I den sidste uges tid, har jeg leget med farver, nærmere bestemt striber.
I tirsdags skrev jeg lidt om hvordan jeg vælger farver og bestemmer mine striber - det kan du læse mere om her.
Flere af de andre farveglade strikkere jeg møder, når jeg er rundt om i landet og undervise, har flere gange spurgt til om ikke snart jeg laver en kjole... Det har jeg gjort nu.
Faktisk har jeg bare forlænget min Bifrost sweater - køb opskriften her
Nu er jeg jo ikke den slankeste kvinde, i sommers fandt jeg ud af at en mere stramtsiddende kjole gør mere godt for min figur end en løs. Så jeg er gået all in på stramtsiddende korte kjoler.
Det var noget af et sats at strikke vandrette striber - De har jo ry for at gøre noget dårligt for figuren, når de vender den vej - Men som du kan se, er det ikke tilfældet til jeg der ikke har set mig live, jeg er en str 44.
I sidste uge pakkede jeg en del kits til mit Bifrost Tørklæde og min Julet vinterhue, som Mia strikker i den smukkeste pink kombination, se hende hue på Instagram.
Det med at stå og rode i garnet, og lægge farver op på bordet, er ALTID inspirerende.
Denne kombination opstod for nogle uger siden, jeg lægger den igen og igen - I fredags vidste jeg bare at den måtte blive til noget.
Til kjolen har jeg brugt denne opskrift, og så har jeg bare forlænget den til den ønskede længde. Køb opskriften her
I lang tid troede jeg at jeg ville lave endnu et tørklæde, et tørklæde med en "ikke farvet" base og ét magisk nøgle i de 7 farver.
Fra 1-9 farver, vælger jeg altid et ulige tal!
De farver jeg har fundet frem ligger på hver sin side af farvecirklen. Hvis du vil læse mere om hvordan jeg arbejder med farver og farvecirkler, følg linket her.
Uanset om jeg arbejder ud fra farvecirklen, eller at jeg senere skal forklare mit farvevalg, så vender jeg tilbage til mine farvecirkler - som både billedkunst og håndarbejdslærer, så er det en "arbejdsskade"
I dette tilfælde har jeg arbejdet en del med komplementærfarver, altså farver der ligger over for hinanden i cirklen
Men både brugt farver fra den klare og den lyse cirkel.
For at skabe lidt ro, har jeg bundet de 7 farver sammen med en mørk grå. Mine striber strikker jeg over 4-9 omgange, efter tilfældets regler, det samme gælder farveforløbet.
Jeg vælger mine forløb og mine farver tilfældigt - ved at slå med terninger.
Farvernes forløb vælges
I dette tilfælde har jeg 7 farver + den grå = 8
Jeg valgte at slå med 3 terninger og give øjnene en farve, 1 - 2 = gul 3 - 4 = orange osv (17 - 18 - talte ingen farve). Slår jeg den samme farve 2 gange i streg er det en ommer.
Stribernes forløb vælges
4 - 9 omgange, til dette bruger jeg 1 terning, 6'eren tæller intet.
1 = 4 omg, 2 = 5 omg osv. Slår jeg det samme antal omg 2 gange er det ok, men 3. gang slår jeg om.
For at få liv i dine farver, er det vigtigt at du vælger fra mere end en tonehøjde.
På fredag vil jeg vise, hvordan min lange stribet sweater er blevet. Selv er jeg rigtig glad for resultatet, jeg elsker farver med fuld knald på. Læs blogindlægget her
Er du ikke lige så vild med klare farver som mig...
så vælger du jo bare et mere dæmpet forløb, flere farver fra samme familie, frem for komplementærfarver.
Kan du bruge dette indlæg til noget?
Får du mod på at sætte flere farver på dit næste projekt?
Skriv en kommentar og fortæl mig, hvad du får lyst til at strikke efter at have læst med i dag.
