Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel garam masala. Sortér efter relevans Vis alle opslag
Viser opslag sorteret efter dato for forespørgsel garam masala. Sortér efter relevans Vis alle opslag

mandag den 31. oktober 2016

Var du til Kreativedage i Fredericia?

Kreativedage var en fest 21.307 kreative sjæle lagde deres vej forbi messen og med de vanvittige mange stande, workshops, foredrag og andre sjove tiltag var der nok at se på. 

Selv fik jeg ikke set meget, jeg arbejdede som en gal hele weekenden med stor hjælp fra min søde strikkedame Jette.


Jeg mødte så mange af jer der læser med her, både nye og dem der har været med siden start. Tak for at du tog dig tid til at komme og snakke lidt med mig :-)



Og så var der dem, dem der strikker mine ting, dem var der også nogle af forbi, den første var Elsebeth min selvudnævnte nr 1 fan - se selv her på Elsebeths V-log.
Men den model hun har på her, det er ikke fra en af mine bøger, den er fra tillægget tidligere på året fra Hendes Verden. Jeg synes Elsebeths version er SÅ SMUK, hun fortæller at hun har forlænget med nogle cm. Modellen er PT udlånt til Rasmilla, hvor du kan prøve den på (det er str m hun har i butikken).


Annika kom også forbi, hendes (nu er det min - jeg har købt den) Garam Masala hvor hun er gået all in på bling. Se den effektfulde sweater og hør Annikas historie om at gå fra at strikke karklude til at strikke denne overdådige sweater her. GLIMMERGÅS ;-P


Og se nu lige Olines super cool "Ræve Cardigan" fra Strik & Mal. Den strikkede Lars til hende i en af årets første knit a longs her på bloggen, læs med her. Jeg elsker Olines motiv, den viser præcis det jeg vil med bogen, nemlig at inddrage ungerne i designprocessen, og gøre oplevelsen med strik til noget de kan være med til. Det her er jo et mega fedt eksempel på at inddrage ungerne i det vi strikker uden at tvinge dem til selv at tage pindene i hånden - måske får de lyst senere, netop fordi de husker trøjen de var med til at finde på. 


Jeg var så heldig at låne de fedeste briller hos Louis Nielsen - Fredericia, strikket af de cool piger Anja og Anita. Brillerne var virkelig gode da jeg som en af de 3 dommere i DM i hurtigstrik skulle tælle masker. Koushi var en fantastisk vært til selve showet og hold publikum hen med sjove strikkehistorier, mens Vivian fra Tante Grøn og Margit fra Alt om Håndarbejde talte masker på livet løs. Se mere på Instagram under #dmihurtigstrik Vinderen Mette strikkede 401 masker på 5 min (80,2 på 1 min). Hvor mange strikker du? 



Mine 2 fangirls Sara og Heidi lagde også turen forbi min stand - De har da også en Garam Masala sweater og flere på vej... og i skabet derhjemme. Piger I er en fest :-)

Et billede slået op af Anne Holtegård (@annes.indfald) den

Under messen holdt jeg 3 foredrag, de 2 af dem var om at være Kreativ og bruge de sociale medier særligt Instagram. 


Og så om at strikke med mange farver. Her nævnte jeg en genial hjemmeside, som jeg har nævnt mange gange før her på siden, du får den lige igen - genialt værktøj, når du skal arbejde med striber.

Kreativedage 2016 er forbi
I dag mandag tager jeg en velfortjent fridag, er på mail og telefon igen i morgen.



mandag den 10. oktober 2016

Års-tørklæder


Sidste år udgav jeg Bifrost tørklædet, original farven er det blå, men jeg fik hurtigt lyst til at strikke det op i flere farver. Pink er manges favorit.

I år arbejder jeg på et nyt, som jeg glæder mig meget til at vise frem - det venter jeg med lidt endnu.


Den gule er helt klart min favorit, her har jeg også leget lidt mere med farverne og ladet min regnbue bevæge sig helt op på halskraven. Det giver en ret fed effekt.


Det originale eller det første tørklæde er det blå, det er mere afdæmpet i sin fremtoning og mange har det som favorit. 

Hvilket af de 3 tørklæder er din favorit, Pink, Gul eller Blå?

