mandag den 5. maj 2014

Strik i fællesskab - Kelim del 7 - Montering


På denne skønne mandag morgen, har jeg monteret min Kelim cardigan. Det er dejligt morgenarbejde, og så tager det ikke så lang tid. Det passede faktisk lige med en kop morgente, men jeg stille og roligt, syede hullerne under ærmerne sammen, hæftede ender og syede min opklipningskant ind.


Det første jeg altid begynder med er at sy maskerne under ærmet sammen med maskesting, det er en monterings form jeg foretrækker på steder, hvor der ikke er en stor slidbelastning, eller et sted, hvor en søm er træls - så som under ærmer, tåen på sokker og når en bluse er strikket fra siden, med montering af to stykker der er syet sammen over ryggen. Man arbejder i hver maske 2 gange, det første systing gennem masken er klargøring, og den næste, løfter man af.

Med Knit Pro pinde, er det meget let, mit arbejde hvilede på wiren, så det var bare på med pindene, og nu er jeg klar til at sy. På forreste pind, syr jeg gennem første maske, som vrang, lader masken blive på pinden. (det er klargøring, altså første halvdel af en maske, jeg syr.)

Det samme gør jeg på bagerste pind, her gør jeg det blot som ret, masken bliver på. Nu er der forberedt en halv maske i hver maske.

Del 3 på foreste pind, sy gennem masken som ret, og løft den af. Pas på du ikke strammer garnet for meget, eller holder det for løst.


På bagerste maske, sy du gennem som vrang. Gentag trin 1-4 til alle masker er syet.


Når du har syet gennem alle sting, har du en fin aflukning, den matcher dog ikke stingene 100% da der er en maskeforskydning på en halv maske.


Nu skal der hæftes ender, hullet ved ærmet, syr jeg til med maskesting, som før.


Enderne hæfter jeg med maske sting på vrangsiden. Det vil sige, jeg følger blot en maskes/trådens vej gennem strikketøjet, over ca 8-10 masker (mere i ikke uldgarner).


Kan du se hvilen tråd jeg følger?


Du kan se trådens vej her.


Så er der bare tilbage at sy klippekanten ned.


Det gør jeg med kastesting, i og i hvad der svare til hver 3.p. 


Så er der bare tilbage at vaske trøjen, jeg bruger Wrapture med Jasmin duft, købt hos Rasmilla. Jeg vasker på uldprogram uden skyld, og slynger efterfølgende på 800 omdrejninger (vask lige prøven først, hvis du er i tvivl om du tør vaske i din maskine). 

I næste uge, og som jeg efterfølgende få billeder ind, vil jeg poste et par blogposts med de Kelim Cardigans der er blevet strikket her i de sidste mange uger. Følg også med på Facebook, hvor der allerede er billeder.

Se link til alle dele af denne Strik i fællesskab her

Tak for denne gang, til Juli strikker vi sammen igen....




lørdag den 3. maj 2014

Charlotte Kaae's top 5 - Strikkebøger nr 4


Det er ikke første gang jeg skriver om denne bog jeg har skrevet om den her og her, hvor jeg ikke har brugt så mange ord, blot postet forside og et link. Denne anmeldelse vil være mere end det.


Bogen er netop blevet genoptrykt, efter den har været udsolgt fra forlaget i uendeligt mange år. Bogen udkom førstegang i 1981, for at blive genoptrykt igen i 1995, og nu i 2013. Jeg var ikke en af de heldige ejere af 1. eller 2. tryk, men vil nu stadig gerne eje dem, så send mig endelig en mail, hvis du har den til salg knitting@bykaae.dk.


Det vi har med at gøre her, er intet mindre end en kulturhistorisk strikkebibel... Mange unge strikkere, der har lært sig at strikke på nettet, ser ofte til de engelsktalende så som Elizabeth Zimmermann, som værende en af grundpillerne inde for strik. Jeg er meget enig i at hun har revolutioneret strikkeverdenen i England og USA, men her hjemme var de kvinder som Åse Lund Jensen og Vibeke Lind.


