager bare strikke pusten fra mig. I går skulle vi heldigvis til Vejen og købe bil, det gave en masse strikke tid.

Til jer der skal med, vi ses kl 10, husk rundpind nr 5 -6 eller strømpepinde, hvis du ikke vil strikke magic loop.

fredag den 27. april 2012

Aprils gave til jer fra Karen Marie Dehn


Den innovative broderidesigner Karen Marie Dehn har sponseret aprils gaven til bloggen. Et super kreativt lille broderikit. Kittet henleder mine tanker på det gamle 80-hit, "vilde kaniner med meget lange øre". 
Karen Marie, afholder en masse workshops, som bestemt er værd at melde sig til, selv har jeg været på 2, og har meldt mig til en broderi-along. Karen Marie, er ikke kun for voksne, hun er for kreative sjæle i alle aldre. Se bare her og her Og som hun selv skriver i sin Reklame for sine workshops:

Forkæl dig selv med en texstilworkshop
få ny inspiration, lær nye teknikker, fordyb dig i det kreative univers, lav smukke unika-produkter og nyd timer i selskab med andre krea-entusiaster.
Prøv fx. en af disse workshops:
"værksetde for nederdele - sy din egen yndlingsnederdel"
"Broderiværkstedet - broder en unik cardigan"
"Tunika og overdel - design en lækker sag"
"Sy og design for unge - 11 til 18 år"
Læs mere på karenmarie.nu

For at vinde:
Skriv en kommentar, med din mail til denne blogpost, jeg trækker vinderen fredag d. 11. maj

torsdag den 26. april 2012


Jeg er blevet forfalden til en ny strikke pind, jeg skifter faktisk ofte pinde, så jeg i løbet af en dag strikker på forskellige strikketøj med forskellige pinde. Men én pind kan jeg strikke på i de mange mange timer jeg strikker hver dag, og det er den nye spectra fra knitpro 
Mit første sæt fik jeg at Edith der har Hønsestrik det set var i mange forskellige farver, og super lækkert. De mange pinde jeg efterfølgende har købt, har jeg købt i Rasmilla 
Nu er det sådan med pinde og mig, at jeg på en p3 i metal, træ eller akryl faktisk får 3 forskellige strikkefastheder, afhængigt af garnet. Mine eksperimenter, med babyalpaca, har vist mig, at jeg faktisk strikker den fastere på akrylpindene, så jeg kan gå 0,25 op i str. Det har altså meget at skulle sige, når man skal i gang med et kæmpe projekt. Anderledes strikkes Peruvian highland wool, på et ½ nr mindre end hvis det er metal. For os der strikker meget, er det vigtigt at vores værktøj er i orden - Så tak Knit pro, for at i nørder der ud af med nye produkter.

Jeg bruger efterhånden kun knit pro træ og akryl og Addi i metal, både turbo og lace, mine hænder er særligt glade for addi, når det skal være metal, farmors gamle pinde, de er for hårde ved hænderne, jeg forstår ikke hvordan hun har kunnet strikke i timevis.

onsdag den 25. april 2012

Et hyggeligt visit i Tante Grøn


Denne blogpost har ladet vente på sig... For snart mange uger siden var vi (CPH-Knitwork) på studietur, og noget af turen gik forbi, verdens måske hyggeligste garnbutik i Odense, nemlig Tante Grøn. De søde Tanter serverede kaffe, te, og det lækreste flødeboller for os, mens vi fik nogle sjove, og lange snakke omkring bordet. Der blev grint og strikket en masse. Tænk at vi kunne få lov at komme efter lukketid, og bare hygge med dem - FEDT!


Nu blev der ikke kun snakket, der blev også handlet en del, min kurv var fyldt til bristepunktet. Der blev købt vare til både bogen med tilbehør, børnebogen, og en drøm om Grønland. Jeg kan afsløre at jeg er ved at strikke i noget sindsygt lækkert silkegarn, med en tråd metal i Tetsu hedder det. jeg strikker et bånd der skal bindes i håret, da jeg jo elsker at have bånd i håret. Det er til tilbehør, glæder mig til at kunne vise den til jer, der skal lige strikkes lidt mere, før end der er noget at se. Jeg fik også noget andet effektgarn med hjem, noget indisk effektgarn, med en masse "diller-daller" i, det er super fedt, det bliver til halsrør.... Glæder mig til at kunne vise jer det hele en anden dag.

Kender du ikke allerede butikken, og er du i nærheden, så læg din vej forbi, du vil elske den.