søndag den 15. april 2012

Weekend strik


Hen over weekenden har jeg leget lidt med forskellige sokkemodeller. Det med størrelserne er mig en gåde... Derfor vil det være en stor hjælp, hvis alle I der ude med børn ville skrive målene på jeres børns fødder. På denne måde. 2 år = XX cm målt fra hæl til tå (hele fodens længde). Jeg bruger Arwetta Classic fra Filcolana til mine sokker. Garnet er superwash 80% merino og 20% nylon, dette gør det super anvendeligt til børnetøj og sokker. 


Nanna har været så sød at sende mig de nye farver 227 varm pink/orange blanding og 278 hvid/violet blanding. Er klart 2 af mine favoritter.  Der er kommet mange nye farver, i flere af Filcolanas garner, og jeg vil vise dem her på bloggen, efterhånden som jeg bruger dem.


Ja og så er der jo kommet et helt nyt garn fra Filcolana, nemlig Cinnia 100% merino uld, den løber 150 m på 50 g, vejledende pinde er 3½ - 4. Jeg er ved at strikke en drengemodel på p 4. Lækkert garn. det egner sig i den grad til snoninger. Garnet er spundet så det er rundt, super elastisk, og så splitter det ikke.  Et garn du skal glæde dig til at få i hænderne til efteråret.