Køb opskriften ved at klikke på knappen


Nordic Light er fra 2014, og der har jeg bare strikket i én farve. Den kan for mig ikke strikkes i andre, dette er FARVEN... Men måske får du lyst til at sætte andre farver på, og det er du mere end velkommen til. Min opskrifter er blot vejledende ikke dikterende. 



Nr 1 er denne Tørklæde med magiske nøgler fra 2012, inspireret af Garam Masala trøjen fra min bog Krydretstrik.


Den kom senere i den meget populære brændte farve, der er en masse rød, orange gule på en bund er gråbrune farver. 


Den violette/pink er kom efter en tur på Fanø hvor flere af mine lilla-glade veninder ønskede sig et kit i violette farver. Den du ser billede af her kan du se hos Rasmilla, er du til et af mine farvekurser er det en anden du ser, ingen er ens, men farverne er de samme :-)

Hvilken af de 3 er din favorit, Blå, Orange eller Violet?


Og af de 3 forskellige modeller, er du da til Bifrost, Nordic Light eller Tørklæde med magiske nøgler?

fredag den 7. oktober 2016

Sæt perler på dit strik


Jeg er vild med dekoration på strik. Perler har jeg en forkærlighed for, både fordi det er så nemt og fordi det giver en smuk effekt som selv en ret ny strikker vil kunne bruge.

Første gang jeg mødte perler på strik, var i min barndom I Grønland, og hvis du vil se noget helt eminent håndværk så skal du forbi bloggen Grønlænderdragten.

I min bog Krydretstrik fra 2011 brugte jeg perler på flere af mine modeller, den mest kendte er nok Garam Masala, hvor jeg syede perler på.


I den forbindelse vil jeg lige vise en version af den som Annika strikker på, den er HELT OG ALDELES FANTASTISK. På hendes Instagram profil kan du se mange små fine videoer med perlebroderi.


I denne video viser jeg en nem måde at strikke med perler på.


mandag den 5. september 2016

Strik Bornholm 2016

For anden gang er jeg på Bornholm og undervise på Strik Bornholm. Jeg startede ud med at åbne festivalen med et Mikro foredrag på den første strikkecafe. 

Jeg valgte at broadcaste dette via min Facebook side, sammen med et par smugkig med ind på mine workshops.


Det næste projekt var 2 Mikro workshops på Woolspires stand.
Først et lækkert opslag og dernæst en intro til Gobelin Strik. Det var helt fantastisk at se tilfredsstillelsen hos strikkerne, når det gik op for dem at et opslag eller en aflukning, kunne være med til at gøre deres strikketøj mere lækkert.
Tak til alle de søde damer, der kom forbi og sagde hej mens jeg sad på standen.




Trine P aka Knit by Trine P og jeg havde en fest med at lære Woolspires praktikant at strikke. Et pandebånd er da en meget god start ikke?

Lørdag underviste jeg i 6 timer i mit yndlings emne, nemlig farver. 2 af mine favorit strikkere var mødt op. 

Sara og Heidi i deres smukke Garam Masala trøjer fra min bog Krydret strik - Tænk de 2 tøser har strikket næste alle mine designs, og været på stort set alle mine workshops, også mere end en gang... Tænk at være SÅ HELDIG at have så gode folk... Bliver helt rørt. 

Et billede slået op af Malene Rimmen Damkjær (@malenerimmen) den

Søndag sluttede jeg af med mit Neverkont kursus. I skrivende stund overvejer jeg om jeg skal lave dette kompendium om til et kompendium jeg sætter til salg... Men kan ikke helt beslutte mig. 

Var  du på Bornholm, eller er der en anden strikkefestival du skal på / har været på? 

Min næste festival er Knitwork16 i København om små 14 dage (23-25. sep), hvor jeg har et par workshops der stadig er pladser på. Ellers er jeg at finde på vores stand Garnselskabet, hvor du kan komme og købe mine opskrifter og bøger, måske et kit eller 2. SES VI?

mandag den 3. august 2015

Højdepunkter 2015 - Juli


Juli - hvad kan jeg sige, for os strikkere har det jo været et skønt vejr, men for resten af Danmarks befolkning har det været et L.... vejr.