Om ganske kort tid skal jeg tilbringe en hel uge i disse smukke omgivelser i Tisvilde - Jeg er kursusleder og underviser på et ugeophold kaldet Strikke Stafetten, se programmet her.
Jeg glæder mig helt vildt, til en hel uge med skønne strikkegale strikkeglade kvinder, nogen der ligesom jeg selv elsker at nørde.
I de sidste 2 år har jeg undervist en uge hver sommer på Ungdomshøjskolen ved Ribe, når de har deres korte sommerkurser for voksne.
Det første år, handlede mine kurser om tekstur i strik.
Min tur til Rom fik virkelig sat spark i mine farverige kreative celler. Jeg så meget tekstil tryk på strik, mange perler, blondestrik med perler, hulmønstre under tekstile tryk, løst strikket, og farven beige.
Den inspiration har jeg suget til mig og sat mit eget præg på. Først har jeg strikket en masse "farveløse" prøver med et enkelt hulmønster og på lidt for tykke pinde. Jeg har Brugt Rasmilla's Yndlingsgarn, da garnet bør indeholde ca 50% bomuld.
Tuscherne havde jeg liggende fra jul, de er fra Panduro Hobby og hedder Sharpie De er vildt gode. I videoen under kan du se hvordan jeg tegner på mit strik med pennene. Husk at have et underlag under og fastgør dit strik med nåle, så det ikke rykker rundt.
Når mit strik har ligget lidt og ikke længer smitter af (1 lille times tid), så skal der bare lidt bling på. Jeg har en super fin samling af perler og palietter. Jeg har valgt at sy med gul tråd, da det matcher en af mine perler.
Min video fra Periscope om processen.
Hvordan har du det med at skulle tegne på dit strik?
Der findes mange måder at strikke lommer på - Dette er en af de nemmeste!
Jeg har brugt denne teknik i flere af mine opskrifter, ikke kun til lommer, men også til ærmer eller hæl i sokker.
I mit design #Bykaae_BoHoCardi - der er på trapperne - bruger jeg denne lomme. I princippet, kunne du strikke lommerne uden at sætte op som jeg gør i videoen, men ved at tage cardiganen på når du er helt færdig og beslutte hvor din lomme skal være - husk blot at hæfte enderne godt ;-)
Kan du bruge denne video?
Kendte du teknikken i forvejen?
Har du ønsker til kommende videoer?
Se flere af mine videoer på min Youtube Kanal eller se med live når jeg filmer via Periscope.
En super enkel Romper fra str 3 til 24 mdr. Strikket i det blødeste bløde; Lamora fra Lanecardate.
Samme garn som jeg har strikket min populære #MiniMe cardigan for både Børn og Voksne i (faktisk var det bare en rest på 2 nøgler, og et ønske fra Woolspire om babyopskrifter, der fik sat gang i mig).
Detaljebeskrivelsen fra Woolspire
Den yndige dragt er strikket i Lamora fra Lanecardate, som er et ultrablødt garn i en lækker blanding af superfin merinould og eksklusiv angora.
Romperen er nem og hurtig at strikke, og det silkebløde Lamora garn er en fornøjelse at arbejde med. Romperen er lun og god, og holder den lille varm, helt uden at kradse eller irritere huden. Den søde dragt er desuden meget anvendelig, og kan bruges både om vinteren og sommeren – med eller uden strømpebukser og trøje under.
Vi har i alle fald faldt pladask for denne skønne dragt fra ByKaae, og romperer har også vundet sig ind mange andre strikkehjerter takket være Instagram #bykaaebabyromper
Materialer
Ca: 75 (100) 150 (200) g Lamora fra Lanecadate i farve Grigio 0 (grå).
Rundpind 3,5 mm, 40/60 cm cm evt matchende strømpepinde
Markører eller kontrastfarvet tråd.
Ekstra:
6 knapper 1,5 cm.
Størrelser
3-6 (6-12) 12-18 (18-24) mdr.
62-68 (72-80) 86 (92) cl.
Passer til brystmål: 44 (49) 52 (54) cm.
