mandag den 30. marts 2020

Den mest elastiske aflukning jeg til dato har mødt - perfekt til tå op sokker


www.bykaae.dk


I sidste uge skrev jeg om hvilken type pinde der egner sig til hvad - i forhold til at strikke sokker. I dag giver jeg dig den mest elastiske aflukning jeg kender og den er PERFEKT til tå op sokker, særligt hvis du som mig, har en stor læg. 


For at fremme forståelsen har jeg strikket 3 prøver i samme garn, men i hver deres farve, det 2 første prøver er lukket af med de 2 aflukninger som jeg ser aller flest bruge når jeg er ude og undervise rundt om i ind og udland. Det er ikke dårlige aflukninger, de egner sig bare ikke til alt!

Jeg strikker i Peruvian Highland wool fra Filcolana på pinde 5 mm i birk, jeg har 28 masker på pinden og har strikket 11 pinde. Jeg har strikket 3 ret *2 vrang, 3 ret* rib

Aflukning nr 1 Klassisk lænkeaflukning,  farve 344
www.bykaae.dk

Den klassiske lænkeaflukning som alle kender, den er fast og ikke særlig elastisk. Desuden har lænkeaflukningen den uklædelige egenskab, at den lægger sig som en lænke på den side der lukkes af fra, her er lukket af fra retsiden (som du vil gøre det med et par sokker). Strik 2 masker *træk bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske*

Aflukning nr 2 Lænkeaflukning som maskerne viser,  
farve 281
www.bykaae.dk

Lænkeaflukning som maskerne viser, den er fast, men ikke så fast som klassisk lænkeaflukning. Strik 2 masker som maskerne viser, *træk den bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske som masken viser*

Aflukning nr 3, Strikketaflukning som maskerne viser, 
farve 355
www.bykaae.dk

Næst efter lænkeaflukningen er den klassiske strikket aflukning nok den aflukning som mange kender, de fleste kender den blot til ret. Strik 2 masker som maskerne viser, før begge masker tilbage på venstre pind og strik dem drejet ret sammen.

Se de 3 aflukninger op mod hinanden


I denne video, viser jeg hvordan jeg lukker af, men også hvordan de 3 aflukninger er i forhold til hinanden.

Hvilken type aflukning lukker du dine tå-op sokker af med, hvis du ikke ved hvad den hedder kan du beskrive hvad du gør - links går i spamfilteret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg håber du har nydt indlægget. 1000 tak for din kommentar.