Her i det lille firma, skruede jeg ned for blusset, bloggede mindre, arbejdede blot et par timer dagligt - venter lidt med at holde rigtig ferie. 

Short in English
The Danish weather has been cold and wet = lots of knitting time. Here at By Kaae we have turned down the pace in July, but stores the right vacation just yet

I Juli har jeg haft 2 Strik i fællesskab, den her på bloggen, hvor vi har strikket Garam Masala og så den på Woolspire, hvor vi har strikket #BykaaeSommertop Tænk at den fik status som Sommerens største Knit a long hos 1000 Ideer. Tak Norge ;-)

Short in English
In July I have hosted 2 Knit a longs, one at ByKaae and one at Woolspire. The one at Woolspire was huge it was hosted in Germany, Norway, Sweden and Denmark. 

Selv om Juli var en stille måned, er der nu stadig sket en del. Jeg har arbejdet på lidt design, både i eget navn og for Karen Noe. Nederst th ser du en cardigan der er på pindene hos min søde strikkedame Jette - den er til Karen. Ved siden af ser du min Kornblomst, det er et nyt design i eget navn, der lige nu er ved at blive teststrikket af 4 skønne kvinder. Du kan følge deres arbejde på Instagram under #kornblomst sammen med en masse skønne billeder af blomster.
Jeg arbejder  også på en opskrift på sokker og kursus, billedet i midten. Se flere af mine sokker på Instagram #SkønneSokkerHugEnHælKlipEnTå

Short in English
I have been working on a few designs this month. One for Karen Noe, and two in my own brand. 
Bottom right: The cardigan for Karen is on the needles, being knitted by my lovely knitter Jette.
Nest to it my new design Kornblomst (cornflower). In the middle, some socks for at new pattern and a training course for knitters.

I uge 28 stod den på 2. år i træk på Kreativ sommerhøjskole ved Ribe. Det var en fantastisk uge, som du kan læse alt om her

Håber også du har nydt din sommer og igen er ladet op til hverdagen :-*

Short in English
Like last year I thougth a week at creative summerschool (højskole - a danish thing)  for knitters. See all the pictures her - Im sorry that it is in danish.

I  hope You have had a nice summer, and is ready to everyday life again :-*

mandag den 20. juli 2015

Strik i fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 8 af 8


Her ligger de 3 x Garam Masala med dekoration, nu mangler jeg bare dekoration på min Raglan Garam Masala.


I denne uge har jeg tilbragt flest timer ude, hvilket passer perfekt til dekoration på strik. Den blå og pink Garam Masala er den der har taget længst tid, men det er også bare den jeg har hygget mig mest med at dekorere.  I de næste uge vil jeg vise de Garam Masalaer frem der er kommet af pindene rundt om i landet, og her i blandt også mine egne.


Jeg fik også besøg af min svenske veninde Maria Gustaffson, der også strikker med på vores SIFs. Så vi fik luftet vores Garam Masalaer. Maria overvejer at lave et broderi på sin Garam Masala, det bliver spændende at se.


Som lovet skal det i denne uge handle om dekoration på strik, men i en lidt mere afdæmpet udgave... Selv om det ikke lige er det jeg er bedst til. Først forsøgte jeg mig med et par perler midt i blomsten, og det så da også fint ud... Det er bare ikke lige mig.


Det endte sådan her, og det kan man jo ikke ligefrem kalde minimalistisk - men i mine øjne SUPER FEDT. 

Når jeg gerne vil gøre noget mere enkelt, holder jeg mig gerne til enten at bruge en farve eller en type perler. I dette tilfælde har jeg valgt en gul blank palliet. Jeg har syet dem fast i midten af mine blomster, men gjort mig umage for at de ikke bliver helt ens. 

Tak for denne gang - Jeg glæder mig til næste strik i fællesskab der kommer til efteråret. Vi skal strikke mit design for Hjelholts uldspinderi, jeg glæder mig meget til at kunne dele mere med dig senere på året. 



RIGTIG GOD SOMMER



mandag den 13. juli 2015

Strik i fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 7 af 8


Strik i fællesskab i denne uge, handler om dekoration på strik. I denne uge ser vi på det bombastiske udtryk jeg har skabt ved at sy store klumper af perler på et koncenteret område - her midt i en blomst. 


