Efteråret er rigtig sat ind, med blæst og kulde - så de strikkede sokker er igen kommet på pindene. Sidste år var det tykke sokker med høsnestrik der var på, men i år er det de helt fine tynde pind 2 der er udgangspunktet og en masse flet og snoninger i arwetta. Inspirationen kommer fra alle Karens fine sokker. I torsdags i strikke klub i verdenskulturhus ved Sgt. hans torv, var hun så sød at hjælpe mig i gang med at lave mit eget mønster til et par til manden. Glæder mig til at kunne vise dem frem her inde.
I morgen er det atter torsdag, og turen går til strikkeklubben den røde tråd på Sgt. hans torv, her er tanken den at mit dobbeltstrikket halstørklæde gerne skulle nærme sig den ønskede længde. Senere på aften går turen hjem til Karen, hvor vi skal fejre hendes fødselsdag, og strikke SELVFØLGELIG, her tænker jeg at der er hjælp at hente til min VALI kjole, der er gået helt koks i mønsteret, jeg har måtte indse, at den nok ikke skal strikkes i pauser og til møder på lærerværelset, men i ro og fred hjemme i stuen. :(
I den forgangende uge har der stået utrolig meget strik på programmet, og altsammen på Café, dyrt, men så ufatteligt hyggeligt, særligt nu hvor ens strikketøj ikke lugter som en hel cigarfabrik når man kommer hjem fra sådan en tur. Det ærgelige ved den ene café tur var at jeg måtte sige farvel til en meget god veninde, der rejser 2 år med sin kæreste til det caribiske øhav, men et afskeds strikke dag havde vi heldigvis tid til. Lørdag gik turen med en anden veninde til Café Flora på Blaagaardsplads, hvor der både blev tid til te og tilsidst lidt øl mens vi strikkede løs. - Stemningen på café bliver bare så meget bedre af et stykke strikketøj.