Dette er en bog der oser af strikkenørderi, indholdet lyder i kapitler således; Uld til strikning side 9-16, Strikningens muligheder Side 18-35, Sweatere og trøjer side 37-71, Sjaler og tørklæder side 74-81, huer side 82-95, vanter side 97-112, strømper side 115-122 og sidst men ikke mindst et kapitel omhandlende behandling af uldtøj side 124-128. Dette er et dansk værk alle strikkere bør eje. Det er for mig en bog jeg tager frem og læser igen og igen. Jeg strikker ikke opskrifterne fra den, de er ikke efter min smag, men jeg henter uendeligt mange guldkorn i bogen.

Jeg har købt min hos Rasmilla for 250 kr

Er du den heldige ejer af Strik med nordisk tradition, oplag 1, 2 eller 3?
Hvad holder du mest af ved bogen?



fredag den 2. maj 2014

Design for BC-Garn i Angora garn


Et af de design jeg arbejder på lige nu er et design for BC-Garn i deres skønne angora fino. Mit design er inspireret af en bluse fra Garment house. Det er nemlig sådan at jeg er faldet pladask for det håndfarvet angora, men ved også at det hurtigt bliver både dyrt at købe til en hel trøje i det skønne håndfarvet angora... Men at det også kan blive lige lovligt tungt at se på. Så jeg gik på Pinterest for at se om ikke der var en måde at arbejde med dette ene nøgle håndfarvet. Jeg kan ret godt lide den dynamik det giver at arbejde med en stor farveflade som på Garment house's trøje, men synes farve fordelingen er forkert. Derfor laver jeg en buse med det mørkere håndfarvet for neden på både krop og ærmer. Det bliver en enkelt raglanbluse med en bådhals, der går lidt op på halsen. Der er ikke nogen rigtig formgivning i blusen, da det jo ligesom ikke rigtig kan betale sig, når man har med angora at gøre.

En lys lækker og ultra blød bluse du kan strikke til vinter.

torsdag den 1. maj 2014

Højdepunkter i April



Aprilmåned har været en travl måned i den forstand at der har skullet produceres en hulens masse designs. Ikke at der ikke skal designes hver måned, april har bare været helt vild.  Filcolana skulle have en hel del, og så var der en del til Strikke og malebogen, som I får at på et senere tidspunkt.

Jeg har lavet en del design til Jacobsen Publications, tre af dem var i denne måneds udgave af Kreativ Strik, en bluse i gobelinstrik, en tank top med vrang motiv af en guldsmed og en t-shirt med vrang motiv af en række stjerner... Sødt og enkelt. Læs mere her

I April var jeg også til den første strikkecafe hos Woolspire, det var rigtig festligt og enormt hyggeligt. Jeg tror vi var en 15-20 stykker, placeret i små øer som her. Forplejningen var helt i top, lækker kaffe, hjemmebag, chokolader, nødder og frugt. Temaet for cafeen var at strikke lapper til Kulturskaberens Giga folkeværk på Nørrebro. Læs mere her 

I påsken udgav jeg en lille gratis DIY eller opskrift om man vil, kopvarmere - som har vist sig at være et hit med en download procent der slår alt på bloggen... Nok fordi den er gratis ;-) Hent din gratis DIY her

I Hendes Verden havde jeg også to modeller i, to designs for Filcolana, Smootie og Flakon. Inga havde valgt at bringe dem i månedens strikketillæg, hvilket jeg sætter stor pris på, smuk stylet. Læs mere her 

En enkelt event mere bød April på, nemlig selve weekenden hvor der var 48 timers kulturfestival på Nørrebro, tiden var kommet til at Kulturskaberens giga folkeværk skulle monteres og sættes op. Merete og Majbrit, har haft noget af en opgave - og de arbejder stadig.... Kik forbi biblioteket i Bragesgade og se det fine folkeværk. læs mere her 