Dekorationen med perler er ikke et must, men helt sikkert et Krydret pift til din Garam Masala.





I videoen her giver jeg et par gode råd til, hvordan du får syet dine perler på

I næste uge, der også er sidste uge af denne omgang strik i fællesskab på By Kaae, handler det også om dekorationen, men i den mere simple version.

Skal du med på Hangout om dekoration på strik, så er det på onsdag kl 14 link til Hangout

mandag den 6. juli 2015

Strik i fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 6 af 8


I denne uge handler det om flagermusærmerne, der skal strikkes sammen. Det er ikke helt let, derfor har jeg lavet en lille video, som jeg håber er til hjælp.

I videoen viser jeg hvordan du let kan strikke frem og tilbage over striberne med en smart teknik, hvor du ikke skal strikke vrangpinden.

Der kommer et hangout i denne uge -tirsdag eller onsdag, om flagermusærmerne, jeg skal lige lande på højskolen og kende mit program og internetstatus. Hvis det ikke er muligt at lave hangout fra Højskolen, bliver det først fredag. Jeg linker i dette blogindlæg med en nøjagtig tid i aften. 
Hangout søndag kl 14:00 - 14:30 følg link 

Jeg opfordre alle til at kikke forbi Facebooksiden, hvor der er ved at være rigtig mange flotte trøjer på pindene. 

På instagram, har der ikke været så mange trøjer, men sjovt at se #garammasala man få sådan lyst til indisk mad og ind i mellem kommer der lidt fint strik... :-)



Verdens mindste strikkeprøve til en video, beklager, håber du kan se hvad jeg laver 

Rigtig god strikkelyst til alle




onsdag den 1. juli 2015

Højdepunkter 2015 juni


Juni har været fyldt med spas og enkelte skønne dage i solen. Only in Danish through out the summer

Jeg har være ude og undervise to gange, først til WWKIP dag i Kolding sammen med den skønne Lisa Renner fra Cashmerecompany. Senere var det til Sydhavsstrik, hvor bla Lene Nørløv fra Mille Marenges havde tryllet den hyggeligeste strikkeevent på benene. Et godt supplement til de mange festivals der er rundt om i landet. Jeg underviste i Neverkont basis og havde den mest hyggelige gruppe kursister, der virkelig fik noget ud af at strikke teknikken, men også med at lege med farver. 

I juni gik årets anden Strik i Fællesskab på By Kaae i gang, vi strikker Garam Masala fra Krydret strik. Mange af dem, der strikker med denne gang er super flittige til at dele deres progression og spørgsmål med hinanden på Facebooksiden for Strik i fællesskab. Det er fedt at følge, jeg bliver så inspireret af farvevalgene, og så er det bare død hyggeligt. Ud over Facebooksiden, har jeg denne gang lavet Hangoust via Google+ hvor jeg hver 14, dag holder små korte kursus i hvordan du kan strikke din Garam Masala. Selv om teknikken driller mig lidt, er det nu en super fin måde at nå lidt længere ud med strikkehjælpen. Det er så fint at jeg faktisk har besluttet at invitere de der strikker med på hangout strikkecafe.

I Kreativ striks sommerudgave har jeg et lækkert ude design i, der består af en masse puder i forskellige størrelser og et tæppe der er inspireret af patchwork. Det hele er strikket i Fritidsgarn fra Sandnes, og er filtet i maskinen. Sættet er så lækkert at jeg bare måtte købe det tilbage.

Hos Woolspire sker der også lidt. De har spurgt om jeg vil være værtinde for deres næste Knit a long (strik i fællesskab) der begynder i dag... Det bliver et spændende arbejde hen over sommeren, hvor jeg jo ellers er gearet ret kraftigt ned i tempo.

Bloggen er på Siesta mens jeg gør min bog færdig, jeg blogger mellem 1 og 2 gange hver uge sommeren igennem.

Det var min juni, jeg håber også din juni har været helt fantastisk

mandag den 29. juni 2015

Strik i fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 5 af 8


I dag handler det om at sætte krop og ærmer sammen, og begynde indtagningen til Raglan. Jeg har lavet en lille video, der viser indtagningspunkterne.