Strikkefasthed
23 m i glatstrikning
på P 3,5 mm = 10 cm
Mål
Brystmål: 54 (59) 62 (64) cm.
Skridt til nakke: ca 34 (38) 40 (44) cm.
Detaljebillede af benet.
Detaljebillede af halsen.
Detaljebillede af sammensyningen over skulderen.
Detaljebillede af knaplukningen i modsatte side.
Detaljebillede af knaplukningen for neden (som du jo nok kan se blev den født med 5 knaphuller - 2 for meget. Opskriften har blot 3).
En video der viser knaphullerne, men brug de knaphuller du bedst kan lide!
Men først vil jeg rigtig gerne have lov at fortælle om de sidste 10 dage, og have lov til at få tid til at opskriften bliver teststrikket.
Del 1 og 2 af denne undersøgelse ud i om uld egner sig til indendørs hyggesokker finder du her og her.
Der er allerede blevet strikket 3 sæt her i huset, men min søde strikkedame Ingeborg, har problemer med opskriften, derfor vil jeg rigtig gerne have den i hænderne på 5 teststrikkere - Har du lyst til at teststrikke, så send mig en mail på knitting@bykaae.dk
I videoen kan du se, hvordan mine sokker ser ud efter 30 dages hardcore slid. Som skrevet tidligere, bruger jeg mine sokker dagligt og faktisk hele dagen, efter som min arbejdsbase er hjemme. Når jeg er ude har jeg dem med, ind i mellem har jeg også haft dem på i et par sko, når jeg lige skulle ud med skrald, ned på stranden osv.
Garnet jeg har strikket i er Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Sokkerne er strikket tæt, jeg er helt ned på p 3,5 mm.
Järbo garn har netop sendt mig noget Raggi, som jeg også vil strikke op i, således at du kan vælge om det skal være en sok der skal i en sko eller et par hyggesokker. Sammen med garnet har Järbo sendt mig de sjoveste strømpepinde, Neko Strickspiel hedder de. Kender du dem, har du noget at sige om den type pinde?
Torsdag formiddag havde jeg besøg af udvalget fra Køng Museum. Vi så på hvilke modeller der kunne være spændende at tage med. Om muligheden for et foredrag med mini workshop og mange andre spændende ting.
Vi er 5 måske 6 personer der skal udstille strik på samme tid, under overskriften MANGFOLDIG STRIKKEKUNST. Når alt er på plads, skal jeg nok fortælle mere om det, men frem til da må du vente i spænding ;-P
Det mønster vil jeg gerne lære at strikke. Det er meget smukt.
Anette send mig en mail på knitting@bykaae.dk mærk månedsgave
Nirvana – seks stykker farverig strik af Katrine Wohllebe
Katrine er erklæret sprognørd og strikkoman og har arbejdet med strikdesign i mange år. I sensommeren 2015 udgav hun sin første booklet med eget design, Nirvana – seks stykker farverig strik. Bogens designs er udsprunget af en leg med farver og strukturer. De enkle, klædelige faconer byder på forskellige spændende teknikker, bl.a. 2-farvet patent, vævestrik med 10 farver og 3D-”dutter”. Alle modellerne er strikket i tynd uld (nogle med enkelt, andre med dobbelt garn) som fås i ca. 90 farver! Lad dig drage ind i Katrines farverige og eksperimenterende univers, og lær måske en ny teknik eller to ☺
Skriv en kommentar til dette blogindlæg og deltag i lodtrækningen om den dejlige gave fra Katrine, jeg trækker lod første onsdag i februar og viser vinderen i månedsgaven for marts.
Michael og jeg er lige kommet hjem fra Rom, hvor vi har brugt et par dage på at lade op og blive inspireret til nye ideer. Det er min første tur til Italien. Rom er ikke det jeg havde forestillet mig, jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde en forventning om kun at se super sofistikerede og smarte mennesker, og en meget velholdt og moderne by. Det med de sofistikerede smarte mennesker, den holdt, jeg er imponeret over kulturer hvor ens udseende er så altafgørende. Faldt måske lidt igennem der, "nationaldragten" er sort, grå og hvid, der kom jeg i gul og violet - UPS.