April var en dejlig månede med pause fra undervisning og foredrag, nu glæder jeg mig til at byde Maj velkommen, med undervisning foredrag, design og meget meget mere :-) 

onsdag den 30. april 2014

Garn Garn Garn


I dag handler det bare om garn og kun garn... Jeg skal vikle magiske nøgler til et nyt projekt, et hemmeligt juleprojekt til Jacobsen Publications... Lige nu sidder jeg med en masse nøgler garn, som jeg har bestilt hos Hjertegarn, det er super sjovt men også et krævende arbejde, for jeg har ikke alle farver, kun de jeg på forhånd har valgt fra deres hjemmeside... Sådan plejer jeg jo ikke helt at lege med farver... Jeg plejer at have hele farveskalaen. Det bliver rigtig spændende hvordan jeg får de 12 farver til at samarbejde med hinanden, og så inde for det kodex vi jo har når det kommer til julefarver... Billedet er ikke Lima fra Hjertegarn, men Peruvian highland wool fra Filcolana.

Når jeg får det til at virke, skal jeg nok vise lidt mere, lige nu er det ikke fotoværdig ;-)






tirsdag den 29. april 2014

I en stresset hverdag, er en smuk solnedgang og legesyge katte nok - til at få mig helt ned i gear


I går var bare en helt fantastisk dag, Michael og jeg arbejder  begge hjemmefra om mandagen, hvilket er super dejligt. I går havde jeg så travlt med at strikke, strikkede faktisk fra morgen til ret sen aften... Sådan er det med deadlines, de skal overholdes... Det var så fedt bare at kunne sidde ude hele dagen, med sit strikketøj, ind i mellem kom Michael ud med vand, frokost, kaffe mere vand osv til mig... Man skulle have en assistent tænker jeg ;-) Dette her var synet i dages sidste minutter ude.


Louie her, han nyder det også, som en anden hest vælter han sig rundt i sandet... Sandbad er nemlig så skønt... Han ruller rundt, kaster sand op, det er ret sjovt at se på.


Nabons kat Milla, kikkede også forbi, mere end en gang, hende og Iblingerne er bare de bedste venner, de suser rundt og er et sødt lille trekløver. 


Louie på jagt efter tanglopper, fluer og andet flyvende eller hoppende... I dag er det ikke svanerne han er på lur efter. 


Selv om de nu var her, de kommer trofast forbi, morgen og aften. Enkelte dage ligger de ude foran huset hele dagen og snadre. Det er med at nyde det, for når badebroen i parken kommer op, så forsvinder svanerne :-( 

I dag strikker jeg på lidt hemmeligt strik til Kreativstrik September udgaven, det er blåt som havet, blødt som de blødeste skyer og så lækkert lækkert... Mere kan jeg ikke afsløre i denne omgang. Håber istedet at I vil nyde billederne fra i går... 

mandag den 28. april 2014

Strik i fællesskab - Kelim cardigan del 6 - Kanter


6 og hermed næstsidste del af årets første strik i fællesskab her på bloggen. Vi er nået der til, hvor cardiganen er bleve, eller skal klippes op. Har du endnu ikke klippet, og glemt hvordan det nu lige er du fæstner maskerne ved at hækle, så finder du vejledningen til at hækle og klippe lige her.


Med det fantastiske vejer vi har i dag, kunne jeg ikke dy mig for at gå i haven og snuppe en masse billeder... Glæder mig så meget til at have cardiganen på om aftenen, når jeg sidder i haven... Eller måske på de lidt køligere dage.


Den klippede kant, bliver super fin, jeg har valgt at hækle med en tråd fra bundfarven. I forrige uge skulle I strikke prøver, og beslutte jer for hvilken kant i ville strikke... I denne uge er det blot at strikke løs.



Glem ikke at prøve din Kelim cardigan på, Ikke at der er så meget du kan gøre, den er jo klippet op. ;-) Min passer perfekt, nu kan det kun gå for langsomt med at få den færdig


Den er så dejlig at have på, at jeg havde den ufærdige trøje på i haven en lille times tid her til middag... Den passer jo ellers meget godt til Naboens jolle, og til vores grimme lyserøde hegn, der heldigvis skal ned i år... Men lige her  til det her billede, er hegnet faktisk okay. Det bliver fint når det er skiftet ud med Klitroser, det kommer til at passe endnu bedere til min Kelim cardigan.