Flagermustrøjens ærmer ser vi på næste gang, da jeg kan forstå de fleste knap er halvvejs :-)

Raglan højder
S = 22 cm
M = 24 cm
L = 26 cm

Vi sætter ærmerne ind over de 13 stribemasker i hver side. Disse 13 m fra kroppen + 13 m fra ærmet, lukkes eller sys sammen med maskestrin

Masker på pinden efter der er sat ærmer til.
S = 232 m
M = 268 m
L = 296 m

Raglanindtagninger
S 40 omg i alt, 5 omg uden indt, derefter indt hver 2 omg 18 gange = 88 m
M 44 omg i alt, indt på 22 = 92 m
L 48 omg i alt, indt på 24 omg = 104 m

fredag den 26. juni 2015

By Kaae og Woolspire KAL - Sommertop


Midt i at vi strikker Garam Masala her på bloggen, går jeg i gang med endnu en Strik i fællesskab, eller Knit a long over på Woolspire
Pssst Normænd kik her
Pssst Svenskere kik her

Skal du strikke med?

Fra 1. juli tager jeg over på nogle af Woolspires sociale medier og glæder mig til at strikke sommertoppen  med alle dem der har lyst at strikke med. Jeg skal nok give lyd, så du kan kikke med.


Toppen går til andet en tylskørter, til jeans er den også perfekt. Har lige lært at bruge selvudløser på vores kamera, billedet taler for sig selv, kan du se at jeg har skyndt mig på plads ;-)

Short in English
From the 1'th of July Im hosting a Knit a long at Woolspire, I'm working on the English version, and will post, when it is ready.

mandag den 22. juni 2015

Strik i Fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 4 af 8


I denne uge handler det om ærmer på raglan sweateren, de der strikker originalen, fortsætter bare, jeg forventer ikke I er klar til ærmer før næste uge.


Du kan stadig se videoen fra vores Hangout, linket virker ikke fra smartphone og tablets, du må via computer
I hangoutet på onsdag kl 15:30 giver jeg en introduktion til hvordan du selv kan beregne dine ærmer, der er plads til 9 personer, først til mølle.

Rib
Slå 36 (40) 44 m op på mindre pinde strik 6 cm, 2 r 2 vr rib
Skift til tykkere pinde og strik skiftevis en maske med nøgle A og nøgle B, på hver 7. 9. og 5. omgang brydes striberne af 3 omg med nøgle A. Samtidig  skal du på hver 5 omg tager en maske ud i begyndelsen og slutningen af omgangen 11 (11) 12 = 58 (62) 68 m på pinden. 
Når ærmet måler 43 (43) 44 cm eller den ønskede længde, lader du maskerne hvile

Strik endnu et ærme.

Den kvikke vil se at jeg begynder med samme farve når jeg slår op, men derfra er mit magiske nøgle tilfældigt.

I næste uge handler det om Raglan og om at strikke ærmerne på Flagermus sweateren

torsdag den 18. juni 2015

Garam Masala til børn


Jeg har strikket min egen Garam Masala færdig, men jeg har bare slet ikke fået nok af at strikke med magiske nøgler, så i mandags tog jeg en rask beslutning - hvorfor ikke lave den som børnemodel...

Jeg fandt garn og så gik jeg ellers i gang med at regne, starter med at strikke str 6 år i en drenge udgave. Om jeg mener at drenge kan bruge Koral pink, JA forsøren,  dem der siger andet, ja de kan jo bare vælge en anden farve ikke ;-) det er jo garn vi arbejder i og garnet findes i SÅ mange farver.

Det var hurtigt at teststrikkerne meldte sig på banen. Jeg har ikke brug for flere.
Jeg har brug for 3 teststrikkere til str 2, 4 og 8 år, du skal være klar til at strikke fra d. 26. juni og være færdig 1. august. Garnet du skal bruge er Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Strikkefastheden er 20 m på 10 cm (jeg bruger p 6).

Har du lyst til at strikke opskriften igennem for mig så send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk Teststrik.

In English
My Garam Masala sweater is done, I'm just not quit done knitting colour knit using magic yarn balls. 
I got the brilliant idea - I must make a pattern for children.