Vi boede lige ved den Spanske trappe, elsker at bo centralt når jeg er på storbyferie. I Rom er jeg vild med de gamle bygninger, men også meget overrasket over hvor slidt byen er, hvor mange der tigger og hvor stor økonomisk ulighed der er.
Det holdt os nu ikke fra at nyde vores ferie, vi gik omkring 70 km på 3 dage og fik set det meste af det vi havde planlagt hjemmefra. Bro'er og vand, det har altid tiltrukket os begge.
De smalle brolagte gader med butikker, restauranter og vinduer med skoder og smukke beplantninger - er en uudtømmelig kilde til inspiration. At sidde på en restaurant i sådan en gade og spise frokost mens jeg kigger på mennesker, bygninger butiksvinduer og bare nyder atmosfæren, det er guld for min inspiration.
Cyklen her måtte jeg bare have et billede sammen med - elsker at butikker genbruger gamle cykler til at påkalde sig opmærksomhed. Mogen og aftenstund var lig med jakke og tørklæde men i dags timerne havde solen magten, og jeg kunne gå rundt uden jakken, var endda så heldig at jeg fik lidt kulør på de 3 dage.
Nu glæder jeg mig til at strikke lidt på det jeg er inspireret til, om små 14 dage vil jeg igen dele min inspiration med dig. Her vil jeg vise hvordan turen har inspireret mig og til hvad.
D. 12. Marts byder Haslev på en hyggelig strikkefest, og i den forbindelse har jeg designet et sjal til dagen. Opskriften får du gratis lige her i dette blogindlæg. Brug gerne #Haslevsjalet når du poster billeder på de sociale medier. Læs alt om strikkefest i Haslev lige her.
Ideen til at lave en gratis opskrift for alle der deltager til Strikkefest i Haslev, er ikke en jeg selv er kommet på. Jeg er dybt inspireret af min norske kollega Ann Myhre aka Pinneguri, der i 2015 designede Stavanger Lua'en, følger du godt med her på bloggen, ved du at jeg har haft dette i tankerne siden Strikkehelg i Stavanger.
Garnet der er brugt er Rowan og Noro, begge garner er fra Sommerfuglen, garnet ligger ikke i webshoppen.
Der er meget garn tilbage af det sidste nøgle Rowan, derfor har jeg valgt at lave kvaste på mit sjal - Kvasten laver jeg ved at vikle garnet 60 gange om min smartphone, vikle garn om toppen, klippe bunden og binde garn om øverste 3/4 dele.
1 ngl Hedgehoge fiber den tynde og 1 ngl Arwetta Classic fra Filcolana Købt hos Yarnfreak i Århus. Strikket på p 5 mm.
Et billede slået op af Charlotte Kaae ➿ Strikdesigner (@bykaae) den
Er du ikke til tykt garn, og blondekant, så kan du strikke et ganske almindeligt basis sjal ud fra opskriften. Her har jeg brugt 3 nøgler fra skatkammeret, Einrum's tynde, Tussah Tweed og en mohair med pailetter.
Bemærk at der går mere garn til hvis du strikker sjalet større end det givne antal masker og du vil skulle bruge 1 nøgle eller mere af hvert garn!
Alternativt
Du kan vælge præcis det garn du har lyst til at strikke i!
Ønsker du et mindre sjal, vælg et tyndere garn og tyndere pinde.
Strikker du ikke kniplingskanten, så fortsæt blot i retstrik, ca 16 pinde mere.
Sjalet uden kniplingkant er strikket i garn fra gemmerne 1 nøgle E + 2 fra Einrum, 1 nøgle Tussah Tweed fra BC garn og et nøgle Kid-paillettes fra Schulana. Sjalet er strikket på p 4 mm, med tilfældige striber. Jeg har brugt ca 580 m garn til dette sjal, der netop går omkring halsen.