På Facebook siden Strik i Fællesskab, kan du se nogle flere Kelim cardigans, oven i købet en, nemilg Mariann's, der er færdig og med en fed detalje, bobler på kanten. Post gerne et billede af din Kelim, blandt alle billeder trækker jeg nemlig lod om en lille præmie, som du kan læse mere om på Facebook siden.

Næste uge er sidste uge for denne omgang Strik i Fællesskab, her giver jeg et par monterings fif, blandt andet, hvordan man syr ærmegabet sammen, og hvordan man hæfter med maskesting. 

Rigtig god strikkelyst - glem ikke at linke i indlægget til din blog, hvis du vil vise et blogindlæg omhandlende din Kelim.

Se alle dele her



lørdag den 26. april 2014

Giga folkeværk, garnbombning af Nørrebro bibliotek


Hvor jeg elsker det sene forår, tog cyklen og s-toget til Nørrebro, cyklede om til Nørrebrohallen, hvor kulturskaberen i samarbejde med Woolspire havde arrangeret fællesstrik, på Den røde plads bag hallen.


Mange kom forbi og slog sig ned i solen, låne garn, pinde og nåle gjorde det let at være med. De der ikke kunne eller blot skulle have opfriskede teknikkerne kunne få strikke og hæklehjælp af Natacha... 

 Lige nu og frem til kl 16 i morgen bliver der strikket, hæklet og monteret... Mon ikke Woolspire og Kulturskaberen deler en masse billeder? 


Billedet her er lånt af Kulturskaberen, for at give jer en idé om, hvordan lapperne sættes sammen. 

Deltager/deltog du i Giga folkeværk på Nørrebro?

fredag den 25. april 2014

Design for Filcolana - In the red


Hen over vinteren har jeg arbejdet på rigtig mange designs, et af dem jeg er særligt glad for er "In the red" som jeg har designet for Filcolana. Om man kan kalde den en trøje eller en poncho måske en kombination, det ved jeg faktisk ikke helt... Men for mig er det en poncho-trøje.


Uanset, hvad jeg skal kalde konstruktionen, har den været sjov at lave, en af de ting der bare vokser ud af en ide og en papirsskitse. En af de designs der enten ville virke, eller skulle kassere... et af de designs, hvor jeg først vidste om det var knald eller fald, når projektet var strikket.


Efter strik og opskriftskrivning, var det Nannas tur, og se bare nogle fine billeder hun har taget til opskriften. Det asymmetriske snit, og de røde farver, ser vildt godt ud på Luna. 

Garnet er Gotlandskpelsuld i 3 farver, som jeg har viklet til magiske nøgler - og så var det ellers bare retstrik der udaf... 

I skrivende stund, går det op for mig at jeg slet ikke har skrevet om processen her på bloggen, men nogle af jer har måske fulgt processen på Instagram? Hvis du gerne vil se procesbilleder, så følger du blot linket over på instagram.

torsdag den 24. april 2014

Charlotte Kaae's top 5 - Strikkebøger nr 3


Vi er nået til nr 3 i min lille blogføljeton over strikkebøger jeg holder særligt af...


Nr 3 i stakken har jeg haft i årevis, og det er klart en af de bøger der har stimuleret min visuelle sans i stor stil. Bogen er så smæk fyldt med lækre norske designs, fede diagrammer. Norwegian Knitting Designs har en fin forfatterliste, Mette N Handberg, Lise Kolstad, Solvig Hisdal, Kirsti Bræin, Kari Hestnes, Iselin Hafseld, Irene Haugland Zahl, Anne Helene Gjelstad, Kari Haugen, Betty Hermansen og Margaretha Finseth


Min favorit blandt de mange designs er Kirsti Bræin's design, det er et sandt mesterværk inden for den norske strikketeknik.


Et andet af bogens vidundere er Kari Haugen's jakke, den er bare for vild! Det er en man kun kan drømme om at strikke en gang... Jeg tør slet ikke tænke på hvilket arbejde det indebøre at strikke den - Et omvandrende kunstværk.