I got all the test knitters I need I am in need of someone to test knit the pattern in the following sizes 2, 4, 8 years. The pattern is ready from the 26. of june and your deadline is the 1. of august.
The yarn you need is Peruvian Highland wool form Filcolana, the gauge is 20 st in 10 cm/4 inch (I'm using 6 mm)

If you want to test knit, send me an email Knitting@bykaae.dk using the tag test knit

mandag den 15. juni 2015

Strik i Fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 3 af 8


Only in Danish


Vi er nået til del 3 i denne uge, og skal for alvor til at strikke med farver.

Efter du har strikket ribben, skal du nu til at strikke efter diagrammet. Der er et par ting du skal tage højde for:

NO1, Følg det rette diagram, og marker din centermaske, således at du er helt sikker på at du begynder og slutter ens i forhold til diagrammet.

NO2, Får styr på dominans, hvilket nøgle er dominans? Det nøgle du bruger til at strikke mønster med er det der er dominant. Se min vejledning om dominans her


Hvis du strikker med flagermusærmer, skal du have styr på løkkeudtagninger. Se en vejledning her


Hvis du strikker Raglan, skal du vide hvor lang du ønsker din krop skal være. Jeg har målt efter min yndling sweater.


Hvis du har lyst til at læse en af de gamle blogpost om hvordan blusen blev til, kan jeg bla anbefale dette.

Rigtig god strikke lyst, vi ses på Facebook og Instagram





tirsdag den 9. juni 2015

Krydret strik snart på engelsk


I forbindelse med at vi oversætter Krydret strik til Engelsk, har jeg valgt at få strikket nogle af modellerne op igen. I går kom den første sending af strik fra en af mine strikkedamer. Hun har strikket Garam Masala op, så jeg har en i hver str, der kan vises frem, når jeg er ude og holde foredrag.

In English
In connection with that we translate Spiced knitting to English, I have chosen to knit some models up again. Yesterday came the first shipment of knitting from one of my knitters. She has knitted Garam Masala up. Now I have one in each size that can be displayed up when I'm giving lectures.




Her ligger de på mit bord og venter på jeg får tid til at sy dekoration på, bogen hedder vel ikke Krydret strik - Skandinavisk strikketradition møder Bollywood for ingen ting.

In English
Here they lay on my desk waiting for me to have time to stitch embellishment on the sweaters. The book called Spiced knitting - Scandinavian knitting tradition meets Bollywood for a reason.



Så er det jeg er glad for at jeg har et lækkert lager af perler. Mange års samling kommer virkelig til sin ret. 

In English 
I am glad that I have a nice stock of beads. Many years of collection really comes into its own.

mandag den 8. juni 2015

Strik i Fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 2 af 8


Only in Danish


Del 2 Ribkanten

I denne uge begynder vi med ribkanten, denne del er ens hvad end du strikker med Flagermusærmer eller har regnet om til en Raglansweater.


På Garam Masala har jeg strikket ribkanten i én farve med en fin opslagskant i en kontrastfarve, da jeg senere designede Kelim, der som du jo ved er inspireret af Garam Masala, besluttede jeg mig for at strikke min ribkanter i striber. Det er et udtryk som  jeg er ret vild med.


Derfor er min rib naturligvis strikket i striber. Mit farvevalg er Regnbuefarver, jeg holder de røde som bundfarver og de blå som mønsterfarve.

Opgaven i denne uge, er at tage en endelig beslutning om farver, strikke din strikkeprøve, hvis du ikke allerede har gjort det. Og så ska du strikke ribben.

Snakken er allerede rigtig godt i gang over på Facebook på Instagram er det vist kun mig der har delt, her bruger jeg hashtaggene #StrikiFællesskab #KrydretStrik #GaramMasala #ByKaae Du finder mig som @Bykaae 

Glem ikke vores Hangout i aften kl 17-18 på Google+, der handler om at tilpasse mønsteret

Lad mig vide om du vil deltage, så lukker jeg dig ind. Send mig en mail knitting@bykaae.dk der er plads til et par stykker endnu.
Er du forhindret i at deltage, kan du få optagelsen ved at sende mig en mail.







onsdag den 3. juni 2015

Strik i Fællesskab med Charlotte Kaae - Garam Masala fra Krydret strik, del 1 af 8


Hej og velkommen til årets 2. strik i fællesskab. This is only in Danish
Vi skal strikke Garam Masala fra Krydret strik. Som er en sweater strikket med magiske nøgler. Det her har jeg glædet mig helt vildt til, Garam Masala er nemlig min favorit sweater og den er efterhånden godt slidt.