Garnforbrug: 400 g Det farverige tykke sjal
Størrelser:one size, Længde ca 200 cm. højde ca: 90 cm
Pind: 5 mm,
Strikkefasthed: 16 m i ret-strik påp 5 mm = 10 cm.
Særlige forkortelser
2 r sm = strik 2 masker ret sammen
lls = løft 2 masker ret løs af en ad gangen, før dem tilbage påvenstre pind, og strik dem drejet ret sammen.
Slåom = slåom pinden
1 m vr la = løft en maske vrang løs af
Arbejdsgang:
Sjalet strikkes i to moduler. Først selve sjalet, der er strikket fra et centreret sjals-opslag i nakken og ned efter. Andet modul er kniplingskanten, der lukker sjalet af.
Centreret sjalsopslag:
Slå3 m op påp 5 mm og strik 6 pinde ret = 3 riller. Strik nu 3 masker op langs siden og 3 masker i din opslagskant = 9 masker påpinden.
Modul 1, Sjalet:
Strik frem og tilbage i retstrik med Noro
P1 3 r, slå om, sæt et mærke, 3 r, sæt et mærke, slå om, 3 r = 11 m
(alle omslag laves på følgende måde, første omslag efter de første 3 m, de næste 2 omslag placeres på hver side af de 3 midterste masker, sidste omslag før de sidste 3 m)
P2 og alle lige pinde: ret over alle masker
P3: 3 r, slå om, 1 r, slå om, 3 r, slå om 1 r, slå om 3 r = 15 m
Fortsæt med 4 omslag på de ulige pinde og ret på lige pinde til du har minimum 359 m på pinden eller et masketal der er delbart med 6 + 5 på sidste pind fra retsiden, skift til Rowan garn og tag en maske ud i de 3 centerede masker (2 r, udt, 1 r). Fortsæt med modul 2 = 360 m
Modul 2, Strikket kniplingskant:
Slå16 masker op i forlængelse af sjalets sidste maske med Rowan
P1: 2 r, slåom, 5 r, slåom, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, slåom, 3 r, lls (sidste maske påkniplingskanten og 1 maske fra sjalet lukkes sammen) vend.
P2: 1 m vr la, r over alle m
P3: 2 r, slåom, 1 r, 2 r sm, slå3 gange om p, 1 vr la 2 r sm træk den løse maske over, 1 r, slåom, 1 vr la 2 r sm træk den løse maske over, slåom, 4 r, lls vend
P4: 1 m vr la, 10 r, 1 vr, 6 r
P5: 1 r, 2 r sm, slåom, 2 r sm, 3 r, 2 r sm, slåom, 3 r, slåom, 2 r sm, 2 r lls, vend
P6: som p 2
P7:1 r, 2 r sm, slåom, 2 r sm, 1 r, 2 r sm, slåom, 5 r, slåom, 2 r sm, 1 r, lls, vend
P8: som p 2
P9:1 r, 2 r sm, slåom, 1 vr la 2 r sm træk den løse maske over, slåom, 1 r, 2 r sm, slå3 gange om pinden, 1 m vr la 2 r sm træk den løse maske over, 1 r, slåom, 2 r sm, lls, vend
P10: 1 vr la, 5 r, 1 vr, 8 r
P 11: 2 r, slåom, 3 r, slåom, 2 r sm, 3 r, 2 r sm, slåom, 2 r, lls vend
P12: som p 2
Gentag pind 1-12 til sidste m og luk løst af.
Montering
Hæft alle ender. Vask og træk dit sjal i form med nåle, sæt en nål i hver spids påkniplingskanten, for at fååbnet kniplingskanten flot. Lad det tørre helt før du fjerner nålene.