Er du også en heldig ejer af Norwegian knitting design? 
Hvilken model fra bogen er din favorit?




onsdag den 23. april 2014

Sommer strik - Charlotte Kaae for Filcolana i Hendes Verden


I denne uge kan jeg stolt meddele, at jeg har hele to af mine designs for Filcolana i Hendes Verden. De er i tillægget "Sommerstrik skønne trøjer og bluser nr 17 2014". De er ikke på forsiden, men vedsiden af indholdsfortegnelsen har Inga Walløe så fint placeret dem i et smukt moodboard.


Den første model af mine man møder i hæftet er Smootie, som jeg designede sidste år for Filcolana, en super hurtig og enkel model, strikket i Arwetta Classic. Link til gratis opskrift her. Om Smootie skriver Inga "Ulden men luftig. Superlet og hurtig at strikke, næsten uden monteringsarbejde."


Næste model er Flakon, min favorit af de to. Jeg er vild med formen, farven og det skønne brombærmønster og snoningerne med lidt blondestrik i. Flakon er strikket i Arwetta ekstra fin merino, der er et af mine yndlings garner, drømmer om at det snart kommer i samme farvemængde som Arwetta Classic ;-) Opskriften på Flakon kan du hente helt gratis lige her. Om Flakon Skriver Inga "Flot farve til solbrun hud. "Modellen er kort og bred - brug den med en top indenunder."

Hvorfor overhovedet købe bladet tænker du nok - Det skal jeg fortælle dig! Det søde lille hæfte er et af de bedste i år, det indeholder 17 opskrifter fra bl.a. Lene Holme Samsøe, Sanne Fjalland, Signe S Simonsen, Jytte Slente Katrine Wohllebe og Stine Hoelgaard Johansen. Der er designs fra både Permin, Hjertegarn, Filcolana, BC-garn, Onion Cewec og Garnstudio... Der er rigtig meget godt, og 17 bluser og trøjer for under 50 kr, det er da noget særligt. 

Sidder du med bladet, hvilke sommermodel drømmer du så om at strikke?

Min top 3 
Florlet og lidt fræk af Lene Holme Samsøe på side 6
Kort og godt (Flakon) af mig på side 42
Med kik til Skulderen af Signe S Simonsen på side 46

tirsdag den 22. april 2014

En parade af pasteller



Her oven på et par skønne påskedage, er det lidt svært at komme i gang igen. Sidder på kontoret, klar til at skrive/redigere opskrifter, jeg kan bare ligesom ikke rigtig komme i gang... Overspringshandlinger har jeg mange af, som regel er det strik, eller pinterest... I dag blev det dette billede og denne blogpost.

Moodboards bruger jeg ofte i min designproces, dog ikke helt på samme måde som her, hvor det er opsat til foto, og i meget blandet medier. Dette er et moodboard med fokus på farverne fra pastellernes verden, det bløde univers fra angoragarner, blomster, afstresse med et godt blad og en god kop kaffe... Kan du kende kopvarmeren?

Har du også lidt svært ved at komme i gang med dagens arbejde her oven på påsken?

torsdag den 17. april 2014

Strik en hurtig og sød påske DIY som værtindegave


Mangler du en hurtig værtindegave, kan disse kopvarmere strikkes på et par timer, hent opskriften helt gratis lige her. Et hurtigt, hyggeligt og sjovt strikkeprojekt til påsken -så keder du dig ikke ;-)


De to hjælpe katte, var selvfølgelig med til fotoshoot i haven, Simba var hurtigt på bordet for at gøre sig til foran kameraet, en rigtig lille fotomodel er han.


Louie derimod han skulle ikke nyde noget af at være for tæt på kameraet, men nysgerrig er han jo, så da jeg et øjeblik gik lidt væk, for at hente mere te, så var han også på bordet... 


Rigtig god påske, vi ses igen på bloggen tirsdag d. 22. april, i mellemtiden kan du kikke med på Instagram hvor jeg blandt andet poster billeder fra SyHygge hos Susan i Sy Xperten i Slagelse, hvor jeg skal sy et kæmpe gardin til soveværelset.


onsdag den 16. april 2014

Sjovt strik med snoninger og hestetømmer


Det her må siges at være den sjoveste strikkeprøve jeg længe har lavet. Farverne er fantastiske, elsker de pastellignende toner, de passer så fint til årstiden og til påsken.