Strik med dine rester, det her er i den grad en sweater der lægger op til at du kan bruge dine rester. Kik i dine gemmer og find de rester frem i 100% uld, der løber 100 m på 50 g. Når du har set om de kan bruges, må du finde ud of om du skal supplere med garn fra en garnbutik. Garnerne behøver ikke komme fra samme firma, når blot de ligner hinanden. Her nævner jeg 3 garner der alle ligner Peruvian Highland Wool fra Filcolana, som er det garn jeg bruger. Lima fra Hjertegarn, Cascade 220 fra Cascade yarns og Karisma fra Garnstudio. Personligt elsker jeg den farveskala jeg kan få ved at have alle disse garner og vælge i mellem.

Hvis du vil købe bogen og/eller garnkit
Send en mail på knitting@bykaae.dk du kan betale via kontooverførsel, Paypal, Mobilpay eller Swiip.

Garnkit + signeret bog. Se alle farver her 

Str S = 1.000 kr + forsendelse

Str M = 1.100 kr + forsendelse

Str L = 1.200 kr + forsendelse

Custommade farveblanding + 500 kr

Eksklussiv bog S 900 kr, M 1.000 kr, L 1.100 kr

Sigeret bog 175 kr



Da jeg strikkede sweateren i 2010 var flagermusærmer en del af modebilledet, det er de ikke rigtig længere, så i denne SIFs vil jeg vise dig hvor let du kan ændre diagrammet og opskriften, så det passer til en Raglansweater, men også hvordan du kan forlænge den, så du strikker den i din ønskede længde. Jeg strikker den som Raglan.

Det jeg rigtig godt kan lide ved modellen ud over alle farverne, er striberne ned af ærmet. Dem beholder vi naturligvis, når der strikkes Raglan!




Jeg har tegnet mit diagram op til Raglansweateren i str S, M og L. Det har jeg gjort ved at tegne det halve af for/bag-stykket i breden, markeret hvor jeg sætter ærmerne til og hvor min raglanindtagning begynder. Send en mail på knitting@bykaae.dk hvis du deltager i denne SIFs og ønsker en kopi af dette diagram.

De 25 striber i hver side, har jeg reduceret til 13 m, og dermed tegnet mit diagram bredere i bunden, i forhold til det i bogen. Jeg har  ikke striberne tegnet på, men strikker dem dog med. 

Den grønne afmærkning i venstre side er min centermaske. Du læser diagrammet nederst fra højre mod venstren når du når til Centermasken og den er strikket, læser du samme linje igen, blot fra venstre mod højre = forstykket, gentag over ryggen. Mellem for og bagstykke har du dine 13 lodrette striber.

Jeg har forlænget det med 14 omg i højden, som du ser har jeg gjort det ved at  sætte 2 omg ind mellem hver mønster del, hvor der blot strikkes mere med det ene nøgle (det betyder også at jeg bruger mere af det nøgle end oprindeligt tænkt.

Ærmerne strikkes for sig, og sættes til. Jeg strikker striber over mine ærmer. Mere info om ærmer senere i forløbet.

Dette er blot en arbejdstegning, der passer min størrelse og min strikkefasthed. Hvis du selv vil beregne din raglansweater, så kik med i mit gratis Hangout Mandag d. 8. juni kl 17 - 18. Der er plads til 8 på holdet. Send mig en mail om at du ønsker at deltage. Knitting@bykaae.dk

Inden du går igang med dit regnestykke, eller med at strikke, skal du strikke en prøve, strikket rundt i 2 farver. Hvis du er i tvivl om hvordan du gør det - så kik med her.

Se mit gratis hangout om at vikle magiske nøgler her

Krydret strik har sin egen Facecook side som du finder her.

Er du på Instagram #GaramMasala #KrydretStrik #ByKaae #StrikiFællesskab #SIFs #MagiskeNøgler