Vil du gerne strikke sjalet i garn fra din samling og gerne bestemme hvor stort dit sjal skal være, så har jeg lavet denne video med formularen til at regne det hele ud. Du kan også hente formularen som pdf lige her
Strikke Bootcamp 2020 - Skønne Sjaler er et 5 uger langt online strikkekursus læs mere her
Mit eksperiment med at strikke sokker til indendørs brug i 100% ren uld, ser ud til at holde meget godt. Her på dag 20 i brug, er de stadig fine. Naturligvis kan du se de bliver brugt, det ville kun være underligt hvis du ikke kunne. Læs første indlæg om mit eksperiment her.
Sokkerne har været vasket 2 gange. Jeg har vasket på koldt uldvaskeprogram i maskinen og slynget på fulde omdrejninger. Inden du vasker 100% ubehandlet uld i din maskine anbefaler jeg at du strikker en prøve, som du måler, vasker som du ønsker den skal vaskes, og så måler igen - for at se hvordan din maskine og uld samarbejder.
Den form for slid mine sokker udsættes for er helt almindeligt hverdagsbrug. Jeg bruger dem hjemme, og jeg har dem med i tasken, når jeg skal ud. De er blevet brugt på flisegulv, trægulv, kokostæpper og uldtæpper. I snit har jeg dem på 10 timer dagligt (arbejder jo hjemme fra). Til sammenligning har Michael sine sutsko på 3 timer dagligt og det er vist meget normalt. Levetiden er nok længere på sådanne et par sokker hos dig, end de har hos mig.
Ser de stadig fine ud om 10 dage kommer der en opskrift på dem nu her - Min strikkedame Ingeborg er i gang med et par bubblegum pink til billeder.
Holder de ikke må det vente til jeg har fået mit sokkegarn fra Jarbo hjem - her har jeg bestilt nogle super fine farver i deres tykke Raggi.
Weekenden var mere end undervisning og foredrag, jeg var også på Tex-stil messe i Vejle.
Søndag og mandag skulle der arbejdes og vælges garn til min næste udgivelse. Billedernes kvalitet i dette indlæg er som de er, lyset i hallerne er nemlig ikke det bedste - beklager. Men håber du kan få en fornemmelse af hvor fede farver, jeg skal arbejde med :-)
Hvis nogen er i tvivl så har jeg et crush på Koral, gul og ishavsblå sammen, og det er vist et tema der kom til at gå igen hos alle jeg besøgte. Der skal knald på farverne, men ikke 80'er knald. Derfor er jeg også inde og arbejde med nogle knækket farver, nogle til den mørke side og nogle til den lyse. Sammen fremhæver de, de klare farver helt perfekt.
Først besøgte jeg Filcolana, hvor jeg jo bare ved jeg kan finde de lækreste farver. Signe og jeg blev enige om at en af farvekombinationerne bare skreg LEGO.
Hos Filcolana kunne jeg også se mit nyeste design for dem - Et lækkert kæmpe sjal inspireret af min barndom i Grønland. Opskriften kan du hente gratis lige her.
Og så var min Strik & Mal naturligvis også til udstilling :-)
Hos BC Garn, fik jeg også valgt lidt lækre farver - se lige den "gule" ELSKER den! Sammen med den koral og den ishavs blå, der bliver den bare endnu mere lækker. Sammen med dem har jeg valgt sådan en gråbrun farve til at binde dem sammen med.
Sidste stop var hos Garnbasen, der har jeg bestilt lidt fra Dale, Du Store Alpakka og Lamana. Jeg har valgt en helt klar gul, 2 pasteller og en meget mørk blå. Glæder mig til at lave prøver med de her farver for at se om jeg kan få dem til at hænge sammen, de kræver nemlig lidt arbejde.
Hos Garnbasen sad jeg også med min nyest udgivelse Strik & Mal Grafisk Gobelinstrik. Tak til alle jer der kom forbi, jeg er virkelig glad for den store interesse for den. og kan godt fortælle nu at der kommer til at ske rigtig meget rundt om i landet med Grafisk Gobelinstrik - GLÆDER MIG.