Det har taget et par dage at strikke prøven. I mandags strikkede jeg bunden og en enkelt hestetømme. Bunden består af et stykke strik med snoninger i hvidt garn strikket på en tyndere pind end garnet anbefaler.


Over morgenkaffen i de sidste dage, har jeg strikke hestetømmer, som jeg har vævet og flettet ind i prøvens strikkede snoning - 8 hestetømmer i alt.


Sådanne her ser prøven ud i fuld størrelse, uden hæftet ender, monteret eller noget, her ligger den bare og er en fryd for øjet.  I mine tanker er flere designs ved at tage deres form, både farverige, tredimensionelle og sjove. Men inden da, skal der nok lidt flere prøver til.

Elsker du også at strikke prøver for sjov, uden de nødvendigvis skal blive til noget?

tirsdag den 15. april 2014

Iblingerne


I disse dage arbejder jeg på en bunke projekter, som jeg ikke kan fortælle om, eller vise billeder af.... Men jeg har da noget bedere at vise, to brødere der bare hygger og nusser, mens jeg strikker vævestrik, der driller. Og mens resten af verden synes at være gået på påskeferie, giver jeg den lige en ekstra skalle, og forsøger at indhente det jeg er bagud med. 

God tirsdag

mandag den 14. april 2014

Strik i fællesskab - Kelim cardigan del 6, om kanter


I denne uge er det kun for jer, der vil strikke en anden kant en den opskriften tilbyder. Denne del er for dig, der vil designe din egen kant. 

Jeg overvejer en smallere kant, med knapper, der er mere fast end den i opskriften. Derfor har jeg taget fat i min strikkeprøve og målt strikkefastheden 17 masker og 20 pinde på 10 x 10 cm.


Nu er det sådan at mit strik jo ikke har samme maske og pindetal på 10x10 cm der er 3 masker til forskel. 

Kantens masker samles op gennem kanten med et interval der passer. Jeg skal have 17 masker på 10 cm, men der er 20 at samle op i, derfor deler jeg 17 med de 3 masker jeg har til overs = 5,6  m runder ned til 5. 
Hver 5. Maske springes over, altså... Jer samler 4 masker op gennem de 4 første masker, springer den 5. over, og gentager denne rytme kanten hen. Det eneste jeg skal tage højde for er at min rib strikkes over 4 m (2r, 2 vr) + 2. Antallet af masker skal være delbart med 4 + 2 m. 

Strikker du en anderledes kant på din Kelim? 

Se billeder af de Kelim cardigans der bliver strikket på Facebook 

Rigtig god påske, grundet påsken kommer næste del først om 14 dage, så der er god tid at strikke i, og nå med, ved flere af jer har bøvlet lid med ærmerne. 


lørdag den 12. april 2014

Design i Kreativ strik nr 2, 2014


Jeg glemmer helt at følge med, og se efter hvornår jeg har design i Kreativ strik eller Alt om håndarbejde, og hov, det har jeg jo sørme denne gang - I Kreativ strik altså :-) 


I bladet har jeg en bluse strikket i mange blandet kvaliteter, mohair, glimmergarn, glat og ru silke... opgaven var super fed Maja, fra Kreativ strik kom med en opgave, med billeder fra Catwalken, hvor gobelinstrik blev brugt meget dramatisk og i sort og røde farver. Dette skulle jeg så omfortolke til noget du og jeg ville bruge dagligt. Det blev til denne super enkle bluse, der let kan forlænges, mønsteret kan ændres, farver og garnkvaliteter kan meget let byttes ud med noget du har liggende hjemme i gemmerne... Ja den er god nok - jeg har da lavet en opskrift der kalder på at blive strikket af garnrester. Om den er let at strikke? NEJ, den er nok for de mere erfarende strikkere, eller for dig der tør tage en udfordring op :-)

Se hele bladet her, der er mange lækre opskrifter, jeg skal helt sikkert ud og have bladet + Alt om håndarbejde for der har Stine en mega fed trøje i... 

Rigtig god weekend her fra