torsdag den 21. januar 2021

3 måder at strikke hæl på, en gratis miniworkshop om at strikke sokker

 



Fødder er forskellige, derfor er det nødvendigt at kende til flere måder at strikke hæl på.


Tag f.eks Michael og mig, Michael har en lav vrist og en smal fod, på ham sidder timeglashælen (også kendt som bommerang og fish kiss lip hæl) rigtig godt, men på min fod spænder den hen over vriste. Altså jeg kan sagtens få sokken på, men maskerne hen over foden er mega udspændte. 

På min høje vrist passer en kilehæl eller Sweet tomato hælen super godt, men Michael nærmest svømmer i en sok med den hæltype. 

Så når du har strikket en sok der sidder dårligt og endda efter en opskrift, er der større sandsynlighed for at det er hælen den er gal med, end f.eks din strikkefasthed, eller måltagning. 


I videoen oven over, viser jeg og gennemgår detaljeret, hvordan jeg strikker de 3 forskellige hæltyper. og hvil du følger linket her har jeg en gratis pdf til dig med hele workshoppen. 

Hvilken hæltype er for mig?

Svar:
Når det kommer til hvilken type hæl der passer dig særligt godt, må du først se på dine fødder, mere specifikt på din vrist.

På billede ser du forskellen på en normal og en høj vrist, den høje vrist har mange flere centimeter rundt end den "normale" og en lav vrist vil have færre centimeter. 

Noget der kan indikere om din vrist er lav, normal eller høj, er dine sko. Strammer de altid over foden når de er nye, har du en høj vrist. Synes du at du let "svupper" rundt i dem selv om de passer i længden har du en lav vrist. 

Men hvilke hæltyper passer så mig? 

Lav vrist: Timeglashælen som er med i workshoppen og afterthougth hælen passer din fod særligt godt.

Normal vrist: Heldige dig, du passer stort set alle typer.

Høj vrist: Alle typer af kile hæle, Sweet tomato passer din fod (Kilehæl og Sweet tomato hælen er med i workshoppen).

GRATIS PDF